Psykologi

Sandt eller falsk: 8 myter om bakterier

Alko-gelen er blevet fast inventar i vores håndtasker, og der går nærmest ikke en dag, uden at nyhederne serverer en historie om dødeligt bakterieindhold i pølser, på hospitaler eller slagterier. Så der er grund til at være bange. Eller er det virkelig så slemt? Peder Worning er ekspert på emnet og afliver her nogle af myterne om mikroorganismerne med det blakkede ry.

Myte 1: Vand og sæbe dræber bakterier
Falsk og sandt. Mange bakterier er ekstremt tilpasningsdygtige og kan leve de særeste steder. Der er bakterier, som kan overleve temperaturer helt op til over 120 grader. Men det er ikke noget, vi behøver at bekymre os om. Mange af de bakterier, vi skal være opmærksomme på, kan heldigvis undgås med sund fornuft, og vand og sæbe er ganske udmærket til at rense bakterier af efter toiletbesøg, fordi vand og sæbe fjerner de fleste af de bakterier, som ikke bor fast på huden. På hospitalerne bruger man sprit efter håndvask for at fjerne bakterier helt, men der er kravene til hygiejne også ekstra høje. Det behøver man ikke at gøre derhjemme. Men der også mange bakterier på huden, som ikke forsvinder ved vand og sæbe, men de er som regel ikke af den farlige slags.
 
Myte 2: Det er bedre at give hånd til folk end et kram
Falsk. Selvom der er større risiko for smitte, jo tættere i kontakt man er med andre, så er risikoen meget lav for at overføre bakterier, der skulle føre til sygdom, medmindre der ligefrem er tale om en epidemi. Lad derfor spørgsmålet om kram eller hånd bero på, hvor godt du kan lide personen.
 
Myte 3: Lad ikke ditbarn lege med legetøj i lægens venteværelse
Falsk. Du behøver ikke at være nervøs. Man kan selvfølgelig sige, at der flere sygdomme til stede i lægens venteværelse, men det behøver man kun at tænke på ved større epidemier. Hygiejnen er også generelt god hos læger, så hvis bare du vasker hænder som normalt, så er det ikke noget problem.
 
Myte 4: Vi behøver SLET ikke at være bange for bakterier
Falsk. Man skal ikke gå rundt i evig angst for bakterier, for de sygdomsfremkaldende bakterier udgør kun et fåtal. Men man skal være fornuftig og tage sine forholdsregler, altså vaske hænder efter toiletbesøg, ikke bruge samme skærebræt til råt kød og grøntsager og generelt være opmærksom på sin hygiejne i forhold til madvarer. Maden skal heller ikke stå i timevis på køkkenbordet, men sættes i køleskabet. Bakterier vokser meget langsomt i et køleskab.
 
Myte 5: Du kan ikke forebygge resistens
Falsk. Mange af vores alvorligste bakteriesygdomme bliver i disse år mere og mere truende, fordi bakterierne er så dygtige til at tilpasse sig vores overforbrug af antibiotika. Der er derfor bakterieinfektioner, man ikke mere kan behandle. Antibiotika er et af vores vigtigste lægemidler, og derfor er det nødvendigt at bruge dem fornuftigt. Overforbrug skaber øget resistens, og det skader også vores tarmflora, så vi bliver mere modtagelige for infektioner. Det er vigtigt at rette sig efter lægens anvisninger. Hvis lægen siger, at det er en virusinfektion, har hun som regel ret, og så hjælper antibiotika ikke. Hvis lægen siger, at man skal tage en kur i en uge eller ti dage, skal man tage hele kuren, selvom man føler sig rask undervejs, ellers risikerer man, at sygdommen ikke kan udryddes helt og vender tilbage som en mere modstandsdygtig sygdom.
 
Myte 6: Bakterier er farlige
Sandt og falsk. Der er masser bakterier, som er årsag til nogle af de farligste infektioner, og interessen for bakterier er begyndt med studiet af sygdomme. Men det er overdrevent at sige, at ALLE bakterier er farlige. Det er en misforståelse, der skyldes uvidenhed. Sandheden er, at vi ikke ville kunne leve uden bakterierne. Jordens liv opstod med bakterierne, og alene i vores kroppe er der masser bakterier, som ligefrem er forudsætningen for, at vi fungerer. Vi bruger også bakterier til en masse helt ufarlige, men praktiske ting, fx fermentering af madvarer. At fermentere betyder, at man tilsætter mikroorganismer for at fremstille og forædlefødevarer. Det er det, der sker, når vi tilsætter bakterier til mælk og får yoghurt og ost ud af det. Det gør noget for smag og konsistens, men så sandelig også for holdbarheden. Vi bruger også bakterier i kampen mod forurening, og når vi vasker tøj og børster tænder.
 
Myte 7: Bakterier er sygdom
Falsk. Eller i hvert fald ikke nødvendigvis. Der findes mange forskellige slags bakterier, men de bedst kendte er dem, der kan gøre os syge. De kaldes patogene bakterier, men udgør kun en forsvindende lille del af det samlede antal bakterier. Frem til anden halvdel af 1800-tallet kendte vi slet ikke til sammenhængen mellem bakterier og sygdom og at der findes infektionssygdomme, som kan smitte ved overførsel af usynlige mikrober. Der findes altså infektionssygdomme, som skyldes bakterier, men bakterier er ikke pr. automatik sygdom. Tag bare historien om infektionssygdommen dysenteri, der gjorde mange tyske soldater syge i Nordafrika i 1941. Hvad gjorde afrikanerne, når de blev syge? De spiste frisk kamellort, og det viste sig, at kamellorten indeholdt en anden bakterie, som gjorde det af med den, som forårsagede dysenteri.
 
Myte 8: Børn har godt af at møde bakterier, så de opbygger modstand
Sandt. Det har vist sig, at der er nøje sammenhæng mellem forekomsten af allergi, og hvor mange bakterier og infektioner man har været udsat for i den tidlige barndom. Det kaldes for hygiejneteorien og bygger på et studie i udviklingen af astma og allergi med 7000 engelske børn i årene 1953-1989. Da lægen David Strachan gennemgik resultaterne, stod det klart, at børn med mange ældre søskende havde markant mindre allergi end de ældre søskende. Den eneste forklaring var, at de børn havde været mere udsat for bakterier og infektioner fra deres ældre søskende, end de ældre søskende havde, da de var små. Lignende studier med børn i østtyske byer støtter op om den teori. De har boet tæt og været i institutioner med en masse andre børn. Udsættes man for bakterier i den tidlige barndom, udfordres immunforsvaret og bliver kampdygtigt, men gør det ikke, fx ved overdreven renlighed eller for mange antibiotikakure, så bliver immunforsvaret overfølsomt og udvikler allergi og astma. Det har også vist sig, at børn forløst med kejsersnit har flere allergier end dem, der er blevet født gennem moderens skede. Når et barn passerer gennem moderens skede, når en hel masse gavnlige bakterier ind i tarmsystemet, fx mælkesyrebakterier, der støtter immunsystemet. De bakterier går barnet glip af ved kejsersnit, men de kan heldigvis tilføres efter kejsersnittet.
Læs mere om: