Annonce
Underholdning
3. november 2025

Katherine Diez skal være vært for nyt datingprogram

Katherine Diez skal nu hjælpe andre kendisser med at finde kærligheden.
Af: Kicki Bengtsen
Katherine Diez

Katherine Diez skal lede otte kendte singler til kærligheden i nyt datingprogram.

Foto: Gregers Overvad

Nu skal Katherine Diez hjælpe kendte danskere med at finde kærligheden.

Det er nemlig netop blevet bekræftet, at forfatteren skal stå i spidsen for et nyt datingprogram.

'Villa of Broken Hearts' bliver sendt på Prime Video, og deltagerne, som Katherine Diez skal hjælpe, er otte kendte singler.

De otte singler, der flytter ind i villaen, er blandt andre sangeren Kevin ’Bro’ Andreasen, bokseren Sarah Mahfoud samt podcastværten Nikita Klæstrup.

Derudover er det den tidligere fodboldspiller Martin Svensson, influencerne Camilla Frederikke og Frida Bolm, den tidligere 'Bachelor'-hovedperson Casper Berthelsen samt vinderen af 'Forræder – Ukendt Grund 2024', Marc Karaket Nielsen.

Deltagerne i det nye program 'Villa of Broken Hearts'.

Deltagerne i det nye program 'Villa of Broken Hearts'.

Foto: Prime Video

Udover Katherine Diez vil singlerne få hjælp af den tidligere 'Big Brother'-kendis Jill Liv Nielsen.

Programmet vil - ifølge Prime Video - tage os tæt på de kendte singlers "turbulente kærlighedsliv" og vil være "spækket med intensitet, romantik og selvrefleksion".

Annonce

- Singlerne bliver kastet ud i situationer, der udfordrer deres gamle mønstre, der skal hjælpe dem med at finde den rette partner - også selvom det er en helt anden type, end de plejer at falde for, lyder det i pressemeddelelsen, som fortsætter:

- Undervejs kommer de på fristende dates med både nye bekendtskaber og gamle flammer. Til hjerteceremonier udfordrer Jill singlerne til at åbne ærligt op for deres indre følelser, og seerne vil opleve nye overraskende og sårbare sider af dem.

- Deltagerne åbner for alvor op om deres hjertesorg og mønstre, og det kræver enormt meget mod, lyder det fra Jill Liv Nielsen, som er certificeret par- og psykoterapeut.

Annonce

- Det er utroligt rørende at se deres styrke i mødet med sig selv og hinanden. Jeg tror, at mange seere kan se sig selv i deres historier, fortsætter hun.

'Villa of Broken Hearts' består af seks afsnit.

De tre første episoder har premiere på Prime Video den 26. november 2025, men to yderligere episoder udkommer ugen efter. Den sidste episode udgives den 10. december.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.