frisør der klipper hår
Hår

5 ting, den professionelle frisør ville ønske, du holdt op med

Har du også grebet ud efter en hårfarve på hylden i supermarkedet og blevet slemt skuffet over resultatet, da du kom hjem? Eller har du undret dig over, at dit hår knækker og filtrer hele tiden? Her giver vi ordet til den professionelle frisør, der fortæller om fem af de ting, hun ville ønske, vi holdt op med at gøre…

1. At medbringe billeder af unge, smukke modeller med lækkert hår til frisørbesøget

Der er rigtig mange, der medbringer et billede og siger; ”Jeg vil gerne ligne hende der”. Men lige meget hvad, kommer det (og du) aldrig til at se ud på præcis samme måde.

 

2. At klaske håret op, når du lige har vasket det

Når håret er vådt, bliver det mere elastisk, og når det tørrer, trækker det sig sammen. Det betyder, at det slider helt vildt på håret, og i sidste ende vil det knække af.

3. At hjemmefarve dit hår.

Selvom billederne af modellerne ser flotte ud på æskerne, kommer det desværre aldrig til at se sådan ud, når du selv gør det. Det er nemlig en professionel frisør, der har lavet resultatet, du ser på æskerne.

LÆS OGSÅ: Årets store hårtrend: 3 måder, du kan sætte dit hår med hårpynt

4. At bruge 2-i-1-shampoo og balsam.

Det virker simpelthen ikke. Du kan ikke både vaske håret rent og tilføre balsameffekt i samme omgang - det skal være hver for sig.

LÆS OGSÅ: 5 ting, den professionelle makeupartist ville ønske, du gjorde mere

5. At sige, at frisøren skal "klippe håret langt"

Altså i den betydning, at man ikke må tage andet end en lille spids af, når man klipper.  For faktum er, at hvis man ikke klipper alle de døde og slidte spidser af, vil håret aldrig vokse sig langt.

 

Sidsel Marie Bøg er hår- og make-up-artist, og vinder af Elle Style Award 2017 som årets hårartist. Sidsel har mere end 20 års erfaring fra skønhedsbranchen, og hendes arbejde kan ses i magasiner som Vogue, ELLE, DANSK og Wallpaper. Læs mere på untoldsecretz.dk.

 

Læs mere om: