
Jonas Vingegaard får rørende hyldest fra sit hold

Vingegaards indsats i Tour de France er blevet bemærket af rigtig mange, som hylder den danske stjerne.
Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix
Det var femte gang i streg, at den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard endte på toppen af podiet ved årets Tour de France.
En stor bedrift som den danske cykelrytter i den grad kan være stolt af, selvom han havde håbet på en sejr, men måtte nøjes med andenpladsen.
Det slår hans hold Team Visma Lease a Bike fast i en rørende hyldest til Vingegaard, som i den grad går lige i hjertet.
”Hver Tour de France du starter, ender du på podiet. Fem år i træk. Lad det synke ind. Og det er noget, du kan være utrolig stolt af, Jonas Vingegaard. Det er ikke noget alle kan påstå. Faktisk kan mere end 8 milliarder mennesker i verden ikke,” indleder holdet i opslaget på Instagram.
Dernæst fremhæves Vingegaards umådelige fightervilje.
”Du er en bemærkelsesværdig person. En der igen har kæmpet de sidste uger for at få det absolut maksimale ud af sig selv. Det har ikke altid været nemt, men det gjorde du godt igen med ubarmhjertigt hårdt arbejde og ved at vise, at du er en god rytter,” lyder det videre.
Opslaget har fået flere hundrede tusinder til at reagere. I skrivende stund har opslaget på Instagram mere end 150.000 likes, og knap 2.000 har skrevet en kommentar. Også på Facebook har næsten 20.000 reageret på opslaget.
Vingegaards indsats i Tour de France er altså blevet bemærket af rigtig mange, som hylder den danske stjerne.
Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Skilsmissen udløste en "total livskrise" for Tina. Så fik hun en god idé

Hun brugte ti år på at tvivle og skrev tre bøger om det. Nu føles det som det mest naturlige i verden
