Ferie på Club La Santa
Rejser

Club La Santa, Lanzarote

3. februar 2011
af Hanne Høiberg
Foto: Falk Lauritsen Rejser, Club La Santa, Aqua Dome, Louise Haldbo Balslev/Oure.
Har du også lyst til en ferie, hvis primære mål er at dyrke motion i smukke omgivelser? Så tag på ferie på Club La Santa

Aktiv ferie på Club La Santa

Klassikeren inden for sports-resorts har i over 25 år været stedet, som motionister og topprofessionelle har opsøgt for både at træne og holde ferie.

Resortet ligger i den nordøstelige del af Lanzarote lige ned til Atlanterhavet.

Vild med aktiv ferie som på for eksempel Club La Santa? Så prøv også en aktiv ferie i Madeira

Bliv sundere i ferien:

Aqua Dome - Østrig

Playitas - Fuerteventura

Mantraet på Club La Santa er aktiv ferie med »All Sport Inclusive«. Omsat til dansk betyder det, at der er gratis tag-selv-bord med et hav af forskellige sportsgrene på menuen.

Sådan bor du

Der er 400 lejligheder i Club La Santas store, kridhvide bygningskompleks.

En lejlighed består typisk af stue, køkken, bad og op til fire soveværelser - det hele enkelt og funktionelt møbleret.

Aktiviteter

Med tilbud om over 30 forskellige faciliteter er det vanskelige på La Santa at vælge. Vil du f.eks. være indendørs i fitnesscentret, udendørs eller i vandet?

Jeg vil til enhver tid foretrække en cykeltur i det særprægede, kuperede terræn frem for en indendørs spinningtime. Men det er selvfølgelig et temperamentsspørgsmål, og begge dele er mulige.

Ligesom der naturligvis er morgengymnastik ved poolen hver morgen, hvis man da ikke hellere vil med på en løbetur. Ugen igennem er der desuden gratis instruktion i badminton, golf, squash, tennis, svømning, windsurfing og kajakroning. Plus et omfattende program for pilates, yoga, fitt-ball, qigong og en række forskellige typer aerobic.

Året igennem arrangeres der en række forskellige temauger. F.eks. »Vild med dans« med Elisabeth Dalsgaard fra 25. feb.-4. marts, cykeluge kun for kvinder fra 11.-17. marts og en særlig vandreuge fra 18.-24. marts.

Vejen hertil

Bestil direkte på www.clublasanta.dk

Læs også