Kendte kvinder

Ditte Gråbøl: Det perfekte er sandsynligvis røvkedeligt

Ditte Gråbøl er netop fyldt 60, men det er hun ret ligeglad med. Mød skuespilleren, der er aktuel i musicalen ”Flashdance” – og som synes, at vi skal have lov til at blive gamle i fred ”uden alle de her forventninger om at skulle ligne en på 45.”

På papiret ser det hele ret perfekt ud: Hun har aldrig manglet roller som skuespiller, er aktuel i musicalen ”Flashdance”, som snart kan opleves i Operaen i København. Hun har to voksne børn, der er kommet godt i vej, og hun lever lykkeligt sammen med sin Freddy, som er fysiker, i en stor, dejlig lejlighed i hjertet af København.

Men Ditte Gråbøl, 60, interesserer sig ikke synderligt meget for, om noget er perfekt. Det perfekte er sandsynligvis røvkedeligt, erklærer hun, mens vi sidder der i sofaen med udsigt til en gigantisk bogreol med metervis af bøger.

– Hvis du trækker en af bøgerne ud, lugter den nok af smøger, for mange af bøgerne stammer fra mit barndomshjem, og der blev der altså røget igennem, siger Ditte.

Det der med det perfekte vender vi tilbage til. Først taler vi lidt om Dittes rolle i ”Flashdance”, som hun er ret begejstret for, for musicals og musikteater har en særlig plads i hendes hjerte.

– Musik forløser vores følelser og sætter en stemning. Og så er der altså noget om, at sandheder skal ned med musik.

Da filmen ”Flashdance” ramte Danmark i 1983, var Ditte selv elev på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater.

– Vi havde den mest fantastiske danselærer, George, og han lærte os alle at danse i løbet af tre år. Jeg blev så grebet af det, at jeg overvejede at tage til London bagefter og uddanne mig til danser, men det frarådede George mig ret kategorisk, griner Ditte, der stadig elsker at danse, og som husker, hvordan hun dengang i 80'erne havde både benvarmere, pandebånd og bluser, der afslørede den ene skulder – akkurat som Jennifer Beals i filmen.

 

LÆS OGSÅ: Ditte Gråbøls favorit musicals

Ditte Gråbøl: Der er ikke mange ”første gange” tilbage

Ditte Gråbøl voksede nu ikke op i Aarhus, men i Sorgenfri i et trygt og dannet hjem med masser af litteratur og ord. Men den unge Ditte kedede sig i hvert fald bravt i Sorgenfri. Hun havde udlængsel og ville noget andet. Hun var den yngste af to søskende, og hendes forældre gav hende forholdsvis frie tøjler. 

– Det der sug, det giver i maven, at opleve noget for første gang. Det er noget, jeg savner, efter jeg er blevet ældre. Der er ikke mange ”første gange” tilbage. Man skal i hvert fald langt væk hjemmefra. Heldigvis holder jeg også meget af at gense nogle af de steder, jeg har besøgt før.

Ditte har for eksempel været mange gange på Bali og i New York. På Bali rejste hun alene rundt, hvilket var en øjenåbner for hende, for hun har diabetes, og det var på sin første rejse til Bali, at hun fandt ud af, at sygdommen ikke behøvede at begrænse hende, når blot hun tog sine forholdsregler.

 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

At blive gammel i fred

Ditte er netop blevet 60, hvilket hun selv synes er ret vildt at tænke på.

– Da min mor blev 60, syntes jeg jo, at hun var en olding. Men når jeg så ser tilbage på mit liv: Jeg har jo oplevet så meget. Forleden så jeg et program om Studio 54 i New York, hvor jeg var i 1979. Det er jo historie, siger hun, der som så mange andre er lidt træt af den til tider temmelig anstrengende dyrkelse af ungdom.

– Jeg har det sådan lidt: Kan jeg ikke bare få lov at blive gammel i fred. Uden alle de her forventninger om at skulle ligne en på 45. Hvorfor må det for eksempel ikke hedde gammel? Jeg er jo gammel, og jeg er nået dertil, hvor jeg er ret ligeglad. Min alder forhindrer mig jo ikke i at læse en bog eller at tage ud at rejse. Jeg er jo også så heldigt stillet, at jeg har børn. Og så kan man ligesom se meningen. Det er dem, der skal være den nu. Vi andre skal ikke være i centrum længere

– Nu sætter jeg også pris på indimellem at give mig selv lov til at falde i staver, som man siger. Det er så sundt. Og så er vi måske den sidste generation, der får lov at opleve det. Som ikke skal meditere for at finde ro, men bare kan sætte os ned, stirre tomt ud i luften og lade tankerne buldre. 

LÆS OGSÅ: Ditte Gråbøl om at blive ældre: Kan lide ansigtet har fået rynker og furer

Læs mere om: