Elsk din krop

Mød de fire finalister i Qs modelkonkurrence

Vi elsker kurver! De fire curve-finalister i Qs modelkonkurrence er nu fundet, og du kan lære de smukke piger lidt at kende her.

En masse piger har meldt sig til konkurrencen om at blive Le Managements nye curve-model. Nu er feltet skåret ned til fire finalister, som du kan møde lige her. Vinderen af konkurrencen bliver kåret den 9. april.

 

 

Navn: Stine Skov Drejer 
Alder: 22 år 
By: Horsens 
Beskæftigelse: Studerende 
Instagram: @stinexoxo_  

 

Hvorfor vil du gerne være curve-model?  

Dengang jeg startede med at lure på modebranchen, syntes jeg ikke,  jeg kunne finde piger, som lignede mig og min figur. Så jeg tænkte, at hvis den pige ikke er der, så må jeg jo selv blive den pige!  

Hvad kan du bedst lide ved dit udseende?  

Jeg kan lide mig selv mest fra top-til-tå. Jeg er glad for mit ansigt, glad for min figur, min højde og drøjde. Men jeg er især glad for mit forholdsvist symmetriske ansigt og figur. 

Hvilket brand drømmer du om at være ansigt for – og hvorfor?

Et brand, der ikke nødvendigvis er plus-size fokuseret. Smykke-brands, makeup-brands; fordi jeg gerne vil se curve mange flere steder. Jeg vil se mangfoldighed overalt og vise, at curvy piger kan bruges til ALLE genrer. Og ellers gerne et sports-brand - fordi jeg som curvy model gerne vil signalere, at vi sagtens kan være sunde og i form.  

Hvad er din største styrke, og hvordan hjælper den dig?

Det er min dedikation til det her. Det er alt det arbejde, jeg lægger i det hele for at vise og bevise, at det er fedt at være curve-model, og at det er fedt at skyde fotos og arbejde sammen med curve-modeller.  

Hvem er dit største forbillede?
Lige nu er det faktisk en lidt mindre kendt instagrammer; @maxeygreene. En curve-model, som er super sød, helt nede på jorden, men samtidig viser en stor del af sit liv - både som model og som menneske. Som mange andre curve-modeller sætter hun stor opmærksomhed på det ’perfekte foto’, og hvor stor kontrast der er fra dét og så til virkeligheden. Keepin’ it real!
 
 
Fulde navn: Caroline Byrgesen Roste

Alder: 20 år

By: Skagen

Beskæftigelse: Kokkeelev

Instagram: @caroroste

Hvorfor vil du gerne være curve-model?

Jeg vil gerne være curve-model, fordi det er vigtigt at sætte fokus på, at skønheden findes i alle - og ikke kun i en størrelse small. Jeg vil gerne vise mine kvindelige former frem til verden, så den kan se at jeg er smuk, smilende og tilfreds med mig selv.
I dag er der stor fokus på kvinders kroppe, og hvordan den ideelle kvindekrop skal se ud. Der er tendenser som ”thigh gap, six pack og squat booty”, som mange stræber efter at få, i stedet for at være glade for det, de har. Jeg vil gerne sætte fokus på, at kvindelige former er ligeså smukke og tiltrækkende som en ”sqaut-booty”.

Hvad kan du bedst lide ved dit udseende?

Jeg er rigtig glad for mine lår og  min numse. Jeg får så lækker selvtillid, når jeg tager et par stramme jeans på, og de bare sidder, som de skal. Så er det lige før, at resten af outfittet er ligegyldigt.

Hvilket brand drømmer du om at være ansigt for?

Gad rigtig godt GESTUZ på grund af deres altid farverige og unikke tilgang til tøjet. Den vildskab og humørfyldte garderobe, man kunne få, hvis alt var fra GESTUZ;  gid jeg havde det. Men også et brand som Origins, da jeg bare elsker deres produkter og bruger dem hver dag.

Hvad er din største styrke, og hvordan hjælper den dig?

Det må nok være min positive tilgang til tingene. Altid med et smil på læben og højt humør, så skal dagen nok klares - og hvis det ikke kan gøre det, så anbefaler jeg at køre en tur og lave en ”carpool karaoke”, så kommer humøret altid tilbage.

Hvem er dit største forbillede?

Jeg tror ikke, jeg har et forbillede. Jeg ser rigtig meget op til de mennesker, der er omkring mig, og jeg beundrer nogle af deres egenskaber og deres tilgang til livet og hverdagen. Så samler jeg lidt inspiration fra den person, og så den anden, og så prøver jeg at gøre det bedst mulige.  

 

 

Fulde navn: Karima Sofia Bettaz

Alder: 23 år

By: København, Vesterbro

Beskæftigelse: Beauty Advisor i Sephora

Instagram: @karimseb

Hvorfor vil du gerne være curve-model?

Hvis jeg skal være ærlig, er det en drøm, jeg før ikke troede var mulig. Jeg har størstedelen af mit liv været i krig med den krop, jeg har. Det dræner én meget. Som unge piger gør, prøvede jeg som teenager at skabe min egen identitet, og det gør man jo i den alder ved at finde inspiration omkring sig. Jeg kunne bare ikke finde min kropstype i modebladene. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle klæde min krop, og jeg kunne heller ikke, fordi der ikke var tøj til min kropstype og størrelse. Det er heldigvis ved at ændre sig nu, og kropspositivismen er en bevægelse, der rykker bjerge! Min kropstype - den kurvede kropstype - er underrepræsenteret i det generelle modebillede. Først nu som 23-årig begynder jeg at slutte fred med den krop, jeg har. Jeg savner diversitet og flere stærke, smukke, curvy forbilleder, som er glade for den krop, de er i nu og ikke ser de ekstra kilo på sidebenene som en midlertidig ting! Så mange gange har jeg købt tøj, som var 2 størrelser for småt og sagt de famøse ord ’’Jeg skal bare lige tabe mig 10 kilo, før jeg kan gå med det’’. Det stopper nu. Jeg har endelig sluttet fred med min krop, og synes faktisk, jeg ser godt ud i crop tops og skinny jeans, også selv om det længe var et stort ’no no’ for os curvy girls. Jeg vil gerne være curve-model, så jeg kan være det forbillede for mine yngre søstre, som jeg selv savnede, da jeg voksede op.

Hvad kan du bedst lide ved dit udseende?

Jeg kan godt lide, at min krop er helt min egen og ikke prøver at ligne et bestemt ideal. Nu elsker jeg at finde tøj, der passer til lige netop mig og min kropstype. I dag kan jeg godt lide at gå i crop tops og vise min talje frem, fordi det i mange år var det sted på min krop, som var helt forbudt at vise frem. Jeg brugte meget tid og energi på at skjule den del af mig. Nu synes jeg, det fremhæver mine former at vise taljen, og selv om det er enormt sårbart og skræmmende, er det også enormt empowering og befriende.

Jeg plejede også at hade mine strækmærker, nu begynder jeg faktisk at synes de er ret flotte.

Hvilket brand drømmer du om at være ansigt for?

Jeg drømmer om at være ansigt for et brand som Zara. Selv om jeg virkelig elsker og sætter pris på brands som Zizzi, som laver modetøj til os curvy piger, og sørger for, vi ikke er glemt, er min største drøm, at curvy tøj og ’’almindeligt’’ tøj ikke er adskilt og ikke har anden forskel end størrelsen på tøjet. Jeg ville elske at kunne gå ind i en butik som Zara, hvor tøjet er stylish og tilgængeligt i alle størrelser. Jeg ville ønske, at flere butikker inkluderede og hyldede forskellighed. Unge piger skal ikke føle, der er noget galt med dem, og det kan man nemt føle, når man bliver sendt over i en særlig butik for at kunne finde tøj i sin størrelse.

Hvad er din største styrke, og hvordan hjælper den dig?

Min empati og viljestyrke. Jeg er god til at sætte mig ind i andre menneskers tanker og følelser, og det hjælper mig til at få en dybere forståelse for folk omkring mig. Samtidig er jeg en fighter. Jeg kæmper for det, jeg mener er rigtigt, og jeg lærer af mine fejl på vejen og giver ikke op. Det ser jeg helt sikkert som en fordel i en hård branche som modelbranchen.

Hvem er dit største forbillede?

Et af mine store forbilleder er Iskra Lawrence. Hun har kæmpet hårdt for at gå fra ’’almindelig’’ model til curvy model, og så er hun er simpelthen så positiv, skøn og inspirerende at følge. Jeg har en hel masse respekt for modeller som Ashley Graham, Sabrina Karlsson og Denise Bidot, som har banet vejen for en masse unge kvinder, som altid har haft drømmen, men ikke har troet på, at det var muligt.

 

 

Fulde navn: Kia Carla Meggele
Alder: 23 år
By: Hvidovre
Beskæftigelse: Materialist
 

Hvorfor vil du gerne være curve-model? 

Jeg synes, det er super fedt, at man er begynde at fokusere lidt mere på kvinder med kurver, og det vil jeg gerne være med til at repræsentere. 

Hvad kan du bedst lide ved dit udseende?

Mit ansigt, fordi jeg synes, det er symmetrisk. 

Hvilket brand drømmer du om at være ansigt for?

H&M og Nelly, da jeg elsker deres tøj. Deres modeller som regel er en størrelse 34, og jeg mener, de mangler en str. 40+

Hvad er din største styrke, og hvordan hjælper den dig?

Min positivitet. Den hjælper mig på den måde, at lige meget hvor galt noget går, ser jeg lyst på tingene og tror på, at alting nok skal gå. 

Hvem er dit største forbillede?

Min mor og far. De har altid klaret sig igennem alting, lige meget hvor sort tingene så ud. De er gode mennesker med store hjerter, der vil folk det bedste. Jeg har lært en masse af dem, og jeg er evigt taknemmelig.