Makeup & hudpleje

Sådan får du smukke vipper uden mascaraklumper

Klumper mascaraen hele tiden? Eller ser vipperne tynde og kedelige ud, lige meget hvor meget mascara du putter på? Så få stylistens bedste skønhedsråd her

Flueben eller edderkoppeben – kender du også fornemmelsen af sammenklistrede vipper, og mascara, der klumper?

Ifølge den norske stylist Jan Thomas Mørch Husby er der flere årsager til, at du kan få klumpede, sammenklistrede vipper. En af de mest almindelige er, at du glemmer at lade mascaraen tørre, før du putter næste lag på. Det siger han til norske kk.no.

- Putter du flere lag mascara på uden at lade mascaraen tørre imellem, er du sikker på at få klumper i vipperne. Da vil fugtigheden fra mascaraen nemlig få vipperne til at klistre sammen, siger han.

- Hvis du så også putter mascarabørsten ned i beholderen og tager endnu et lag på, vil du få ekstra meget på vipperne, og de vil klumpe endnu mere. Når du prøver at få klumperne væk med mascarabørsten, vil du bare gøre det endnu værre. Der er mere end nok mascara på børsten, hvis du nøjes med at dyppe den én gang, forklarer Jan Thomas Mørch Husby.

SE OGSÅ: Verdens smukkeste kvinder - UDEN makeup. Kan du kende dem?

Pas på du ikke udtørrer mascaraen

Ifølge stylisten skal man heller ikke pumpe mascarabørsten op og ned i hylstret. Det vil nemlig udtørre mascaraen meget hurtigere, og det vil både ødelægge resultatet og gøre, at man hurtigere bliver nødt til at købe en ny.

- Hvis du pumper mascarabørsten op og ned i hylstret, så pumper du også en masse bakterier derned. Og en masse luft, som vil udtørre mascaraen meget hurtigt. Cirkulér hellere med børsten nede i hylstret, så du får mascara på den, siger han.

Jan Thomas Mørch Husby anbefaler desuden på kk.no, at man bruger lidt tid på at finde rigtige mascara. I lighed med hud- og hårprodukter, har du nemlig brug for en mascara, der passer til dine vipper, hvad enten de er lange, korte, tykke eller tynde.

LÆS OGSÅ: Sådan får du de perfekte øjenbryn - tips fra makeupartisten

LÆS OGSÅ: TEST af M2Lashes- serum der kan få øjenvipperne til at blive længere

 

 

 

Læs mere om: