https://imgix.femina.dk/media/article/1701-christina-boelling-ny.jpg
Selvudvikling

Chefredaktøren: Vilde hjerter, anytime

22. juli 2019
af Christina Bølling
Undskyld, men giv mig anytime ”Munken der solgte sin Ferrari”. Titlen alene indikerer, at nogen er blevet klogere og stærkere et sted derude. Allerbedst er det, når folk indrømmer, at de har været helt nede under gulvbrædderne og er kommet ud på den anden side
Generation For Mange Krav har vi døbt den generation af unge, som lige nu bokser med ensomhed, stress, kæmpemæssige udfordringer i forhold til miljøet, kønsidentitet og fremtid. Aldrig har så mange på én gang sagt: Vi er bange. Det handler temaet i Psykologi om, og det er selvfølgelig ikke kun de unge, der har det sådan. De spejler os andre.
Mathilde Falch råber op om, at livet kraftedeme er tarveligt, uretfærdigt og til at slå sig slemt på. Men hun siger også, at vi kan klare alt, når bare tilværelsen glimtvis optræder generøst og giver mening, så man et kort øjeblik ser det store billede i troldspejlet og føler, at ens kampe har været det hele værd. Hun fortæller på side 8, hvordan hendes indlæggelser på psykiatrisk afsnit som helt ung med anoreksi, misbrug og psykisk sårbarhed har medført en indre kraft, der har gjort det muligt for hende at komme igennem en svær start på sønnen Leos liv og to år uden søvn. Det havde hun ikke klaret, hvis ikke hun havde ”styrketrænet”.
Vi er mange, der går i samme ”træningscenter”, og nogle af mine bedste hjælpere, når livet har ramt hårdt, står i bogreolen i form af selvhjælpsbøger og biografier. Jeg synes grundlæggende, at folk, der har haft det nemt i livet, er spild af tid og kedelige at tale med. Undskyld, men giv mig anytime ”Munken der solgte sin Ferrari”. Titlen alene indikerer, at nogen er blevet klogere og stærkere et sted derude. Allerbedst er det, når folk indrømmer, at de har været helt nede under gulvbrædderne og er kommet ud på den anden side. På side 32 fortæller den britiske forfatter Marianne Power, hvordan hun konsumerede 12 selvhjælpsbøger på et år og faktisk levede efter de råd, de gav. Det er en historie om at turde tro. Da jeg for lidt siden kiggede i det blad, du sidder med i hænderne nu, gik det op for mig, at jeg egentlig altid har blokeret effekten af de selvhjælpsbøger, jeg har læst, ved ikke at tro fuldhjertet på, at livet kan være så let. Jeg har derfor udfordret min skepsis og sendt den i eksil og lovet mig selv at tro på nogle af de greatest hits, jeg har læst gennem tiden. Lidt af et skridt. Måske det hele begyndte på side 26, da jeg sprang i vandet og lænede mit hoved på skulderen af en mandlig spansk vandterapeut? God sommer Christina Bølling Chefredaktør FÅ ET SMUGKIG I DET NYE NUMMER AF PSYKOLOGI I GALLERIET HERUNDER
https://imgix.femina.dk/call_to_action/py02-abobanner-6430x2052.jpg

Læs også