https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/skoenhed/makeup-og-hudpleje/2013/03/1312-saseline-lancerer-hudpleje/1312-saseline-lancering-stor.jpg
Skønhed

Saseline lancerer hudplejeserie: Skønhed er at være et godt menneske

18. marts 2013
af Karen Pallisgaard
Foto: PR
Sanger og model Saseline kan nu også kalde sig skønhedsdronning. I dag lancerer hun sin nye hudplejeserie Sasé

Hvorfor laver du nu beauty-produkter?

- Det er der mange grunde til… Men især dét der med at få lov til at gå tilbage til mine rødder og bruge ingredienser fra Asien synes jeg har været spændende at udvikle. Jeg har valgt naturlige aktive ingredienser, parabenefrie og mineral oliefrie. Så det er rene produkter, og det gør sig rigtig godt på min hud. Det har jeg lyst til at dele og give andre lov til at prøve til en pris, der er til at betale. Samtidig har jeg været med indover al design og udtryk. Så den kreative proces som er den røde tråd i mit virke, har jeg også brugt her. Og jeg får lov til at kombinere flere af de verdner, som jeg har bevæget mig i de sidste mange år.

Læs også: 25 nyttige tips om hudpleje

Hvad er dine skønhedsrutiner?

- Prøver at få en ordentlig nattesøvn. I øjeblikket ligger jeg gerne en halv time i badekar hver aften inden sengetid. Fordi jeg ikke har dem ekstra tid i hverdagen til at træne eller få dyrket yoga, er det som om det er min meditation lige nu. At krop og sind får lov til at koble helt af og komme ned i gear, så jeg kan falde hen i en tung søvn

Hvad er skønhed for dig?

Det er mange ting. Vi gør alle så meget, som vi overhovedet kan for det ydre, men det er mindst ligeså vigtig at pleje skønheden fra det indre. Det er hvad jeg bruger meditation, yoga og Bikram Yoga til. Skønhed handler om at kunne kigge os i spejlet og stå inde for hvem vi er, og hvad vi vælger at gøre i livet. Skønhed er at være et godt menneske.

En anden kendt dansk kvinde har også startet sin egen hudplejeserie.

Hvem er dit skønneste forbillede?

Jeg har mange forbilleder og inspirationer lige fra min mor, til veninder og karrierekvinder jeg omgås med. De inspirerer mig alle sammen til at ville yde bedre og præstere højere.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/4811cd035e514f5891f434fcc96f19a0.jpg

Sasé produkterne er alle med aktive, naturlige ingredienser og er fuldstændig parabene- og mineraloliefri.
De aktive ingredienser kommer fra naturen - blandt andet fra granatæbler, som er smækfulde af anti-oxidanter, jasmin-ekstrakt der nedkøler og reducerer muskelspændinger, samt kamille-ekstrakt der forebygger hudproblemer.

De nye produkter fra Sasé kan købes eksklusivt i Magasin og på saseline.com.

Læs også