https://imgix.femina.dk/media/article/primaer_qdk_1.jpg
Stil

”Vi bliver endelig hyldet som de stærke, sexede kvinder, vi er”

12. oktober 2018
af Violeta by Mango, red. Christina Forsberg
foto: Violeta by Mango
Supermodellen Ashley Graham er for første gang kampagnemodel for Violeta by Mango og i den forbindelse er hun stillet op til et eksklusivt interview, hvor hun både fortæller om sin plus size-karriere og drømmene for fremtiden.

Det er dit første job som kampagnemodel for Violeta by Mango – fortæl lidt om dit forhold til brandet?

- Jeg ser det som struktureret, smart og nutidigt. Violeta by Mango-kvinden er poleret og samtidig ekspressiv. Hun ved, at det at være klog og stærk er sexet som intet andet. Jeg opdagede brandet engang på en rejse til Storbritannien, men fandt jo heldigvis ud af, at vi har en butik tættere på i NYC.

Hvad synes du, om den nye kampagne I AM WHAT I AM – og det budskab, den sender?

- Jeg tror inderligt på, at ”jeg er, hvad jeg er”, og jeg værdsætter autencitet. Det er et budskab, som alle skulle høre og tro på. Vi lever i en digital verden, hvor et enkelt billede kan have betydning. Denne her kampagne er endnu en påmindelse om, at vi skal anerkende og omfavne vores unikke skønhed.

https://imgix.femina.dk/ashley1_0.jpg
https://imgix.femina.dk/ashley2_0.jpg

Fortæl lidt om din modelkarriere?

- Den startede lidt som en kliche, fordi jeg blev opdaget i et shoppingcenter som 12-årig, så modelkarrieren fandt mig og ikke omvendt, og jeg føler mig så velsignet og stolt over, hvordan min karriere har udviklet sig. Det er mere end bare at være et kønt ansigt. Der har sandelig også været model-aktivister i tidligere generationer, men nu bruger modeller industrien mere end nogensinde som platform til at tale om, hvad de virkelig mener. Vi er modige kvinder, der har noget at sige! Jeg har været model i to årtier nu, og jeg har aldrig set så mange kurvede modeller i magasiner, kampagner, på tv og podierne. Vi bliver endelig hyldet som de stærke, sexede kvinder, vi er. Der er stadig noget vej endnu, men vi har sandelig gjort et fremskridt.

Beskriv din egen stil med tre ord?

- Sofistikeret, feminin og sexet. Jeg føler mig mest sexet, når jeg føler mig stærk, f.eks. efter en virkelig hård workout, eller når jeg er oppe på podiet og viser branchen, at skønhed ingen størrelse har.

Læs også: The Curvy Con: Har været med til at bane vejen for plus size-modeller i modebilledet

https://imgix.femina.dk/ashley3.jpg
https://imgix.femina.dk/ashley4_0.jpg
https://imgix.femina.dk/ashley5.jpg

Læs også: Hurra for forskelligheden! Ashley Graham bliver den første plus size-model for skønhedsgigant

Hvilke håb og mål har du for modebranchen?

- Vi har brug for større repræsentation af alle slags kurvede kvinder i branchen. Jeg opfordrer også alle luksus-brands til at tilbyde flere inkluderende størrelser og offentliggøre at disse størrelser er tilgængelige. Personligt er min drøm at have The Ashley Graham Empirium! Med flere forskellige tøjlinjer, skønhedsprodukter, bøger, shows og meget andet.

Og et råd til fremtidige generationer?

- Anerkend din værdi, og lad ikke noget holde dig tilbage fra det, du gerne vil opnå. Husk at være venlig, tag ikke dig selv for alvorligt og vær altid autentisk. Mit yndlingscitat af Maya Angelou lyder: ”Jeg har lært, at folk vil glemme, hvad du sagde. Folk vil glemme, hvad du gjorde, men folk vil aldrig glemme, hvordan du fik dem til at føle sig.”

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2_0.png

Læs også