Sebastian, Simon og Sofie mistede drømmejobbet og tog en beslutning: “Der er noget fedt over ikke at have en plan”

Hej med jer. Hvem er I tre egentlig?

Sebastian: Vi er Sebastian, Sofie og Simon, og vi aner ikke, hvad der skal ske med os. Så vi har lavet en podcast med titlen ‘Hvad skal der ske med os?’.

Sofie: Vi var radioværter sammen på P3, vores drømmejob, ind til vi mistede vores job for et halvandet års tid siden. Der stod Sebastian og kiggede ud ad vinduet og spurgte: Hvad skal der ske med os? Og det var virkelig sådan, vi havde det. Det er sådan, mange på vores alder har det. Så vi tænkte, lad os starte der!

Simon: Ja. Og det er et større spørgsmål, end vi lige gik og troede.

Jaså, I var oprindeligt kolleger. Er I venner?

Simon: Ja.

Sebastian: Ja.

Sofie: BEDSTE venner.

Hvad handler podcasten ‘Hvad skal der ske med os?’ om?

Sofie: Den handler om at være i krise. Os’et er ikke bare os tre, men refererer til alle, der genkender dét at være i tvivl om, hvad der skal ske med en. Det er også et oprør mod de gamle spilleregler. Der har hersket en fortælling om, at hvis du arbejder så og så hårdt, kan du blive lykkelig og få en god bolig. Men unge mennesker er nysgerrige på, hvordan man kan gøre tingene anderledes end vores forældre. Det undersøger vi også.

Sebastian: Vi behandler emnet på forskellige måder. Vi har et afsnit, hvor vi snakker om, hvordan man kan blive økonomisk selvkørende, som ender med at handle om holistisk day trading – noget, som Sofie er overbevist om, er vejen frem. I et andet afsnit fortæller jeg, at jeg har en besat gyngehest, der begynder at rokke midt om natten, uden nogen har rørt ved den. Det handler om, hvordan det er at bo i et hjem, der måske-måske ikke er hjemsøgt.

Simon: Vi behandler stort og småt, der fylder, når man har brug for at få fyldt sin hverdag ud. Vi har også en indbakke, hvor folk kan skrive ind med jobnyt, der ikke er LinkedIn-agtigt. Her kan man bare skrive ‘hey, jeg er blevet fyret, og det er super-nederen’, og så snakker vi om det, og hvad man kan gøre med et smil på læben. For vi har selv været der, og nogen af os er det stadig.

Hvad for en krise er det, I befinder jer i?

Simon: Jeg synes, stadig det er pinligt, hvis det jeg laver, ikke er en øjeblikkelig succes. Den her podcast var også virkelig pinlig, da den udkom. Engang tyrede jeg en leverpostejmad ind i væggen, fordi jeg havde fået en 2-stjernet anmeldelse. Jeg havde kastet med sådan styrke, at den sad fast i væggen. Så der er tydeligvis noget, jeg skal arbejde på.

Sebastian: Jeg var i krise, da jeg mistede mit job. Men egentlig bunder min krise i en grundlæggende frygt for, at jeg ikke er god til det, jeg laver. Det har jeg altid tænkt, at jeg var – men da jeg blev ansat på Radio Loud, og kanalen fik én-stjernede anmeldelser af branchen, og meme-sider latterliggjorde mit arbejde, ændrede det sig. Jeg følte mig som en taber, og jeg følte mig usjov. Nu har jeg et job, jeg er glad for, og tingene kører nogenlunde.

Sofie: Da jeg blev mistede mit arbejde, mistede jeg også min lejlighed. Jeg flyttede hjem til mine forældre og var i krise over, hvad jeg skulle gøre. Jeg gik fuld ‘Eat, Pray, Love’ og rejste ud i verden og boede på et munkekloster i et stykke tid. Det gav mig anledning til at tænke over, hvad der egentlig gør mig glad – og om det, jeg troede gjorde mig glad egentlig var godt for mig, for det kom med et massivt pres på mit mentale helbred. Og nu er jeg her. Så lige nu kan jeg nok bedst beskrive mig selv som meget søgende og forvirret.

I nævner flere gange, at mange unge kan relatere til jeres krise. Hvorfor tror I det?

Sofie: Vi kan se de beskeder, vi modtager, at unge har en kæmpe lyst til at gøre tingene anderledes på arbejdsmarkedet. Der er ikke samme lyst eller behov for, at ens arbejde skal være hele ens identitet. Og så er spørgsmålet jo, hvad man så skal. Det vil vi gerne finde ud af. Og vi ved jo også bare, at der er en stor usikkerhed i måden, man er i verden på, når man er i 20’erne, som jeg er, eller i 30’erne som Sebastian og Simon.

Sebastian: Selv om der kun er 3,5 år mellem Sofie og jeg, synes hun, at vi tilhører to forskellige generationer.

Sofie: Det gør I også, Millenials.

Sebastian: Den store forskel mellem os tre er, at du tør lægge ting på TikTok, og vi ikke gør.

Simon: Tilbage til dit spørgsmål. Ja, der er mange unge, der kan genkende denne type krise. Men egentlig er podcasten til alle, der føler, de har løbet panden mod muren og gerne vil gentænke deres arbejdsliv.

Hvad har I lært ind til videre?

Simon: Først og fremmest, at der ikke er noget facit på at være glad. Vi lærer noget hele tiden. Jeg har altid været én, der traf trygge valg og gjorde det, andre forventede. Derfor måtte ting ikke fejle. Men her har podcasten fået mig til at indse, at jeg skal turde tage chancer og træffe selvstændige valg. Og at det er OK at begå fejl.

Sebastian: Jeg har skullet lære at slippe tanken om, at jeg er mit arbejde. Det er svært ikke at gifte sig med sit arbejde og lade det være ens identitet.

Sofie: Jeg har opdaget, at jeg ikke ville have det, jeg troede. Det var fedt at være radiovært, men jeg led af meget præstationsangst og stress, og jeg følte, jeg blev sat op på en piedestal. Da jeg mistede mit job, stillede jeg mig selv det ultrasimple spørgsmål: Hvad gør mig egentlig glad? Jeg ved, at jeg gerne vil være mere fri, og at arbejde ikke skal være centrum for mit liv. Jeg kommer aldrig til at have et 8-16 job. Jeg har købt et kolonihavehus. Alt er oppe i luften. Så må vi jo se, hvad der sker.

Hvorfor tror I, folk lytter med?

Sofie: Jeg plejer at sige, at vi er motoren i podcasten, og lytterne er vores benzin. Det ville ikke give mening at lave, hvis ikke folk derude havde det på samme måde. Og så tror jeg, at vores lyttere godt kan lide at være en del af rejsen. Der er noget fedt over, at vi ikke har en plan.

Simon: Det er et dejligt og umiddelbart rum at være en del af. Og så er Sofie og Sebastian gode værter, der rapporterer live fra krisen.

Sebastian: Tak, Simon. Du er også en semi-god producer, der kan finde ud af at trykke på nogle knapper på de rigtige tidspunkter.

Hvad gør I, hvis I bliver succesfulde? Kan I så stadig lave en podcast om, hvad der skal ske med jer/os?

Sofie: Så taler vi om, hvor hårdt det er at have så meget succes, og at folk er venner med en af de forkerte grunde.

Sebastian: Og at penge ikke er alt.

Simon: Og hvem man skal donere penge til.

Sofie: Ej. Jeg tror, jeg altid kommer til at være super forvirret. Men på en god måde. Jeg synes også, det er sjovt at tænke over, hvad et godt liv er for noget.

Sebastian: Nu er det nok også vigtigt at sige, at vi har en solid historik med at fucke op. Og stort set ikke er lykkedes med noget af det, vi har lavet.

Sofie: Haha. Der har du overskriften til artiklen: At vi ikke er lykkedes med noget.

Simon: Nej. Men vi har det i det mindste hyggeligt imens.

Du kan fra i morgen lytte til ‘Hvad skal der ske med os?’ på Heartbeats og dér, hvor du lytter til dine podcasts.