Underholdning
2. august 2010

Julianne Moore: Moden og stadig populær

Den amerikanske skuespillerinde Julianne Moore fylder 50 i år, men er stadigvæk hot i Hollywood, og det er hun taknemmelig for
Af: Helle Bjerre Christensen
https://imgix.femina.dk/media/6eefa7aa6b5545c4a6e2f37bebf4a793.jpg

Foto: All Over Press

For nogle filmstjerner er det en menneskeret at opføre sig krukket og stille urimelige krav, når de tjekker ind på et hotel. Julianne Moore vil bare gerne have en kop te. FEMINA mødte den ydmyge stjerne på et af Londons fineste hoteller, The Claridge's.

Faktaboks:

Om Julianne Moore
Julianne Moore (oprindelig Julie Anne Smith) blev som den yngste af tre søskende født 3. december 1960. Hun gik på amerikansk high school i Frankfurt og flyttede derefter tilbage til USA, hvor hun studerede drama på universitetet i Boston. Siden rejste hun til New York. I 1990'erne begyndte hun at slå igennem på film, herunder bl.a. "Boogie Nights", "Magnolia", "The Big Lebowski", "Hannibal", "The End of the Affair" og "The Hours".

Vil ikke klage
På det professionelle plan synes alderen ikke at være nogen stopklods for Julianne Moore, som har mere end 20 år på bagen i filmbranchen og har medvirket i over 50 film. Sidste år vakte hun sammen med den britiske skuespiller Colin Firth begejstring i Tom Fords oscarnominerede debutfilm "A Single Man". I år er hun aktuel i bl.a. gyserfilmen "Shelter" og i komedien "The Kids Are All Right", hvor hun og Annette Bening spiller et lesbisk forældrepar. - Jeg har været meget heldig og kan ikke klage. Jeg har haft masser at lave, og jeg elsker de skønne job, jeg får, siger Julianne Moore.

At kysse er helt normalt
De lesbiske scener er hun efterhånden vant til, senest fra den seksuelle thriller "Chloe". Her kaster hun sig uden en trevl på kroppen kaster ud i hed sex sammen med den unge amerikanske skuespillerinde Amanda Seyfried. - Var det svært for dig at indspille sexscenerne med Amanda Seyfried? - Selvfølgelig var det en udfordring, men det vigtigste i sådan en situation er, at man føler sig som et team med sin partner. Og så unaturligt er det jo heller ikke at kysse. Det falder ind under normal menneskelig adfærd. - Hvordan har din mand det med, at du nogle gange på film kysser en kvinde og ikke en mand? - Han kan bedre lide, når jeg kysser piger, smiler Julianne Moore.

Ingen faste ugentlige dates
Julianne Moore er på 14. år sammen med filminstruktøren Bart Freundlich. Sammen har de sønnen Caleb, 12, og datteren Liv Helen på otte. Julianne og Bart mødte hinanden i 1996, da hun medvirkede i en af hans film, og de blev gift i 2003. - Hvad gør du og din mand for at pleje forholdet? - Vi forsøger at komme ud og spise sammen alene og rejser væk en gang imellem. Nogle gange er vi bedre til det end andre, siger hun. Julianne Moore tror ikke på ideen om at indføre faste ugentlige dates med den, man elsker. - Nej, for så er der åbent hus i skolen, eller også skal en af os arbejde, eller også er der noget tredje, smiler hun.

Se også:

Kim Catrall

SATC-
stjernen
Kim Cattrall

https://imgix.femina.dk/legacy/media/091efc80bc1a4fb69bad12b609ddba5c.jpg

Mit
sommer-
look

Tromborg

Køb den lækre
bodyscrub fra
Tromborg i
feminashoppen.dk

Læs også