https://imgix.femina.dk/media/article/tips_til_bryn.png
Skønhed

Tre ting, bryneksperten ville ønske, du holdt op med

26. november 2020
af Aller Sund
Foto: Mondadori og Cyril Moreau/Ritzau Scanpix
Flotte bryn løfter ethvert ansigt, men der er meget, der kan gå galt, når vi griber pincetten. Brynekspert Kenny Anker guider her til, hvordan du kan plukke dig til smukke bryn derhjemme. Uanset om dine bryn er brede, smalle, korte eller buskede.

Bryn rammer vores øjne ind og giver ansigtet karakter.

At ordne sine bryn derhjemme kræver præcision og snilde, og det kan være svært at opnå samme flotte form som hos de professionelle.

Vil du prøve kræfter med hjemmepluk, er der ifølge brynekspert Kenny Anker, der er ejer af bryn-klinikker i eget navn i København og Aarhus, tre ting du skal være opmærksom på, hvis du vil have smukke bryn.

Hvilken retning plukker du dem i?

- Jeg oplever ofte, at vores kunder plukker hårene enten nedad, så håret kommer til at stritte mere eller trækker hårene ind mod næsen (starten af brynet), så man ender med bryn, der vil unaturligt ind mod det modsatte bryn.

- Pluk dem i stedet i den retning, som du gerne vil have håret til at vokse i, typisk opad, siger Kenny Anker.

https://imgix.femina.dk/tre_ting_bryneksperten_ville_oenske_du_holdt_op_med_1.jpg

Bruger du saksen?

- Undgå at klippe hårene i brynet. Hos Kenny Anker klipper vi aldrig, fordi vi synes, det kan gøre brynet fladt, og hos nogle kan hårene faktisk begynde at krølle. Der sker det, at når man klipper i brynet, så forkorter man hårene, som vi faktisk skal bruge til at forme af. Vi former netop af længderne.

- Hvis man ofte føler, at ens brynhår er lange, er det typisk, fordi brynet er formet for smalt.

Bruger du (også) forstørrelsesspejl?

- Skift imellem at gå tæt på spejlet og se dine bryn lidt på afstand, imens du plukker. Det giver et forvrænget syn, kun at stå med et (forstørrelses)spejl, og det øger risikoen for at overplukke. Hold dig altid til brynets form ved kun at plukke "afstikkerne".

Til inspiration har vi fundet tre kvinder med pæne, velplejede bryn — Netflix-stjernen Lily Collins, den danske makeupartist Sara Rostrup og influenceren Sophia Roe.

Læs også