https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/12/51/susse-wold/susse-wold-01-stor.jpg
Selvudvikling

Susse Wold: Jeg har ikke haft en rigtig barndom

16. december 2012
af Susse Wassmann, redigeret af Trine Fisker
foto Elona Sjøgren, All Over Press
Det er svært at finde ud af hvor man hører til, når man er så rodløs

I sine unge år oplevede skuespiller Susse Wold flere gange at falde om på scenen, og i den forbindelse fik diagnosen »nervøst hjerte«. På hospitalet mente de, at hun var »hysterisk« og havde »dårlige nerver«.

Hun fik ordineret valium og fik det værre og værre. Indtil hun begyndte at gå i terapi, hvor hun opdagede, at hun slet ikke var fysisk syg. Og at hun faktisk selv kunne gøre noget ved det.

- Jeg var jo rodløs, jeg havde ikke haft nogen rigtig barndom, og så er det svært for et lille barn at finde ud af, hvor man hører til, hvem man er. Jeg var på kostskole i ti år af mit liv, og det var en meget svær tid. Kostskolens slogan var »modig, munter og mild« - noget, der slet ikke matchede mit indre. Så en af de store udfordringer i mit liv har været at finde ind til mig selv, at være til stede i mig selv, siger hun i et stort interview i SØNDAG.

LÆS MERE: Når Susse Wold selv skal sætte ord på hvad hendes personlige udvikling har gjort ved hende, soger hun, at hun er blevet skrappere. Find ud af hvad det betyder lig eher

Den samme grammofonplade skal ikke køre hele tiden

Og det er en proces der har taget lang tid. Susse Wold startede i terapi, ligesom hun har arbejdet med sin personlige udvikling. Hun har læst, mediteret, talt med mennesker - holdt mine psykiske muskler i gang, ligesom i fitnesscentre, som hun forklarer.

- Hvis der er noget galt i dit liv, er det jo den samme grammofonplade, der kører hele tiden, og den må man stoppe på et tidspunkt. Og det har jeg lært; at man faktisk godt kan stoppe sine tanker. Hvis vi kunne være vores tankers gode mor, ville livet se anderledes ud, siger hun og forklarer:

- Tanker er jo energi. Det, du fokuserer på, får din energi. En kvinde, der er blevet forladt af sin mand, kan for eksempel bruge 25 år af sit liv på at tale om det, blive ved med at ringe til alle dem, hun kender, og genoplive sin ydmygelse. Det gør bare, at hun aldrig får noget ud af livet, siger Susse Wold.

LÆS MERE: Vil du også i gang med at meditere? Her får du tre trin, så du kan komme i gang

Stop tankerne

Hun understreger dog, at det ikke kun handler om at tænke positivt.

- Jeg siger ikke, at man bare skal tænke positivt. Det kan jeg ikke holde ud at høre på. For hvis man har det skidt, kan man ikke rende rundt og være positiv. Men man kan tage et bevidst valg om at slippe sine tanker om det, man ikke kan gøre noget ved. Hvis du kan gøre noget ved problemet, så må du handle. Hvis ikke, må du stoppe tankerne og lade være med at blive ved med at bruge energi på problemet. Ellers går der jo totalt dødvande i den, siger hun.

Læs også