Mangler du en ny, hæsblæsende thrillerserie? Her er svaret

Den britiske spændingsforfatter Mick Herrons bog 'Down Cemetery Road' er blevet til en både morsom og spændende thrillerserie i hænderne på ingen ringere end Gurli Gris' mor. Stemmeskuespiller og serieforfatter Morwenna Banks, som hun hedder, har dog skiftet børne-tv-grise ud med en masse dumme svin i sin nye thriller-adaptation.

Kunstkonservatoren Sarah Trafford (Ruth Wilson) lever et helt almindeligt liv med sin kedelige mand og et nydeligt hus i et flippet kvarter i universitetsbyen Oxford. Altså indtil ruderne i parrets stue blæses ind under en forretningsmiddag, og det viser sig at være et af naboernes huse, der er blevet sprængt i luften.

En lokal kvinde er død, mens hendes datter, Dinah, har overlevet. Sarah prøver at hjælpe ved at bringe et 'god bedring'-kort til Dinah på hospitalet, men hun finder snart ud af, at den lille pige er svær at finde. Nærmest som om nogle prøver at skjule hende.

Før Sarah ved af det, er hun viklet ind i en konspiration, som involverer indtil flere snigmordere, en skjult skotsk ø og et hemmeligt militæreksperiment, som nogle magtfulde folk vil gøre alt for at slette sporene efter.

Sarah hyrer privatdetektiven Joe Silvermann til at hjælpe sig, men hans efterforskning går grueligt galt, og hans fremmedgjorte kone, Zoe Boehm (Emma Thompson), tager i stedet teten. Under sit hævntogt for manden finder hun dog også ud af, at der er noget, der lugter.

Læderjakke og fuck alt-attitude

Selvom 'Down Cemetery Road' er en krimithriller, tager den ikke sig selv alt for seriøst. Vi er ikke decideret ovre i hyggekrimien, men serien er fuld af småskøre karakterer som den jonglerende hippie Rufus, bedemandshackeren og en sur, skotsk fuglekigger. Hertil kommer masser af øjeblikke af sort britisk humor og kække replikker fyldt med bandeord fra især efterretningschefen.

Sine steder er serien dog også både emotionel, alvorlig og temmelig blodig. Samlet set er der skabt et univers, som er herligt uforudsigeligt, og hvor visse plotpunkter er sat effektivt op, mens andre opstår som resultat af inkompetence eller sort uheld.

Emma Thompson er fantastisk som lettere kynisk og småironisk privatdetektiv med Matrix-jakke og strittende sølvhår. Ruth Wilson er mere bare en forstadsdame, der faldt over noget spænding i sit ellers lidt trivielle liv og derfor på ingen måde er klædt på til at gå op imod efterretningstjenesten.

Bogstaveligt talt. For i forbindelse med en kidnapning ender hun med at miste sit tøj og tilbringer derfor det meste af serien iklædt indholdet af et hotels glemmekasse, hvilket understreger hendes karakters lidt tilfældige omgang med opgaven.

De to kvinder har en god kemi og pingponger godt mellem Zoes fuck alt-attitude og Sarahs begejstring ved at lege detektiv.

Hamza (Adeel Akhtar) giver os et indblik i den anden sides motiver. Han er en træt mellemleder i efterretningstjenesten, der skal slukke flere og flere brande, fordi hans agent i marken ikke er til at styre.

I den anden ende får Hamza skældud af sin sure chef, der siger ting som, at lortespringvandet ikke må blive til en lortegejser, og at han kan pisse af, hvis der er mere vrøvl. Især i en scene, hvor efterretningsofficeren spilder sin butter chicken ud over tastaturet, fordi han ville spise frokost på sit sjælløse kontor, får man temmelig ondt af ham, selvom hans job er at hemmeligholde tortur og mord.

En thriller, man ikke har set før

Man kan godt mærke, at der er tale om en bogadaptation, for der er simpelthen så mange karakterer og detaljer, at man kan blive helt ør af 'Down Cemetery Road'. Man skal til tider holde tungen lige i munden for at huske, hvordan denne og hin karakter hænger sammen, da der langt hen ad vejen er mange træmænd, der vil nogenlunde det samme, men af forskellige årsager, og hvor nogle er gode, og nogle er onde.

Især i midten af serien, mens alting stadig er hemmeligt for seeren, kan man gå lidt kold, men man skal holde ud, til plottet tykner i de sidste tre afsnit, og der kommer masser af gode øjeblikke, hvor især det nye britiske svar på Thelma og Louise, Ruth Wilson og Emma Thompson, virkelig bliver et godt makkerpar.