Kvinde i nederdel
Foto: Shutterstock
Mode

Nederdelen: Find det rigtige snit til din figur

En skøn og velsiddende nederdel er et must i garderoben. Det handler blot om at vælge den model, der understreger netop din kropsform på flotteste vis.

Pæreform

Nederdel til dig, der har en pærefirgur:

For at skabe balance mellem din smalle overkrop og brede hofter kan du gå efter en nederdel i A-facon, da den både fremhæver det smalleste sted på din talje og leder opmærksomheden opad. Vælger du et pencilskirt kan du fremhæve dine hofters kurver - og det kan altså se helt fantastisk ud.

 

æblefigur

Nederdelen til dig, der har en æblefigur:

Som æbleformet kan du stolt vise dine lækre ben frem. Vælg derfor en nederdel, der eksempelvis med syninger eller andre detaljer trækker opmærksomheden ned mod ben­ene. En nederdel med flæser eller læg, som skaber kurver ved hofterne og samtidig viser dine stænger frem, er også rigtig god til dig.

 

stolpefigur

Nederdelen til dig, der har stolpefigur:

Til dig med stolpeform er det smukt at skabe kurver ved f.eks. at klæde dig i nederdele, der har vidde eller svaj. Markér også gerne taljen – det giver mere form på silhuetten.
Vi kommer til at se mange brede bælter i taljen denne sæson. En 50’er-tendens, som sammen med A-formet skørt giver dig ekstra fine kurver.
 
 
timeglas
 

Nederdelen til dig, der har timeglas-kropsform:

Har du den kurvede og feminine timeglaskropsform, er det bare med at holde dig til de tætsiddende pencilskirts, som fremhæver dine smukke former. Undgå løse nederdele, der gemmer dine kurver væk – vis dem frem!

Nederdel til din figur