Skilsmisse - fortalt fra en mands synsvinkel

”Hvis jeg kunne gøre noget om, ville jeg …”

Min skilsmisse var virkelig hård og trak virkelig ud. Min ekskone og jeg havde haft det svært i en lang periode: Under hendes graviditet med vores andet barn og faktisk også før. Det var tydeligt, hvad der skulle ske. Men det skete ikke. Vi havde haft svært ved at få børn, så da vi fik chancen for at få barn nummer to, tog vi imod den, selvom vi ikke havde det godt.

– Jeg kan ikke huske, hvornår vi begyndte at slippe hinanden, men det kom længere og længere ud. Det følelsesmæssige rum forsvandt. Der var ingen intimitet, og vi begyndte hver især at arbejde meget. Der er nogle, der siger, at man glider fra hinanden, hvis man arbejder for meget. Men vi gled fra hinanden, og så begyndte vi at arbejde meget. Vi lavede alting hver for sig. Vi sov også hver for dig. Det var under påskud af, at vores søn sov uroligt, men det gjorde han faktisk ikke. – Man går ikke fra hinanden, når den ene part er gravid. Men det ville nok have været bedre, hvis vi havde gjort det. Særligt fødslen var hård. Det er jo det mest intime rum, og meningen er, at det skal være det lykkeligste øjeblik, fordi det er så smukt med det barn, der kommer … Men når man har det så dårligt sammen, bliver det rum, der skulle være så kærligt, koldt. LÆS OGSÅ: 7 myter om skilsmisse – Den første tid med et nyfødt barn, er en meget intens psykologisk periode. Hvis det er et godt parforhold, er det intenst på en lykkelig måde, men når der er problemer i forholdet, er det bare hårdt. Jeg var angst for fremtiden, og hvad der skulle ske, hvis jeg var ærlig overfor min ekskone og mig selv, så jeg endte med at lukke ned og blive helt afmattet. – Det var ikke sådan, at jeg frøs min datter ude. Men jeg så hende ikke. Når man får et lille barn, kan de fleste slet ikke få nok af at kigge på det, kilde det på maven, snuse til det – sådan et lille barn er jo så blødt og lækkert. Men det gjorde jeg slet ikke, fordi jeg havde lukket ned. Det var ikke noget rationelt valg. Det var bare sådan, det var. Jeg flygtede ind i praktik. Jeg gik med min treårige dreng i svømmehallen, lavede mad, gik på arbejde osv. Jeg blev sådan en mr. fix it. Jeg var også meget selvoptaget og selvcentreret og til stede i egne følelser og problemer. Når man bliver skilt, fylder børnene på en forkert måde. Man tænker på dem med sorg og i forbindelse med praktik. De får ikke lov til bare at fylde i sig selv. På et tidspunkt sagde min søn: ”far, jeg savner dig, selvom du er her.”

– Da min datter var fire måneder, flyttede min ekskone og jeg fra hinanden. Jeg havde regnet med, at der dér ville komme en forløsning og noget klarhed og luft, men det fik jeg ikke. Det kom først, da jeg skulle på barsel med min datter, da hun var seks måneder gammel. Første dag, jeg skulle være sammen med hende, mødtes min ekskone og jeg om morgenen. Her fik jeg min datter i en bæresele, og da jeg fik hende helt tæt ind til kroppen, skete der noget. Jeg kunne mærke hende. Hun kiggede på mig, jeg kiggede på hende, og for første gang så jeg hende rigtigt. Jeg lukkede øjnene op og kunne igen se mit liv. Der kom klarhed over situationen, og jeg kunne give slip på opmagasinerede følelser af stress og frustrationer. F.eks. havde jeg prøvet at lade være med at være sur på min ekskone, fordi jeg havde fået rollen, som ”bødlen”, fordi det var mig, der tog det endelig skridt til skilsmissen, men efter at have set min datter blev jeg mere ærlig. LÆS OGSÅ: Et barn efter skilmisse: Det burde min mor og far have gjort – Hvis jeg kunne gøre noget om i dag, ville jeg ikke være så bange for mine egne følelser – og manglende følelser. Jeg ville have været mere ærlig overfor mig selv og overfor min ekskone, så havde skilsmissen nok ikke trukket så langt ud. Jeg er stor tilhænger af at feje ting ind under gulvtæppet, men det her var nok for meget. – Jeg tror stadig lige så meget på ægteskabet og livslang kærlighed, som jeg gjorde jeg første gang, jeg blev gift. Jeg har ikke nogen god forklaring på, hvorfor jeg gør det. Men jeg regner med at være gift med hende, jeg er gift med nu, altid. Den eneste forskel på at blive gift for første og for anden gang er, at ægteskabet måske er lidt mindre uskyldigt anden gang, fordi der følger en ekskone og/eller en eksmand med. Lasse Lavrsen, 41 år. Journalist og forfatter til bl.a. bogen ”Rotter og skilsmisse”, der omhandler hans egen skilsmisse og har undertitlen ”om dyr i oprustning og en mand i nedsmeltning”. Skilsmissen kort: Blev skilt for seks år siden efter seks års ægteskab. Dengang var hans og ekskonens søn tre år og deres datter fire måneder. I dag er han gift igen og har en søn på to år med sin kone.