Underholdning
23. marts 2012Jennifer Lopez: Livet er bedre med børn
Jennifer Lopez har lavet adskillige film og udsendt masser af plader. Men nu kommer hendes børn i første række. Dog er hun efter to års barselsorlov både klar med en ny film og et nyt album
Af: Helle Bjerre Christensen
Foto: Polfoto, All Over Press m.fl.
Jennifer Lopez møder FEMINA på det fashionable Hotel Claridge's i London til et interview i forbindelse med hendes nye film "The Back-up Plan". Imens tumler hendes toårige tvillinger rundt i en suite et andet sted på hotellet. Og selv om børnene er i gode hænder hos hendes søster Linda og en barnepige, skal Jennifer Lopez flere gange lige op og se til sine "babies".