kærlighedsmisbrug
Parforhold

Når misbrug af følelser kommer forklædt som kærlighed

Kærlighedsmisbrug i form af grooming af børn og lovebombing af kvinder har mange fællestræk.

Lovebombing. At blive bombarderet med kærlighed. Overhældt med opmærksomhed og druknet i kærlighedserklæringer, gaver, interesse, anerkendelse og løfter for fremtiden.

Det lyder umiddelbart som en positiv ting, men er det ikke altid. Begrebet blev født i 1970’erne ud af Moon-bevægelsen med den karismatiske leder Sun Myung Moon i spidsen og blev heftigt kritiseret for at være psykologisk manipulation af bevægelsens medlemmer. Psykologer over hele verden har efterfølgende advaret mod det i forbindelse med både groomere – voksne mænd, der lovebomber børn med det formål at begå seksuelle overgreb – bandeledere, der via den metode kan kontrollere deres medlemmer, og så mennesker med narcissistiske, sociopatiske eller psykopatiske træk, der med kærlighedsbombardementet skaber så stærk en tilknytning til et udvalgt offer, at de får magten over vedkommende.
 
 
Ifølge psykolog Malene Kaae har den, der love- bomber, ingen som helst intentioner om et kærligt, intimt forhold, men bruger udelukkende taktikken som en manipulativ måde at forføre på. 
– Disse personer, som både kan være mænd og kvinder, er så dygtige til at forføre og manipulere, at man ikke kan andet end tro, at man har mødt den helt store kærlighed. At få at vide, at man er det mest fantastiske i verden, at man er noget helt særligt for den anden, er enormt forførende, så selv om det især er muligt at manipulere mennesker med lavt selvværd, er det også for normalt fungerende mennesker svært at stå imod lovebombing, siger Malene Kaae.
 
49-årige Pia har prøvet at blive lovebombet. Hun var på det tidspunkt 41 år og kendte hverken til begrebet eller havde nogen mistanke om, at det var det, der foregik. Hun var bare forelsket. Hovedkulds forelsket.
– Han sagde alt det rigtige – at mine brune øjne var de smukkeste, han nogensinde havde set. Gjorde alt det rigtige: Skrev søde beskeder i ét væk, sendte røde roser til mig på mit arbejde, tog initiativ til, at vi skulle på ferie, og tog sig af alting, som jeg på det tidspunkt syntes var fantastisk, fordi jeg tidligere havde kendt mænd, som ikke var så handlekraftige. At han gad gøre alting, så jeg bare kunne læne mig tilbage, syntes jeg var flatterende, siger Pia.
 
Der gik kun kort tid, så flyttede manden ind hos Pia, og på hendes fødselsdag et halvt år senere friede han til hende.
– Det gik meget hurtigt, især fordi han stadig var gift med en anden kvinde, da jeg mødte ham, fortæller Pia, der var meget forelsket.
– Det hele var meget intenst med ham. Vi var sammen hele tiden.
 
LÆS OGSÅ: Har du mødt en mand (eller kvinde) med D-faktor?
 

Offeret skal isoleres

Intenst er et kodeord i forbindelse med forførelsen. 
Det siger Kirsten Damgaard, psykoterapeut og forfatter til bogen ”Elsk dine grænser – og bliv bedre til at passe på dig selv”.
– Krænkeren skal have mulighed for at isolere offeret fysisk og mentalt, og der skal især i starten være meget intens kontakt, for indtil misbruget er etableret som et ”forhold”, vil offeret kunne mærke sig selv, og at det er forkert, det her, når han/hun er alene, og være i stand til at sige fra.  Derfor bejler krænkeren ekstra i starten, siger Kirsten Damgaard.
 
Det gjorde Pias krænker, ligesom han også var dygtig til at isolere hende fra andre. Det blev efterhånden til ham og Pia og ikke andre.
– Det skete langsomt og med så småbitte skridt ad gangen, at jeg bare slog det hen, da han eksempelvis holdt parkeret i sin bil uden for den restaurant, hvor jeg var til fest, og holdt øje med mig, eller når han helst ikke ville have, jeg tog i træningscentret uden ham eller mødtes med mandlige kunder i mit firma. Hver gang sagde han, at han var så vild med mig, at han bare gerne ville være sammen med mig hele tiden, og ikke brød sig om, at andre så på mig, siger Pia.
 
Psykolog Malene Kaae forklarer, hvad det er, der sker.
– Når man bliver manipuleret med på den her måde, er det oftest en lang proces, for manden kommer ikke bare ind i éns liv og siger: ”Jeg har det her ønske om at få dig til at føle dig lille, så jeg kan føle mig stor og magtfuld”. Han manipulerer over lang tid, og når man først er fanget ind, er det svært at se klart – éns virkelighedsopfattelse er allerede forvrænget, siger hun.
 
Oven i det er der ingen bestemt opskrift på forførelsesfasen. Det kan være idealisering, som blandt andet udmønter sig i udtalelser som: ”Der er ingen som dig, alle mine ekser er håbløse sammenlignet med dig, du er den partner, jeg altid har drømt om, endelig er der en på mit niveau”.
 
KØB et abonnement: Få 3 nr. af Psykologi for kun 119 kr. – eller vælg imellem vores håndplukkede velkomstgaver her
 

Psykopater spejler offeret

Der kan også være tale om det, der i psykologien hedder spejling.
– Især dem, vi kalder psykopater, er rigtig gode til at spejle. Det vil sige, få den anden til at fortælle om sig selv og sine behov, som han – hvis vi antager, det er en mandlig psykopat – foregiver at lytte interesseret til, selv om han i virkeligheden omhyggeligt lagrer informationerne og bruger dem til at være det, hun drømmer om. At foregive at have præcis de samme værdier, interesser og holdninger – altså at være præcis alt det, hun altid har ønsket hos en partner, forklarer Malene Kaae. Hun understreger, at den evne til at lyve, projicere og omskrive virkeligheden, som starter med at føles positiv, senere vil blive negativ, når der opstår konflikter – f.eks. vil krænkeren bruge alle midler til at bevare kontrollen, så man til sidst kommer i tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan stole på sin egen vurdering, siger Malene Kaae.
 
Samtidig er der tale om kognitiv dissonans, som på mere almindeligt dansk vil sige, at man oplever  det mentale ubehag, der følger med at blive udsat for modstridende opfattelser.
– Krænkeren er sjældent et gennemført dumt svin, for hvis han kun var det, ville risikoen for, at offeret gik sin vej, være for stor, derfor er der i stedet kæmpeudsving i, hvordan han opfører sig, hvilket skaber dissonans inde i hovedet på offeret. Det ene øjeblik er han et dumt svin, det næste svinger han over og er på den måde, hun kendte ham fra begyndelsen af deres forhold – kærlig – og giver nogle af de ting, hun har brug for, for at holde hende til ilden; bruger ord og forsikringer som: ”Ej undskyld, jeg er så ked af det, det løb af med mig, siger Malene Kaae. Og fortsætter: 
– Den leg går mange med på, de bagatelliserer og bortforklarer hans urimelige adfærd, for hans opførsel hænger ikke sammen inde i deres hoveder, og så er det lettere at benægte den mørke version som værende den virkelige ham. Det er en undtagelse, en fejl, men ikke den, han i virkeligheden er. Istedet prøver mange at gå ind i et projekt med at prøve at redde ham og gør alt, hvad de kan for at fastholde den positive opfattelse af ham over for sig selv og omverdenen.
 
Det handler ikke kun om kognitiv dissonans, det handler også om grænser. Og når man er nået hertil i “forholdet”, er ens grænser allerede overtrådt.
– Når ens grænser bliver overtrådt, falder forsvarsværker og en normal fornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert, siger Kirsten Damgaard. 
 

Søger ikke nærhed

Når det handler om grooming, er det krystalklart, hvad krænkerens formål er: et seksuelt overgreb på et barn. Men hvad er formålet for eksempelvis mænd, der først charmerer og siden misbruger andres følelser? 
– Det er meget forskelligt, siger Malene Kaae. 
– Nogle vil beundres, nogle vil føle sig store og magtfulde og indflydelsesrige, nogle vil føle sig farlige, nogle nyder at se partneren ydmyget, nogle har økonomiske interesserer, og nogle vil bare puste sig op ved at blive set med en smuk kvinde eller forsynet i sin forståelse af sig selv som noget særligt, vigtigt og betydningsfuldt, siger Malene Kaae. 
 
Hun understreger, at uanset den enkeltes formål har de dog noget til fælles. 
– Fælles for dem er, at de ikke vil indgå i en gensidig givende kærlighedsrelation. De søger ikke intimitet og nærhed, ligesom sunde mennesker gør, for det kan de ikke, siger Malene Kaae. 
Hun peger i den sammenhæng på helt ny forsking, der viser, at disse mennesker sandsynligvis også har andre fællestræk. Forskningen er foretaget af en psykologiprofessor på Københavns universitet sammen med to tyske professorer og påviser, at mennesker, som har et af ni mørke personlighedstræk, sandsynligvis også har et eller flere af de øvrige. 
 
Trækkene er bl.a. egoisme, selvpromovering, ondsindethed, sadisme og skruppelløshed, og forskningen har vist, at de mørke sider er tæt forbundet. 
Under en hat kalder man det D-faktor, som står for Dark Factor. 
– Hvis man ligger højt mht. D-faktor, har man nogle af de såkaldt mørke træk og en tendens til bevidst at ville gøre hvad som helst, der skal til for at opnå sine egne mål, også selv om det måtte skade andre, forklarer Malene Kaae.
Hun understreger, at man ikke nødvendigvis nødvendigvis er psykopat eller narcissist, fordi man har ét af trækkene – f.eks. selvpromovering, men at i giftige forhold, hvor man manipuleres ind i dem via lovebombing, er det sandsynligt, at krænkeren ligger højt på D-faktor.
 
LÆS OGSÅ: Sådan ved du, om du er faldet for en psykopat
 

Væk. Nu!

Ligesom Pia ikke vidste noget om lovebombing, da hun mødte sin krænker, kendte hun heller ikke til D-faktor, da hun langt om længe opsøgte den psykolog, hendes mor havde rådet hende til. På det tidspunkt var der også opstået fysisk vold og trusler i hendes forhold.
– Han var godt klar over, at jeg kunne mærke, at noget var galt. Og sagde indimellem til mig, at hvis jeg nogensinde gik fra ham, ville han trække mig gennem advokater, så jeg kom til at ligge som konen i muddergrøften. Jeg var økonomisk afhængig af ham, så den trussel afholdt mig længe fra at gøre noget, siger hun. 
 
Indtil hun sad foran psykologen, der efter Pias fortælling uden omsvøb sagde til hende, at den mand, hun var sammen med, var farlig. Og at hun skulle væk fra ham. Nu.
– Det åbnede mine øjne på vid gab – at en professionel sagde det til mig, som jeg selv havde tænkt i mine sorteste øjeblikke, at han var psykopat, var det skub, jeg havde brug for. Sammen med hendes forsikring om, at hun ville være der til at hjælpe mig igennem, siger Pia, der i dag er fri af manden, men har været i et længere terapiforløb. En af de følelser, Pia brugte mest tid på at bearbejde, var skam:
– Jeg var så flov. Hvordan kunne jeg lade mig narre på den måde? Og ikke sige fra?
 
At føle sådan er ifølge Malene Kaae normalt efter misbrug af éns følelser.
– Det er helt normalt, at man sidder med en stor skamfølelse og spørger sig selv, hvordan man kunne lade sig behandle på den måde. Men her er det rigtig vigtigt at vide, at det kan ske for alle, også veluddannede, voksne kvinder, og at det aldrig er éns egen skyld, siger hun.
 
Hun nævner også den drøm om kærligheden, man må opgive, som en smertefuld del af processen med at komme sig efter et sådant forhold.
– Det er svært for mange at se i øjnene, at det aldrig var kærlighed fra hans side. Og ofte er man undervejs i forholdet blevet meget isoleret og har fået både udtyndet sit netværk og undermineret sit selvværd så meget, at man får forestillinger om, at ingen gider være sammen med én, og så slår det endnu hårdere, at man ikke bare slås med sorgen over at opdage, det ikke var kærlighed, men at man også må opgive drømmen om at have fundet en at dele livet med, siger Malene Kaae.
 
En anden ting, der ofte følger med misbruget af éns følelser, er skadevirkningerne på éns basale antagelser om verden. Forudsat at man generelt har antagelser om, at verden er et forholdsvis trygt sted, og at mennesker som udgangspunkt har gode intentioner, kan man opleve, at de antagelser er blevet ødelagt. Man stoler ikke på andre, og at de vil det én godt. 
– Det kan være svært for andre, for folk omkring én, at forstå de skadevirkninger. Man er helt rundforvirret og ved ikke, hvad der er op og ned, så man har alvorligt brug for at få virkelighedsafstemt, og det kræver snak med andre. Helst en, der forstår mekanismerne, en professionel eller en indsigtsfuld veninde, der kan hjælpe én med at få øje på mønstrene og med at fastslå, at ja, de mørke sider i ham er også ham og ikke en undtagelse eller fejl.
 
Men kan man elske igen efter sådan et forhold? Vil man altid være på vagt?
– Ja, man vil formentlig være mere på vagt i mødet med fremtidige relationer, men det gør efter min mening ikke noget, man er det. Det er naturligvis en balancegang, men man vil have fået en mere realistisk vurdering af potentielle partnere og ret tidligt, forhåbentlig, nemmere kunne få øje på de første advarselssignaler. Her taler jeg ikke om, at manden måske ikke lige ringer, når man havde forventet det, men situationer, hvor man begynder at bortforklare noget for sig selv, eller hvor man mærker, man begynder at tvivle på sine egne holdninger og opfattelser. Og hvis man er usikker på, hvorvidt man er på vej ind i en toksisk relation, kan man prøve at sætte kæresten i en kritisk situation og se, hvordan han/hun reagerer. F.eks. ved at udtrykke uenighed, utilfredshed med noget, han gør, eller udtrykke behov, der går imod hans ønsker eller lignende. Hans reaktion på det kan give en indikation af evt. tendens til manipulation, siger Malene Kaae.
 
Kirsten Damgaard supplerer med, at en af de ting, der kendetegner en misbrugsrelation, er afhængighed.
– Efter en tid bliver offeret ”så meget offer”, at de ikke længere skal lokkes, men er afhængige af krænkeren. Afhængighed er en klar indikator på misbrugsrelationer, siger Kirstin Damgaard.
 
Pia har i dag mødt en god mand. Det tog tid for ham at komme ind på hende, og det tog tid for hende at åbne sig for ham. Til gengæld ved hun i dag, at hun kan stole på sin intuition:
– Jeg er helt hundrede på, at har man været udsat for sådan et menneske, sladrer éns intuition, hvis man møder den type igen.
Pia er anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt.
 

Er psykopater og sociopater kalkuleret onde? 

 
At nogle mennesker benhårdt misbruger andres følelser, kan godt give det indtryk, at de er født onde, men den konklusion kan man ikke uden videre drage. 
Ifølge psykolog Malene Kaae, som har skrevet speciale om psykopati, er det meget forskelligt, afhængig af persontype, hvad der ligger til grund for krænkerens adfærd.
– Nogle tænder på magten og kontrollen og det at ydmyge andre mennesker. Andre gør ikke. Deres motiv er en primitiv tankegang om nytteværdi. Hvad kan den her person give mig, og hvad kan jeg få ud af det her “forhold”, siger hun.
– Det eneste, de persontyper har tilfælles, er, at de ikke kan give eller modtage nærhed på samme måde som sunde mennesker.
Hun forklarer, at området er ekstremt komplekst, og ingen ved præcis, hvordan hjerne og sind fungerer hos mennesker med psykopatiske træk, men det, forskningen trods alt er nået frem til, er, at det meget sjældent er medfødt.
– Jeg tror ikke, folk er født psykopater, men nogle er genetisk mere disponerede for det, på samme måde som man kan være det for andre psykiske diagnoser. Opvækst har dog også en betydning, så selv om det ikke er så simpelt, som at hvis en person selv er blevet misbrugt, bliver vedkommende automatisk psykopat, kan en barsk opvækst være med til at udvikle personen i den retning, siger Malene Kaae.