Psykologi

Chefredaktøren: Bliv ved med at tro

Det er fandeme svært at tro på kærligheden. Men vi gør det heldigvis alligevel.

Det er fandeme svært at tro på kærligheden. Men vi gør det heldigvis alligevel, måske nok i en lidt mere realtistisk version.  Jeg har netop færdiggjort årets vildeste svenske debatbog ”Haggan” (ikke oversat til dansk endnu, men på vej, så glæd dig). Den er vor tids svar på Fay Weldons klassiker ”En hundjævels bekendelser” fra 1970’erne. Forfatteren Aase Berg er bare mere vred, bitter og perfid end Fay Weldon. Hun er elskerinden, der er forsmået, og fra at have elsket helt vildt, hader hun sin tidligere elsker Victor så intenst, at man næsten kun kan blive imponeret over den kvindelige kraft. Og opløftet. For en gangs skyld er det ikke et underdanigt skrift om, at man skal æde sig selv, gå til yoga, trække vejret eller tilgive, nej, det kan konerne gøre ude i deres forlorne luksusvillaer. 
 
 
Historien handler om en kvindes erkendelse af, at hun ikke er blevet elsket, hun er blevet misbrugt. Men det er ikke  kærligheden i sig selv, men en narcissistisk  mand, der har ødelagt hendes tro på det gode. Han er syg, manden. Han har netop den såkaldte D-faktor, som temaet på side 18 i dette nummer af Psykologi handler om. D-faktor består af karaktertræk, som samlet set og hver for sig er skræmmende og farlige, især forklædt som kærlighed og omsorg. Vi taler om manipulation, skruppelløshed, sadisme, machiavellisme, egosime og merværdsfølelse og i sidste ende psykopati i en trojansk hest, der hedder love.
 
KØB et abonnement: Få 3 nr. af Psykologi for kun 119 kr. – eller vælg imellem vores håndplukkede velkomstgaver her
 
Når man lige har siddet i sofaen og læst og været optændt af hævn og mandehad, er det mærkeligt bagefter at stå med sin kæreste og helt lillepigeagtigt sige: ”Ja, skat, lyder hyggeligt med gæster på lørdag”. Og det er åbenbart stadigvæk svært at være sig selv fuldt og helt i parforholdet for kvinder.
 
Forfatteren Dy Plambeck fortæller i interviewet på side 8, at hun har opgivet kernefamilien som eneste kilde til kærlighed. Hun er glad for at bade i sin skovsø, være sammen med naboerne og nyde sin fireårige datter. Som hun siger: ”Der er ikke noget galt med kernefamilien, den er bare ikke mig”. 
 
Det er svært at tro på kærligheden, men man får lyst til at kæmpe for den og for at se de gode vinde, når man læser det her blad. 
 
 
God læselyst
 
Christina Bølling
Chefredaktør

TAG ET SMUGKIG I DET NYE NUMMER AF PSYKOLOGI I GALLERIET HERUNDER

Smugkig i det nye psykologi 1904

 

Læs mere om: