Stalker
Mental sundhed

Stalking på de sociale medier: "Vi gør det allesammen"

Hvad laver han lige nu? hvem er han sammen med? En lille mistanke eller nysgerrighed spirer, og pludselig sidder vi og roder i et andet menneskes liv på de sociale medier. Hvad kan vi se? hvad tror vi, vi kan se? Og hvorfor i alverden er vi sunket så dybt, at vi allesammen mere eller mindre stalker dagligt?

Hvad gjorde man egentlig før internettet og de sociale medier, når man lige skulle vise sin bedste veninde, hvem man skrev med på Tinder ... Nåeh, nej. Tinder var der forresten heller ikke for tyve år siden. Det var alvorligt at stalke, fordi det typisk indebar, at man rent fysisk opsøgte folk på deres adresse, sendte gaver, trusler eller dukkede op der, hvor de kom, for at være i nærheden. Men med Facebook, Instagram, Snapchat og Twitter har vi mulighed for at følge med i andres liv – uanset om de gerne vil have, vi følger med eller ej. 
 
 
Vi stalker allesammen, siger psykolog Mette Holm, og mængden af passiv information, som vi kommer i kontakt med og tolker på – ofte forkert – giver os tit indtryk af, at andre har et bedre liv end os. For ud over nysgerrighed, så er der ifølge hende ofte et gran af masochisme i at følge andre virtuelt i stedet for at lære dem  rigtigt at kende. 
 
– Instagram er for eksempel et poleret medie, så alle tager sig ud, som de helst vil, og er præcis så åbne og ærlige, som det kan betale sig. Det tenderer selvpineri at følge sine rivaler på de sociale medier, f.eks. hvis du har et crush på en og begynder at følge vedkommende eller hans kæreste, som du er misundelig på, eller måske hans venner. Det er et skråplan, for hvornår skal man stoppe? Jo mere du snager, jo mere får du lyst til at snage. For hov, hvem er den kvinde, der bliver ved med at like hans billeder. Og vent – liker han også hendes? Er det der en eks? Hvorfor har han kontakt med hende? Og før du ved af det, så er du tre år nede i en fremmed persons feed og kigger på hans mors bryllupsbilleder. 
 
– Vi gør det som sagt allesammen, også selv om vi egentlig mener, at vi er alt for kloge til den slags. Det handler om følelser og drifter, som alle dage har fået os til at gøre dumme ting. I gamle dage hed det vindueskiggeri, nu stalker vi på de sociale medier. Vi gør det hemmeligt, for hvis nogen så én sidde og bruge timer på ligegyldige mennesker eller på en ekskæreste, ville de jo foragte én. For hvem tilbringer en hel aften med at sidde og kigge på en gammel kæreste, der er til fest i Skagen med en ny kvinde og har lagt billeder op af, at de kysser? siger Mette Holm, der er forfatter til adskillige bøger om hverdagsfølelser. 
 
Når vi har muligheden, kigger mange af os med. Vores opmærksomhed drages automatisk i den retning, hvor der sker noget, fuldkommen som når vi følger bolden i tennis. Så snart bolden ikke er på vores banehalvdel, har vi blikket ovre på de andres. 
Mette Holm mener, at det er det driftstyrede ved de sociale medier, der overrasker os. 
 
– Vi troede måske ikke, at vi var så misundelige, sladderagtige, afhængige af vores telefon og godtede os, når det gik andre dårligt. Men de sociale medier spiller på vores medfødte tendens til at måle os med andre. Er de klogere? Rigere? Smukkere? Mere populære? Elsker hun sin nye kæreste mere, end hun elskede mig? Alt det er helt normalt. Det gør vi for at orientere os og finde ud af, om vi kan være trygge i gruppen eller skal kæmpe eller flygte. Det er instinkter. Vi sammenligner også, når vi går på gaden, scanner  andre og vurderer dem: ”Ej, en flot kjole, hun havde en flot skikkelse, men hendes bagdel var lidt stor”. Det er der ikke noget galt med, for det er følelser, og alle følelser er gode, fordi de er ægte, siger Mette Holm. 
 
– På de sociale medier kan vi give los for følelser, vi normalt vil holde hemmelige, fordi de er usynlige for andre. Mon ikke de fleste af os ville lade være med at researche i andres liv, hvis de vidste, hvad vi lavede? Det tror jeg, ligesom vi heller ikke ville åbne folks toiletskabe, hvis de kunne se, at vi havde været inde og kigge. Det er pinligt, men jeg kender næsten ingen, der ikke har gjort det, siger Mette Holm.
 
LÆS OGSÅ: Er du afhængig af kærlighed på den usunde måde
 
Masochistisk træk i stalking
Nysgerrigheden kan ifølge hende få os til at overskride både egne og andres grænser. Den trækker nemlig andre følelser med i kølvandet – og set positivt kan vores digitale adfærd rent psykologisk gøre os klogere på os selv. 
 
– Ingen kan få dig til at føle noget, du ikke føler i forvejen. Hvis jeg f.eks. ikke er trist indeni i forvejen, kan jeg ikke blive slået ud af at se en gammel kæreste valse rundt med en kvinde med flotte tænder. Med andre ord, der er et masochistisk træk i stalking, hvis man bliver i dårligt humør af at kigge med fra sidelinjen. 
 
– Hvad der sker i Tisvilde eller i Skagen i denne her weekend er jo fløjtende ligegyldigt, hvis jeg har det godt her med mine børn og sover længe og nyder livet. Men når jeg får en følelse af, at de andre har det sjovere, og af, hvorfor bliver jeg dog ikke inviteret til sådan nogle sjove sammenkomster, så ruller følelseslavinen. Og så snart jeg begynder at tænke dårligt om de andre, er der tale om projicering, for jeg har jo selv valgt at følge dem. De har jo ikke trængt sig på, siger Mette Holm.
 
Når man bruger tid og mange følelser på at være forarget og misundelig på eller sammenligner sig med andre, er der i følge hende læring i det. 
 
– ”Det er lige godt mærkeligt, at jeg som 46-årig lader mig slå ud af en anden kvinde med et flot tandsæt, når jeg udefra set har det bedste liv” er jo en erkendelse, som kan ændre min adfærd. Men hvis man bliver ved med noget, der gør en skidt tilpas, er det jo masochisme eller i kategori med selvskade. Lidt som at ridse sig i armen for at føle noget. Og man kan blive afhængig af det, hvis man i forvejen har det psykisk dårligt, for så virker det lige som et misbrug. Man overskrider sine grænser, mister selvrespekten, hader sig selv og så kører møllen, siger Mette Holm. 
 
KØB et abonnement: Få 3 nr. af Psykologi for kun 119 kr. – eller vælg imellem vores håndplukkede velkomstgaver her
 
Er du interesseret i mere info?
Hun anbefaler, at man bruger OPPE-teorien, hvis man er ved at ryge på et sidespor.  OPPE-teorien er en coachingstrategi, som Mette Holm har udviklet for at hjælpe især kvinder til at få bedre selvværd og slippe misbrug. 
 
– Her bruger man det destruktive som coaching til at hjælpe én ud af negative handle- og tankemønstre. Hvis man har et crush på én og sidder og holder øje med, hvorfor han ikke svarer på den sms, man har sendt for tre timer siden, når han er aktiv på Messenger eller Instagram, så er det i OPPE-teorien tegn til, at man skal vende det negative helt om. I stedet for at være offer og vente på, at andre svarer, skal du have en adfærd, der gør, at du er den, man venter på. 
 
Det er beskeden overordnet set. Men Mette Holm er klar over, at det er krævende og måske netop årsagen til, at vi gemmer os med vores skærme. 
 
– Det er også lettere at kigge på fodbold end at spille selv, ligesom det umiddelbart er mindre sårbart at elske én hemmeligt på afstand end at stå frem og sige ”jeg vil dig!” og risikere en afvisning eller måske, at det ikke er så fedt i virkeligheden. Men hvis der en lille vibration af, at man gerne vil noget mere ”ægte liv” end at sidde og stalke, er man allerede på vej til at bruge sin adfærd på de sociale medier til noget, mener hun.  
 
Der er dog også helt harmløse motiver til, at vi stalker: Vi søger information. Men på de sociale medier er der bare stor afstand mellem den information, du kan få, og den, du ønsker, og så er usikkerhedens lunte antændt. Ofte sker der det, at vi sætter puslespilsbrikkerne forkert sammen, og vi kan ikke altid realitetstjekke den viden, vi får, fordi vi har snaget os til den. Så hvad er løsningen så? 
 
– Ja, første skridt er at spørge dig selv, om du overhovedet er interesseret i mere information. Hvis du kan fange dig selv, før du går i gang, og mærke, hvad det er for en følelse, der sætter det i gang, bliver du meget klogere. Sunde tanker fører til sunde handlinger og omvendt. Så næste gang, du har lyst til at stalke nogen på de sociale medier, så spørg dig selv: Har jeg brug for at vide mere, eller har jeg bare lyst? Når det kommer til stykket, kræver det præcis den samme indsats at have det godt som at have det dårligt. 
 
LÆS OGSÅ: Stå ved dine forbudte følelser – og få det bedre
 
Læs mere om: