https://imgix.femina.dk/media/article/final_lonely_lin_qdk.jpg
Selvudvikling

Kender du lingeri-brandet, der nægter at retouchere sine billeder?

12. marts 2019
af Christina
foto: Courtesy of Lonely
Den newzealandske lingeri-brand Lonely Lingerie er berømt for at bruge modeller i forskellige størrelser, kropstyper og etniciteter og ingen retouchering af sine billeder. Verden har brug for det, lyder det fra dem.

Lena Dunham og Jenima Kirk, stjernerne fra serien Girls, er fans af det newzealandske lingeri-brand, Lonely Lingerie og deres billedgalleri-projekt, Lonely Girls Project, hvor kvinder med forskellige kropstyper og etniciteter stiller op til foto i deres hjemlige omgivelser iklædt deres yndlingslingeri fra brandet. Så meget at de to kvinder selv har stillet op som modeller.

Se nogle af de skønne billeder fra Lonely Girls Project her:

Læs også: Se den afviste video: Undertøjsreklame må ikke vises på tv - uden grund

Lonely Lingerie, der blev stiftet for ca. 15 år siden af designer Helene Morris og hendes partner Steve Ferguson, var et af de første af sin slags, der med det samme skabte en tæt forbindelse til kunderne, fordi de brugte modeller, der så ud, som de fleste af os nu gør. De banede med andre ord vejen for den mere kropspositive dagsorden, der heldigvis ses mange steder i mediebilledet i dag.

I et interview i Vogue fra 2012 udtaler Helene Morris bl.a.:

- Nogle tænker, at folder på maven, strækmærker og kønsbehåring er unaturligt, men det er altså helt normalt, og det er sådan vores kroppe ser ud! Der er så megen photo-shopping og air-brushing nu om dage, så det er godt at have nogle billeder derude, der er ægte.

Feminist? JA!

I samme artikel bliver hun spurgt, om hun er feminist, og svaret er et rungende ja.

- Det er egentlig bare lighed. Hvordan kan man ikke ønske det? Med den position vi har, hvor vi producerer indflydelsesrige billeder og intim beklædning til kvinder, kan vi udfordre folks tankegange, få dem til at tænke anderledes og gøre en forskel – hvorfor skulle vi ikke?

Du kan købe det lækre lingeri og se mere til Lonely Girls Project på bl.a. https://lonelylabel.com/

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også