https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/10/44/halloween/halloween-stor.jpg
Popkultur

Hvorfor fejrer vi egentlig halloween?

31. oktober 2013
af Zoey Dahringer
foto Panthermedia
Hvor mange tænker egentlig på mere end bare græskar og spøgelser, når de hører ordet halloween? Vi har talt med en ekspert fra Det Kgl. Bibliotek, om hvorfor halloween er blevet så stort i Danmark, og så har vi spurgt helt almindelige danskere om, hvad de mener om halloween

Store, orange græskar langs butiksruderne og grinende børn med uhyggelige kostumer, der ringer på hos naboerne med et "slik eller ballade!" For nogle er halloween blot fjollerier eller en fremmed tradition, der ikke rigtig kommer os danskere ved. For andre er halloween ensbetydende med flot pynt, god stemning og gode gys. Meningerne er mange om den gamle, amerikanske tradition - men hvad er det egentlig, halloween kommer af?

- Halloween er en gammel irsk tradition, der fejrer de dødes tilbagegang, fortæller ekspert Else Marie Kofod fra Det Kgl. Bibliotek, der er vicenationalsamlingschef.

Hvorfor adoptere alt det amerikanske?

Men selvom halloween egentlig bare går ud på at fejre de døde, hvorfor er der så, så mange der er modstandere af, at traditionen med at fejre halloween er i Danmark?

- Hvorfor skal vi adoptere alt det amerikanske, hvorfor finder vi ikke på vores egne traditioner? Halloween hører ikke til i Danmark - fordi det er ikke dansk, siger Åse Nygaard, 65 år fra København.

En anden amerikansk tradition som vi har taget til os her i Danmark er valentinsdag. Her får du 21 citater og ordsprog om kærlighed.

Børnenes udklædningsfest

Ifølge Else Marie Kofod handler populariteten omkring halloween om, at mange blot synes, det er hyggeligt.

- Mange børnefamilier og institutioner fejrer den nye helligdag, simpelthen fordi børnene godt kan lide at klæde sig ud, forklarer Else Marie Kofod og tilføjer:

- Grunden til at mange voksne ikke kan lide halloween, er sikkert, fordi halloween er en gammel tradition, som kommer fra USA og virker meget kommerciel, siger Else Marie Kofod.

Halloween er lig med flot udskårne græskar. Men man kan også bruge græskar til at bage med. Her får du opskriften på lækre græskarboller med græskarkerner

En ny tradition, der ikke kommer mig ved

Fordi halloween er en tradition, der ikke ligger naturligt til danskerne, kan den være svær at komme ind på, når man ikke er vokset op med den.

- Hvis halloween var en dansk tradition, ville det være anderledes - men det kommer ikke rigtig mig ved, for det har aldrig været en del af mit liv, siger Tina Rosendahl, 48 år, København

Men fordi nogle af danskerne mener, at halloween ikke hører til i Danmark, er det ikke ensbetydende med, at det er alle, der har det sådan.

- Grunden til, at jeg fejrer halloween, er, fordi jeg stødte ind i traditionen i USA. Hyggelig tradition, der hænger ved, siger Birgtte Rydahl, 62 år, Næstved.

Læs også: Inspiration til halloweengræskar

Læs også