Kendte fortæller

Sanne Cigale: ”Jeg kan ikke holde ud, når folk siger, op på hesten!”

Journalisten Sanne Cigale Benmouyal har haft heftig kærestesorg, hvor hun hver dag efter arbejde sad i den samme sofa og stirrede ud i luften. Det gjorde hun i halvandet år, og det har været den mest meditative periode i hendes liv.

Hvornår har livet været allerbedst?
– I kølvandet på noget virkelig dårligt. Og så er jeg generelt ret god til at have det godt. Når solen skinner, eller jeg spiser aftensmad, er det et dejligt øjeblik. For mig er det de nære ting. Jeg synes, at de fucking rejser, folk tager til Thailand, er en uskik. Jeg sætter pris på det, der er lige nu. Jeg er grundglad. Jeg har ikke noget midterpunkt, enten er jeg superglad, eller også er jeg i dårligt humør. 
 
 
Hvornår har livet gjort mest ondt?
– Da mit kæresteforhold igennem fem år sluttede, havde jeg stor kærestesorg. Jeg troede, jeg var det eneste menneske, der havde det så dårligt. I halvandet år gik jeg på arbejde mandag til fredag, og så gik jeg hjem hver dag og satte mig på sofaen og kiggede ud i luften. Jeg datede ikke, gik ikke i byen, lavede ingenting andet end at sidde på den sofa. Det er det mest meditative, jeg nogensinde har gjort. Jeg er glad for, at jeg blev siddende i al min elendighed. Mit break up handlede kun om mig selv, det var knuste drømme, men det gjorde ondt. Jeg havde bygget op, at det skulle være mig og min kæreste, men det skulle det så ikke. Dengang føltes det som verdens undergang. Jeg var en kvinde på 30 år, klar til familie. Det var han ikke. Jeg stod med håret i postkassen. Jeg gik fra ham, men han var mentalt gået fra mig. Jeg kunne godt se, at jeg havde kæmpet for noget, hvor jeg havde været et kæmpefjols, fordi jeg ville ikke høre eller se, men skubbede på i forholdet. Når jeg har det dårligt, det gælder også under min kærestesorg, så er der en kerne inde i mig selv, jeg ikke kan få vendt. I de gode perioder drejer ting sig om mig og mine omgivelser, og i de dårlige drejer de sig kun om mig. Så er jeg et barn, du ikke kan nå, selv om du kommer med alle verdens gode råd. Jeg bliver rasende af råd! Jeg kan ikke holde ud, når folk siger: ”Op på hesten!” Du kan ikke sadle min hest! Eller når folk siger: ”Prøv at tænke på dem i Afrika!” Min smerte er ikke relativ. Folk i krise og i sorg skal man passe på med at give for mange råd. De kan ikke tage dem ind, de må selv gå vejen.
 
Hvad har livet lært dig om kærligheden?
– I mine tyvere var jeg kun forelsket i mig selv. Og det er et kæmpeproblem, fordi det skulle jo gerne være sådan, at du er forelsket i den, du er sammen med. Det var jeg ikke. Sådan er det heldigvis ikke mere. Det smukke er ikke nødvendigvis kærligheden, det smukke er kærligheden til et andet menneske og kunne rumme det, og når du først kan det, så er det helt fucked, for hvis du så mister det menneske, mister du ikke bare en del af dig selv, så mister du vitterligt et andet menneske. Det er derfor, jeg siger til min kæreste hver dag: ”Don’t die on me.” Hvis han dør, er jeg jo hjemløs! Han er min diametrale modsætning, og hvis jeg mister ham, ville jeg miste mit pejlemærke. Han er rolig, han har fat i det rigtige og er god ved andre mennesker. Jeg er meget mere egoistisk.
 
Hvem har betydet mest i dit liv?
– Min mor og far. Man tænker jo ofte, at man gerne vil gøre bedre end sine forældre, og der må jeg bare sige: Det tror jeg ikke, jeg kan. De har sgu gjort det virkelig godt! Jeg ringede til min mor den anden dag og sagde tak, fordi hun aldrig har sagt noget ligegyldigt. Hun taler om, hvordan det går, hvordan jeg har det, det, der betyder noget. Mine forældre er ild og vand, så de har stået i hver deres lejr, hvilket gør, at jeg i enhver given situation har to lejre repræsenteret. Min mor er vand: Jeg har aldrig hørt hende tale dårligt om et menneske, for hun kigger altid bag ved mennesket og ser på årsagen, hun har forståelse for mennesker og fællesskabet. Hun er så god, at man ikke forstår, at hun stadigvæk hænger sammen. Min far har lært mig, at jeg skal være kompromisløs, han har temperament, og hvis vi skændes, går han fra 0 til 100 ligesom mig, men så går han også hurtigt fra 100 til 0. Når min far og jeg har diskuteret, og bølgerne er gået højt, tager vi os en suppe bagefter. Jeg har aldrig skændtes med min mor, det kan vi slet ikke. Jeg er formet af min mor og hendes værdier, men af sind minder jeg om min far. Og det tror har været godt, min mor har gjort mig mere rund.
 
LÆS OGSÅ: Bente Frøge blev skilt fra Lars von Trier efter utroskab: ”Løgnen var for stor”
 
Hvad har været et vendepunkt i dit liv? 
– Da jeg skulle til at skrive speciale på danskstudiet, så jeg noget børne-melodigrandprix på tv og tænkte: ”Det ser ud, som om de har det LOL. Jeg har det ikke sjovt, men det vil jeg have.” Så ringede jeg til min mor og sagde: ”Jeg skal lave tv,” og så sagde hun: ”Nej, det skal du ikke.” Hun syntes, at det blev for useriøst, men sådan blev det. Jeg kom i praktik på Ramasjang og tog orlov fra studiet. Det var et vidunderligt vendepunkt: Det var ustruktureret, vi producerede alt muligt forskelligt på Ramasjang, og det var sjovt. Jeg vendte ikke tilbage til danskstudiet. Det var et oprør mod mine forældre. Det var første gang, at jeg brød med altid at skulle gøre det rigtige. Jeg har spillet klassisk violin, fra jeg var fem til 21 år, jeg har aldrig været ude og drikke, jeg har aldrig taget stoffer, og jeg har været sygt disciplineret. Jeg er meget klassisk dannet, og jeg var god til at gå på universitetet.
 
Har du nogensinde stjålet noget? 
– Jeg stjal engang Tutti Frutti-slik fra supermarkedet, noget, jeg ikke måtte få for min mor. Jeg var omkring seks år, og jeg gjorde det over flere gange. Da min mor fandt det i et skab, blev hun ikke vred, men hun blev så skuffet. Det var meget ydmygende. Vi talte om det, og jeg fik det forfærdeligt og troede, at hun aldrig ville blive stolt af mig igen. 
 
Hvad har livet lært dig om succes?
– Succes varer meget kort. Engang havde vi vundet en pris, og jeg ringede til min veninde og sagde: ”Aj, vi har vundet en tv-pris.” Så svarede hun: ”Tillykke, til næste år er der en ny, der vinder den.” Og det var egentlig et meget godt svar, synes jeg: Tillykke til mig, og tak, fordi jeg kom, men det er jo lige meget, succesen er jo hurtigt overstået. Succes er dog stadigvæk vigtig for mig, selv om jeg ikke er så optaget af at få succes, efter at jeg lavede programmerne ”Jøde” til DR 2, der handler om jødernes situation i Danmark i dag. Det var en stor personlig succes. Jeg synes, jeg med de programmer har bevist, hvad jeg kan.
 
Hvad har livet lært dig om fiasko?
– Når du har en fiasko, så føles det, som om hele livet ramler, men livet går videre. Jeg arbejdede på Go’ Morgen Danmark, hvor jeg var journalist, og jeg skrev manus til værterne, og her oplevede jeg en kæmpefiasko: Jeg kunne ikke finde ud af det! Jeg havde gået på uni og var god til det, jeg havde arbejdet med Anders Lund Madsen, og pludselig sad jeg her, hvor de andre journalister var pissegode til det, og jeg vidste: Det her magter jeg ikke. Jeg kunne virkelig godt lide folk, men jeg forstod ikke, hvad det var, jeg skulle! Jeg blev fyret, men to måneder efter blev jeg headhuntet til at lave quizzen med Signe Molde. Det var mit Waterloo at blive fyret, men livet gik jo videre. Og så er det også vigtigt at huske på, at det kun er ens eget Waterloo, alle andre lægger ikke mærke til det. Folk er optaget af deres egen fiasko, så der er ingen, der opdager det.
 
KØB et abonnement: Få 3 nr. af Psykologi for kun 119 kr. – eller vælg imellem vores håndplukkede velkomstgaver her
 
Hvad ville dine venner sige, hvis de skulle bagtale dig?
– At jeg kan være en kæmpediva. Jeg tror tit, at verden drejer sig om mig. Jeg kommer eksempelvis tit for sent, og det ville mine venner sige, var fordi jeg tror, at verden kun drejer sig om mig. Det tror jeg så ikke, er sandt, men altså… De ville også sige, at jeg er enormt påståelig, og så tror jeg også, at mine venner kan synes, at jeg er for styrende i et selskab. Jeg synes, at den bedste historie skal vinde, og jeg har en ret lav tolerancetærskel over for ligegyldige historier om et lån eller pension, så er jeg sådan: Det gider jeg ikke, så overruler jeg lidt! Min veninde Sidsel siger: ”Nu går der cirkus Cigale i den,” og det er, når jeg fylder lidt for meget, selv om hun også synes, at det er sjovt.
 
Hvad kan du godt lide ved dig selv?
– At jeg har et stort udsyn. Der var en sød chef, der sagde til mig, at det gode ved mig er, at jeg altid lige er landet i lufthavnen. Med det mente han, at jeg kunne se tingene fra andre vinkler. Det er måske, fordi jeg kommer fra to kulturer med en dansk mor og en israelsk far. Selvom man arbejder mere i Israel, end vi gør i Danmark, så tager de tingene mere afslappet, de bliver ikke så stressede. Og det synes jeg også, at jeg er meget god til. Jeg synes også, at jeg er dygtig og kompromisløs. Poul Nesgaard (tidligere rektor for Den Danske Filmskole, red.) sagde til mig: ”Du er kun god, når du bliver så presset, at du nærmest græder. Dine grænser er virkelige yderlige.” Og det er derfor, jeg laver meget satire, jeg synes ikke, tingene kan blive akavede nok. Jeg har en god intuition, vil jeg påstå helt subjektivt, og jeg holder fast i min mening.
 
Hvad kan du ikke lide ved dig selv?
– Mit professionelle liv ville blive så meget bedre, hvis jeg indså, at jeg er en kæmpenarcissist. Jeg har brugt mange år på at være træt af, at jeg ser tingene ud fra mig selv. Jeg tager udgangspunkt i mig selv, og alt, hvad jeg laver, tager udgangspunkt i mig selv rent professionelt. Nu prøver jeg at vende den og sige, hvis jeg kan hjælpe nogen igennem mit kæmpestore ego, så er det godt. Men det er også nogle gange på bekostning af andre, f.eks. med dokumentaren ”Jøde”, hvor jeg inddrog min familie. De havde fandeme ikke bedt om at være med. Det er jo at have et kæmpeego, når jeg alligevel ville udsætte min familie for det. Det var jo ikke en ufarlig ting at lave den dokumentar. Jeg har fået alvorlige trusler, der også inkluderer min familie, efter jeg har lavet den.
 
Hvad er meningen med livet?
– Overordnet set er der jo ingen. Jeg kommer til at tænke på filmen ”Birdman”, hvor datteren prøver at forklare sin skuespillerfar, der har et kæmpeego, at det her er dig, du er et lillebitte støvfnug i et kæmpe kosmos. Sådan tror jeg også, jeg ser på det. Vi vil alle gerne huskes for noget, når vi skal herfra, men det er jo lige meget, hvis jeg mærker efter inderst inde. Så meningen med mit liv er at have det dejligt, men den store mening søger jeg ikke.
 
LÆS OGSÅ: Mathilde Falch: "Det hedder jo psykisk sårbar - men jeg føler mig som det modsatte af sårbar og svag
 
 
Læs mere om: