Chefredaktøren: Psykopat eller stalker?

”Hvordan ser den ud på vrangsiden?” sagde vores håndarbejdslærer fru Svendsen altid. Vi havde heldigvis kun håndarbejde til 7., for jeg hadede det. Engang tog hun bare strikketøjet ud af hænderne på mig og begyndte at hive i de garntråde, der hang og dinglede og var grimt afsluttet bagpå og kiggede ud på klassen over min håbløse vrangside. Og så var den sweater ligesom ikke så fed mere. Jeg var og er en sjuske! Og ja, det lignede selvfølgelig det rene lort, uhæftede ender, sølvtråde, der stak ud, og tråde, der hang på tværs af andre. Det var aldrig gået i et køkken. Tænk, hvis komfuret ikke var helt rent, eller kasserollerne smånassede.

Dette nummer af Psykologi handler om at vende vrangen ud – ikke så meget på strikketøj – men på sig selv. Per Thøstesen, landsholdets kok og ejer af Bistro Boheme, kalder sig selv en trestjernet psykopat i interviewet på side 8 af journalist Kasper Steenbach. Han fik det til gennemlæsning, og i de timer, der gik, frygtede jeg, at han ville trække i land. Men det gjorde han ikke. Han rettede et par slåfejl og et citat om, at han var begyndt at arbejde mindre, for det passede faktisk ikke. Men han stod ved, at han har været et dumt svin over for sine kokke, fordi det var det, han selv havde lært som kokkeelev i Frankrig, at man skulle være. Det er han ikke længere. Fotograf Andreas Houmann ringede efter mødet med Thøstesen (han vidste ikke, hvad interviewet handlede om) og sagde: ”Manden er simpelthen så sød og kærlig, han krammede folk i køkkenet.”

På side 62 er det tv-journalist Sanne Cigale, der kalder sig selv ”en kæmpenarcissist” i sit professionelle liv. Som hun siger: ”Jeg tager udgangspunkt i mig selv, og alt, hvad jeg laver, tager udgangspunkt i mig selv rent professionelt. Det er ovenikøbet nogle gange på bekostning af andre, f.eks. med dokumentaren ”Jøde”, hvor jeg inddrog min familie. De havde fandeme ikke bedt om at være med. Det er jo at have et kæmpeego, når jeg alligevel ville udsætte min familie for det. Det var jo ikke en ufarlig ting at lave den dokumentar. Jeg har fået alvorlige trusler, der også inkluderer min familie, efter jeg har lavet den.” Jeg er både hidsig som Thøstesen og selvoptaget som Cigale. Og så er jeg sjusket. Det lettede. Håber, du får samme følelse af at læse dette nummer, ikke mindst artiklen om, hvorfor vi har så meget at glæde os til i fremtiden, og hvorfor vi ikke skal undskylde så meget. PS: Hvorfor undskylder vi i øvrigt vores dårlige sider ved at overdrive og kalde os psykopater og narcissister, når vi egentlig bare er mennesker, der klokker i det en gang imellem, og som lyststalker hinanden (mere om det sidste på side 38). God læselyst Christina Bølling Chefredaktør FÅ ET SMUGKIG I DET NYE NUMMER AF PSYKOLOGI I GALLERIET HERUNDER