Q

Q – Kvinder med kurver ændrer form

Q – Kvinder med kurver overgår til at være et 100 procent digitalt univers for kvinder med kurver.

Da Magasinet Q for fire år siden blev til Q – Kvinder med kurver, var det med en målsætning om at skabe mere diversitet og kropspositivitet i mediebilledet. Den målsætning er vi kommet væsentligt nærmere, og nu er tiden inde til at lade mode til alle kropsformer- og størrelser - blive en del af feminas univers. Q – Kvinder med kurver vil derfor ikke længere udkomme som fysisk magasin.

”Da Q – Kvinder med kurver blev skabt, var det fordi kvinder med kurver ikke havde et lækkert magasin-univers, hvor de også kunne blive inspireret til mode og kropskærlighed. Det gav vi dem – og mange har elsket det. I løbet af de cirka fire år er diversitet i modebilledet heldigvis blevet mere og mere udbredt. Vi er stadig ikke i mål, men tiden er moden til at kvinder i alle størrelser kan få inspiration og spejle sig i både mode, skønhed og vedkommende artikler i et af Danmarks største kvindeblade, femina, som fremover vil have endnu mere mode til flere størrelser og, ligesom nu, artikler om selvværd og kropspositivisme,” siger chefredaktør for Q – Kvinder med kurver Dorthe Kandi.

Derudover forsætter Q – Kvinder med kurvers mission også digitalt på q.dk ligesom Dorthe Kandis instagramprofil @curvy_kandi fortsat vil byde på masser af inspirerende indhold.

Vi håber, I fortsat vil følge med og lade jer inspirere af Q – Kvinder med kurvers kropspositive univers både i femina og på vores digitale platforme.

 

Læs mere om: