https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/juli/udskyder-rodet-prim.jpg
Selvudvikling

Udskyder du hele tiden oprydningen?

31. juli 2013
af Kamille Sommer
Foto: All Over
”Jeg gør det i morgen!” Hører du også dig selv sige det lidt for tit, når det gælder de større oprydningsprojekter, der rammer os alle ind imellem? Få her eksperternes råd til, hvordan du kommer i gang! Nu.

Det kan virke virkelig uoverskueligt at skulle rydde op i sine ting. Det at skulle tage stilling til et helt livs indkøb, gaver, arvestykker o. lign. er en overvældende opgave. Derfor hører jeg også ofte at folk udskyder opgaven igen og igen, fordi det er svært at finde ud af hvor man skal begynde.

Kamille Sommer

... er uddannet oprydningskonsulent og Feng Shui konsulent, og arbejder professionelt med oprydning som sin niche.

Hun skriver hver onsdag hér på Oestrogen.dk

Mød Kamille Sommer her

Man kan lave den lette løsning:
• Lade tingene stå, og lade naturen selv tage affære - måske får du mug, mus, råd, vandskade, eller brand, og så kommer det helt af sig selv.

• Vente til du bliver så gammel at du ikke selv kan gøre det - (så kommer dine børn eller andre slægtninge, til at rydde op, når du skal på plejehjem).

Men det mest optimale er selvfølgelig, at du selv tager tyren ved hornene og smøger ærmerne op, eller hyrer professionel hjælp til at hjælpe dig med at få taget hul på bylden.

Sådan gør du:
• Beslut dig for hvilket rum du helst vil starte i. Vælg et af de rum du undgår at bruge, fordi du ikke rigtig kan bruge det til noget fordi der er så mange ting overalt.

• Start simpelt - vælg en hylde eller en skuffe.

• Tøm indholdet fra hylden eller skuffen ud på et bord eller gulvet.

• Gennemgå indholdet - er det noget du bruger? Har du flere af samme slags? Hører tingene overhovedet til i
dette rum?

• Hold pauser. Det er helt okay at gå til og fra arbejdet. Hvis du bliver udmattet hurtigt, kan du vælge at bruge 15 minutter ad gangen.

Det handler ikke om at blive hurtigt færdigt - det handler om at få organiseret dit hjem et skridt af gangen, og det må tage den tid det tager.

Husk at det har taget år at få samlet tingene til dig, så det kan også tage mange mdr. at få ryddet op over det hele, hvis du er alene om projektet.

Læs også