
Jaffer og Bolette deler glædelig nyhed

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Parret, der fandt hinanden i TV 2-programmet "Bachelor", bekræfter på deres respektive Instagram-profiler, at de er blevet forlovet.

Til en række fotos viser Bolette sammen med en storsmilende Jaffer sin nye forlovelsesring frem, der består af tre funklende diamanter.
– DET VILDESTE JAAAAAA!, skriver parret til billederne, hvor de både smiler og kysser.
Hele Danmark kunne følge med i den første sæson af TV 2-programmet "Bachelor" i 2021, da Jaffer Janjooa og Bolette Birch faldt for hinanden i det tropiske paradis.
Frieri i det svenske?
Gennemgår man parrets stories på Instagram, kan man lige nu se, at parret nyder en romantisk weekend i Ystad Saltsjöbad.
I baggrunden af billederne, hvor parret annoncerer forlovelsen, kan man ane det svenske spa-mekka, men om det er der, 32-årige Jaffer er faldet på knæ for Bo, som han kalder hende, har parret endnu ikke afsløret.
Sidste måned afslørede parret, at de sammen har købt et hus, så meget tyder på, at de to tv-kendisser i den grad er sat.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.
Udvalgt indhold

”Hvornår kommer barn nummer to?” er et af de spørgsmål Caroline bliver mødt med, når hun søger job

Høje lyde kan lede til stress - og syv andre ting larm gør ved krop og sind
