Elsk din krop

Stop kvindehandel med et kunstværk

Kunstneren Leif Sylvester går med til kamp mod kvindehandel. Og du kan være med til at hjælpe!

Hun er mørk, 19 år og nedringet, og hun tripper frem om tilbage i høje hæle over fortovet ved Kødtorvet nær ved Istedgade. Snart stopper den første bil. Men hun er her ikke frivilligt - eller i hvert fald fik hun at vide, at det var et godt job i hotelbranchen, hun ville møde i Danmark.

Hvis du bor i hovedstaden eller en af de større byer, har du sikkert mødt dem - de udenlandske piger, der trækker på gaden. Hvert år narres hundredevis af kvinder til landet under falske forudsætninger, og de udenlandske kvinder er de mest sårbare i det danske prostitutionsmiljø. Heldigvis er der større fokus på trafficking end nogensinde, og nu kan du også få en helt konkret del i kampen mod menneskehandel.

Kunstneren Leif Sylvester lancerer nemlig sammen med Fonden Safe and Alive en ny folkeaktie. Det er kunstneren selv, der har doneret et stykke arbejde til den gode sag, og måske er her netop den julegave, du har ventet på til en - fri - kvinde, du elsker. Salget af kunst-aktierne går til at stoppe trafficking.

Hvordan den helt præcis ser ud er en overraskelse - men det kan du få at se, hvis du er i København på torsdag og tilmelder dig den gratis launch reception i galleri Python i Borgergade.

Her kan du se Leif Sylvesters stil på Galleriet Python

Overskuddet går Fonden Safe and Alives og Reden Internationals fælles projekt "Tirsdagsklinikken" på Vesterbro, hvor udenlandske prostituerede kan få gratis lægehjælp, -behandling og rådgivning.

Du kan tilmelde dig arrangementet her



Læs mere om: