kira eggers
Kendte fortæller

Kira Eggers om sin barndom: "Min mor svigtede"

Som barn blev Kira Eggers anbragt hos en plejefamilie. Alligevel fylder de gode ting mest, og hun ville gerne leve sin barndom igen.

Selv om Kira Eggers blev fjernet fra sine forældre som lille, og moren var misbruger, ville hun gerne gentage hele sin barndom igen. Der skete nemlig også masser af gode ting. Her fortæller hun om sin barndom.

 Jeg bliver født på Rigshospitalet i 1974

- Mine forældre er meget unge. 21 år begge to. De er typiske hippier. De er rebelske og tager stoffer, og der er ikke rigtigt styr på tingene. Min far arbejder en gang imellem på et værft, og min mor fotograferer lidt. Vi bor i en lejlighed i Silkeborggade på Østerbro.

- Da jeg er to år, begynder kommunen at blande sig. Jeg tror, det er min vuggestue, der gør dem op­mærksom på, at mine forældre er lidt ude af den og ikke henter mig til tiden. Det bliver besluttet, at jeg skal fjernes, og det bliver til en frivillig anbringelse. Begge mine forældre er kede af det, men de er med på at finde en løsning. Jeg flytter op til overboen – et par, der bliver min plejefamilie. Jeg er meget glad for dem, og der er et tæt samarbejde mellem dem og mine forældre, som jeg kan gå ned og besøge, når jeg har lyst til det. Det er fantastisk, at det er sådan, og jeg ser stadig min plejefamilie i dag. Det er dejligt at have kontakt til de mennesker, der har spillet en stor rolle i mit liv.

LÆS OGSÅ: Kira Eggers: Derfor lagde jeg mit liv om

Da jeg er tre-fire år

- Bliver min mor og far skilt. Min far får styr på tingene, og vi flytter i kollektiv i Buddinge sam­men med min plejefamilie. Men det fungerer ikke rigtigt, at vi alle sammen bor under samme tag, og min far og jeg ender med at flytte hjem til min farmor og farfar, der bor på en stor gård i Kvistgård i Nordsjælland. Her vokser jeg op med heste, høns, hunde, katte, marsvin, hamstere og så videre. Hele familien elsker dyr. Ligesom nu syntes jeg også dengang, at det er verdens fedeste følelse at connecte med andre væsener.

- Min far tager uddannelse og bliver teknisk assistent i Helsingør Kommune. Min mor bliver boende i København. Det går ned ad bakke for hende. Hun tager stadig stoffer og kan ikke være der for mig. Hun aflyser aftaler eller dukker ikke op. Jeg føler ikke, at hun vælger mig fra, for hun prøver at gøre det, hun kan: Når hun ikke kommer, ringer hun i stedet, eller også kører hun op og sætter en pose med tøj til mig ude foran døren. Min far forklarer også, at det ikke er noget, min mor kan gøre for. Alligevel er jeg tit vred på hende over, at hun ikke er som andre forældre. Senere bliver jeg flov.

Jeg elsker min farmor og farfar over alt

- Min farfar er direktør i Statens Luftfartsvæsen, og han er den første herhjemme, der bryder lyd­muren i et F16-fly. Han kan tale meget direkte og i en hård tone. Men han er også følsom. Da hans hund stikker af og bliver kørt over, er han et år om at komme sig over det, og han bebrejder sig selv, at det skete.

Jeg går i børnehave med Mette-Marie, der er handicappet

- Hun er min bedste veninde og er megasød og sjov. Vi starter også i skole sammen. Hun kan ikke gå, så jeg bærer tit på hende. En dag, mens vi er i sko­le, vil hun ud at gå, så jeg tager hende på ryggen, og så går vi. Skolen ender med at tilkalde politiet, fordi vi er væk. Senere lærer Mette-Marie at gå. I dag er hun psykolog, og vi har stadig kontakt.

Når min mor ikke er påvirket, er hun sjov og kærlig

- En dag ringer hun og fortæller mig, at hun har stjålet en kattekilling fra nogle børn nede i hendes gård, fordi de ikke var søde ved den.

Jeg lærer at passe på de svage

- Jeg ser jo, hvordan min far stadig efter skilsmis­sen hjælper min mor, og hvordan min farmor og farfar passer på min far, når han har det svært, og hvordan alle passer på dyrene. Derfor forsvarer jeg også de svage i skolen. Men i de perioder, hvor det er svært med min mor, har jeg en meget kort lunte og har meget vrede på grund af hendes svigt, som jeg ikke kan placere. Jeg slår en veninde i hovedet med et kosteskaft og mobber et andet barn. Jeg bliver provokeret af svaghed. Jeg har det sådan: Sig dog fra! Stop mig!

På et tidspunkt kommer min mor i fængsel

- Jeg tror, hun har forsøgt at lave et bankrøveri. Min far spørger, om jeg vil ind og besøge hende. Det vil jeg gerne, så han og jeg tager derind og sidder og snakker lidt med hende. Det er akavet og mærkeligt, men jeg elsker hende og vil gerne være sammen med hende. Bagefter fortæller jeg det ikke til nogen.

- En dag i femte klasse siger jeg til min farmor, at jeg tager min hest i skole. Det er okay med hende. Turen tager en halv times tid og går igennem et industrikarter. Da jeg kommer til skolen, stiller jeg hesten på en stor indhegnet mark ved siden af. Der er den bedste hest, og jeg ved, at han ikke går nogen vegne. Jeg henter noget vand til ham, sætter sadlen ved skolens hovedindgang og går til time. Senere rider jeg flere gange i skole.

- Min farfar rejser meget og tager mig med til møder og middage i EU. Han lærer mig at hilse pænt og give hånd. I det hele taget lægger min farmor og farfar vægt på, at man skal opføre sig ordentligt: Man rejser sig ikke fra bordet, før folk er færdige. Man taler sammen og hører hinanden tale ud. Man holder ikke en monolog, men har en dialog. Og når man har været til et arrangement, ringer man dagen efter og siger tak for i går. Alle de ting lærer jeg, og selv om jeg senere bliver rebelsk, er jeg stadig velopdragen.

Jeg begynder at kysse med drenge

- Sommeren 1989 er en fantastisk sommer. Vi er 15-20 stykker, der hænger ud sammen. Vi sover på stranden, hører Bryan Adams og Depeche Mode og er hele tiden til fester, hvor vi drikker os fulde, kaster op og græder. Vi stjæler også en masse cykler, som vi lægger i en bunke nede på stranden, så kan folk komme og finde dem dér. Efter den sommer bliver jeg lidt rebelsk. Jeg rager uklar med skoleinspektøren og skifter skole. Jeg dukker op direkte fra en bytur, da jeg skal ride hubertusjagt med min farmor, jeg møder fuld op til eksamen året efter, og jeg holder op med at interessere mig for heste. Det er dér, min barndom slutter.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen: Jeg savner mine forældres tilstedeværelse i verden

Sådan ser jeg min barndom i dag

- Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det hele igen. Jeg har så mange gode minder og husker hele min opvækst som en ”De 5”-bog. Det var fedt! Jeg er vokset op med en stor familie og har været meget privilegeret. Min mor svigtede, og det har påvirket mig, så jeg startede i gruppeterapi som 24-årig, og det var godt. Det gjorde blandt andet, at jeg blev bedre til at sige fra over for hende uden at føle skyld.

- I dag er min farmor og farfar døde. Min far er blevet gift, og han har adopteret sin kones to børn, og sammen har de fået et barn til, så jeg har fået tre søskende. Min mor døde for fem år siden. Jeg fik noget af hendes aske med hjem i en urne, som jeg har begravet i haven i mit sommerhus. Så kan jeg holde øje med hende og tænde et lys for hende en gang imellem.

 

Kort om Kira Eggers

Født i 1974. Har tidligere arbejdet som blandt andet nøgenmodel, brevkasseredaktør og medvirket i flere tv-programmer. I dag er hun blogger, kostvejleder, personlig træner, klubbeskribent for Ekstra Bladet og indehaver af et fitnesscenter. Derudover er hun radiovært på "Morgenshowet med Kira & Heino" på Nord FM og har skrevet bogen "Vegansk vægttab". Hun bor i København med sin kæreste.

 

Læs mere om: