Mangler du en vaskeægte feel-good film, der beskrives som "uimodståelig"? Ny film på Netflix er svaret

Film om mad kan komme i alle mulige afskygninger. I de seneste år har vi blandt andet set Ralph Fiennes brilliere som køkkenchef i thrilleren ‘The Menu’. Derudover har vi set Nikolaj Coster-Waldau spille snobbet Michelin-kok i ‘Smagen af sult’.

Og så er der ‘Toscana’ med Anders Matthesen i hovedrollen, og selvom den i virkeligheden ikke er værd at nævne overhovedet, så er det den af titlerne, der minder mest om Netflix’ nye madfilm ‘Nonnas’ med Vince Vaughn i hovedrollen. Den er baseret på en sand historie om en italiensk restaurant med beliggenhed i New York.

Joe (Vince Vaughn) har netop mistet sin mor, og for at hylde familiens italienske ophav, beslutter han sig for at købe og åbne en gammel, nedlagt restaurant på Staten Island i New York. Planen er at hyre “ægte” italienske nonnaer (bedstemødre) og få dem til at lave maden, som de er vokset op med den.

Det er Joes måde at komme videre på, på stærk opfordring af venneparret Bruno og Stella (Joe Manganiello og Drea de Matteo). At bruge en arv på 200.000 dollars til en restaurant var dog ikke lige, hvad de havde forestillet sig, da de forsøgte at skubbe Joe videre i livet.

Men de mærker hans passion og glæde ved projektet og indvilliger i at hjælpe ham i gang. Joe er bygningsentreprenør og er derfor til stor gavn med det praktiske, mens Stella har sans for indretningen og hjælper Joe med den del.

Charmerende persongalleri

Så mangler han bare de italienske bedstemødre, der skal lave restaurantens mad, og dem, han ender med at finde, har hvert sit charmerende karakteristika.

Der er den temperamentsfulde sicilianer Roberta (Lorraine Bracco), som er en gammel veninde til Joes afdøde mor. Der er den kække Antonella (Brenda Vaccaro) fra Bologna, som Joe møder på et lokalt italiensk marked. Og så er der den tidligere nonne, Teresa (Talia Shire), der bærer på en lidt overraskende hemmelighed. Til sidst er der den glamourøse og selvstændige Gia (Susan Sarandon).

Det er dermed et stærkt cast, der desuden tæller den altid charmerende Linda Cardellini i rollen som Joes high school-veninde Olivia, der giver filmen et lille pift af romantisk sukkersødme, som heldigvis aldrig tager overhånd.

Tilsammen skaber de fem kvinder og Vince Vaughn et herligt persongalleri, der gør, at fortællingen ryger ned, som var det en lækker italiensk pastasauce lavet med ægte Nonna-kærlighed.

Det er også den kærlighed, der præger filmen, som hverken byder på stor filmkunst, intenst drama eller neglebidende spænding. Det er ikke det samme, som at der ikke er noget på spil for filmens hovedperson Joe; for Vaughn leverer troværdig præstation, der gør, at man straks køber hans passion for sit nye projekt.

Små problemer fortalt med et stort hjerte

Selvom der naturligvis dukker udfordringer op undervejs, er det altid med tanken om, at ‘Nonnas’ er en film, der er lavet for at skabe glæde hos sine seere. De nyligt ansatte Nonnaer har ganske vist alle den samme passion for italiensk mad.

Alligevel dukker der små problemer op, da de fortæller, hvor i deres hjemland de kommer fra. For folk fra Bologna og folk fra Sicilien kommer ikke nødvendigvis godt ud af det med hinanden.

Det giver tilpas store gnidninger til, at man for en stund tror, at Joes projekt er ved at gå i vasken. Men eftersom filmen er baseret på en sand historie om en restaurant, der nu har ligget 15 år i New York, behøver man ikke et stort drama, der gør, at man sidder på kanten af sofaen i spænding over, om det mon lykkes for Joe.

Der er naturligvis mere på spil end lidt stridigheder mellem en gruppe aldrende kvinder. Joe har som bekendt lige mistet sin mor og er dermed følelsesmæssigt letpåvirkelig. Så da Bruno under et lille skænderi i kølvandet på en mindre brand i restauranten kommenterer på Joes manglende evner til at drive forretning og dermed ikke har gjort sin mor stolt, formår filmen også at ramme ind, hvor det gør ondt.

Liz Maccie har skrevet et manuskript, der har alle de rigtige ingredienser til en film som denne. Hun har fundet det lille drama, gjort det relaterbart for de fleste, hvorefter hun formidler det med et stort hjerte.

Instruktør Stephen Chbosky, der privat er gift med Maccie, gestalter hendes skrevne ord, så balancen mellem at være corny, rørende og humoristisk opretholdes, uden at det bliver kvalmende og oversentimentalt.

Kan nydes af alle

‘Nonnas’ har masser af varme, både i køkkenet mellem de hyggelige bedstemødre og deres madlavning og i den underspillede kærlighedshistorie mellem Olivia og Joe.

Det er en simpel fortælling, der kan nydes af alle. For udover at handle om kærligheden til mad, er det også en film, der handler om familie - både den biologiske og den familie, man selv vælger. For undervejs knytter filmens karakterer et tæt forhold til hinanden, og som de siger: Uanset hvordan det går med restauranten, så har de i processen skabt en familie.

Det kan lyde corny og trivielt, men i dette tilfælde er det mere end det. Det er en film, der samler. Det er en film, der er let at se. Det er en film, der rører, mens man ser den. Og det er med stor sandsynlighed en film, man har lyst til at tale om efterfølgende.

I en tid med masser af meningsløse, men alvorlige konflikter, er ‘Nonnas’ et lille lyspunkt, der minder os om, at der midt i kaosset findes et nærvær og en tro på, at man kan komme langt med livets små glæder.