mørke rande
Makeup & hudpleje

Sådan slipper du af med mørke rande under øjnene

Hvorfor får du mørke rande under øjnene og hvordan slipper du af det? Læs med her og få svaret

De fleste der lever med poser og rande under øjnene, har arvet det, og her gælder det, at sådan nogle kun bliver værre med tiden. Der kan dog også være andre årsager til at man får trætte øjenomgivelser og her er der til gengæld en del, man kan gøre.

"Ikke alle har arvelige poser og rande, og for dem kan det være meget nemmere at slippe af med dem. De kan f.eks. være allergiske, have eksem eller drikke for meget alkohol og for lidt væske," siger Henrik Flindt-Hansen, der er privatpraktiserende dermatolog.

Mangel på søvn

Han fremhæver også for lidt søvn som en årsag. Så bliver huden omkring øjnene hævet, slapt og irriteret. Er det tilfældet så kan du prøve at mindske hævelsen vha. tynde agurkeskiver, der samtidigt giver fugt, ligesom våde kolde teposer (grøn te er bedst) indeholder stoffet tannin, der mindsker hævelser og misfarvninger under øjnene.
En kold ske eller indpakkede isterninger kan også bruges, hvis ikke du har agurk eller tebreve ved hånden.

Poser og rande kan altså skyldes mange ting. Dermatolog Henrik Flindt-Hansen giver her en række gode råd:

Allergi
Måske er du allergisk. Det er primært luftbårne allergier som pollen og husdyrsallergier, der sætter sig ved øjnene. Hvis allergierne er årsagen til poserne under dine øjne, kan du måske slippe nemt af med misfarvninger og rander ved at behandle allergien eller undgå dét, der gør dig allergisk. Især kat er meget krads, hvis du er allergisk overfor det, og i virkeligheden kan dine øjne reagere hvis du f.eks. omgås kolleger, der har kat.

Øg blodcirkulationen i øjenområdet. Bank let med din ringfinger under øjnene engang imellem og brug samme teknik, når du tager creme på under øjnene. Det øger blodcirkulationen.

Gnid ikke øjnene
Undgå at gnide øjnene. Almindeligvis gnider man sig øjnene pga. allergi - men ikke altid. Uanset grunden til at man gnider sig i øjnene: lad være med det. Når man gnider sig i øjnene, irriterer man huden, og ødelægger blodkarrene under huden, hvilket medfører hævelser og mørke eller sorte rander.

LÆS OGSÅ: Trætte øjne - det kan du gøre ved det

Påfør øjencreme der indeholder K-vitamin og retinol. Mørke og sorte rander og poser under øjnene kan forårsages af mangel på K-vitamin. Uanset årsagen viser forskningsresultaterne, at cremer, der indeholder K-vitamin og vitaminet retinol, mindsker hævelser og misfarvninger omkring øjnene hos mange patienter.

Spis sundt
Spis sundt og varieret. Specielt når man mangler K, E, C og B12 vitamin samt antioxidanter, vil der dannes rander og/eller poser under øjnene. Hold dig fra overflødigt salt, da det kan tilbageholde vand mærkelige steder på kroppen som f.eks. under øjnene. Rygere bør især være opmærksomme på, at indtage ekstra E og C vitamin, da tobaksrøg nedbryder disse.

Stop rygning
Stop med at ryge og skær ned på alkoholen. Rygning kan medføre blodomløbsproblemer, der kan være livstruende, og få blodkarrene til at fremstå mere blå under huden. Alkohol ophober væske i kroppen - primært under øjnene - så hvis du har et moderat til stort forbrug af alkohol, kan du mindske rander og poser ved at skære ned.

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

Bekæmp rande under øjnene med kartoffelmos

Ukogt kartoffelmos. Blend en ukogt kartoffel til en helt fin puré - til den stort set er flydende (tilsæt en smule vand om nødvendigt). Påfør puréen på de problematiske områder under øjnene, og lad den sidde ca. 30 min; afrens herefter med lunkent vand. Dette er en af de få klinisk beviste metoder til fjernelse af rande og poser under øjnene.

Du kan også prøve med en øjencreme med retinol eller et serum med K-vitamin både morgen og aften.

Eller en næseskylning

Næseskylninger. I Indien anvendes næseskylninger mod poser og rander under øjnene. Man kan lave sin egen næseskylning, ved at opløse en smule salt i en kop lunkent vand, lægge hovedet på skrå og hælde det igennem det ene næsebor og lade det komme ud af det andet.

LÆS OGSÅ: Forebyggelse og behandling: Poser under øjenen

 

Læs mere om: