Underholdning
23. november 2018

Helle Maj om den livstidsdømte Peter Frederiksen i Sydafrika: ”Han har et sygeligt behov for at skære i kvinder”

Journalist Helle Maj bor i Sydafrika og blev som oversætter involveret i sagen mod danske Peter Frederiksen, der fik dobbelt livstid for blandt meget andet at have bestilt mordet på sin afrikanske kone. Det har ikke været uden personlige omkostninger for hende. Nu har hun skrevet en bog om manden, der havde hang til at omskære kvinder og gemme deres kønsdele i sin fryser.
Af: Tine Bendixen, redigeret af redaktionen
helle maj

Foto: Jørn Stjerneklar og Scanpix/Ritzau

Er det ikke en mærkelig historie?, spørger Helle Maj i telefonen fra sit hjem i Hout Bay i Sydafrika. Og det er det. Ufatteligt mærkelig. Og meget voldsom.

Du har måske set DR-dokumentarserien ”Hvid mands dagbog” – historien om danske Peter Frederiksen, der nu sidder fængslet i Sydafrika for at have bestilt mordet på sin kone Tshidi, for gentagne gange at have voldtaget Tshidis lille datter Nana, for produktion og distribution af børneporno og for ulovlig våbenhandel – i alt 36 anklagepunkter blev han kendt skyldig i. Han fik to gange livstid.

Journalist Helle Maj og hendes mand, fotograf Jørn Stjerneklar, blev involveret i optrevlingen af sagen, og efter dommen har hun skrevet en bog om den.

En del af bogen fokuserer på noget, han paradoksalt nok ikke kunne dømmes for: Peter Frederiksen har gentagne gange bedøvet kvinder med heftig receptpligtig medicin – også til dyr – skåret deres klitoris og skamlæber af og gemt kønsdelene i sin kummefryser i gæsteværelset. Der lå 21 poser med kønsdele og blodige hygiejnebind i fryseren. Og nogle tørrede kønsdele i hans våbenskab. Men først da Peter Frederiksen stod foran dommeren, opdagede man i retten, at et lov-afsnit om, at ikke-læger selvfølgelig ikke måtte skære i mennesker, simpelthen var røget ud ved en fejl i forbindelse med en revidering af loven. Derfor blev han ikke dømt for omskæringerne.

Vi advarer lige mod stærke scener … Personligt var jeg ved at besvime i S-toget mellem Nørreport og Østerport, da jeg læste kapitlet ”Den sidste omskæring”. Helle Maj har minutiøst afskrevet, hvad der bliver sagt i den video, som en ukendt kvinde optager med mobiltelefon, mens Peter Frederiksen i sit soveværelse foretager, hvad der bliver hans sidste omskæring på en kvinde, han har betalt for at lægge krop til. Derudover beskriver Helle, hvad hun ser på videoen. Det er som at være der selv. Dét er ikke behageligt.

– Det var så grufuldt. Det var nødvendigt at se den arbejdsmæssigt, og i begyndelsen lukkede jeg øjnene, hver gang vi afspillede den. Nu har jeg set den så mange gange, men dengang – puh … Det var så grusomt, fordi han fik det til at fremstå som noget naturligt. Det var fuldstændig bizart. Han havde ikke noget operationsbord. Han brugte ikke handsker. Og det … var så ulækkert, ikke? Og med hans messende stemme: ”Så nu kan du næsten ikke mærke noget mere, du er næsten død, død, død, død, død, død.”

Han sprøjtede lokalbedøvelse ind i kvinderne?

– Ja. Og hældte dyremedicin i en drink til dem inden for at gøre dem døsige. Det kan man også mærke på kvinden på videoen. Hun er ikke besvimet, men hun er meget sådan … væk.

Kummefryseren

Helle Maj og Jørn Stjerneklar flyttede til Afrika i 1989 for at arbejde freelance som journalist og fotograf. Undervejs har de boet tre et halvt år i USA, men ellers har de tilbragt årene i Kenya og Sydafrika. Peter Frederiksen forlod Danmark i 2006, da han mærkede jorden brænde under sig, han etablerede sig i Sydafrika og åbnede en våbenforretning i Bloemfontein i Sydafrika og en i Lesotho. Helle Maj blev trukket ind i Peter Frederiksens livshistorie af Peter selv – længe før sagen rullede. Hun havde skrevet bogen ”Den sorte enke” om, hvordan en anden dansker, Preben Povlsen, blev slået ihjel i Sydafrika – hans ugandiske kone fik 13 års fængsel for meddelagtighed. Peter Frederiksen kontaktede forlaget, han ville i kontakt med Helle.

– Så jeg ringede til ham, og han sagde: ”Jeg har en bedre historie at fortælle”. Han ville have skrevet en bog om sit liv.

Helle dukkede op hjemme hos Peter Frederiksen i Bloemfontein sammen med Jørn. Og Peter lod sig filme og interviewe i tre dage.

– Det var fuldstændig sindssygt, hvad han havde foretaget sig i sit liv.

Den besynderlige klitorissamling i kummefryseren blev dog ikke nævnt i løbet af de tre dage. Det var elitepolitiet, der siden fandt den. Peters afrikanske kone Tshidi havde meldt ham til politiet for den aparte samling af kønsdele – som også talte hendes egne. Politiet tog hende først ikke alvorligt.

– Så gik hun til børnemyndighederne, og dér sad så en dame og hørte om klitorisser i en fryser og tænkte: Jeg må ringe til elitepolitiet. De kom ud på en ransagning og fandt det, som Tshidi havde sagt lå i fryseren.

Peter Frederiksen blev anholdt i september 2015. Helle Maj fulgte sagen og skrev ”en helvedes masse artikler” – hun havde jo en del baggrundsviden fra de tre dage med Peter.

– På et tidspunkt gik chefefterforsker Lynda Steyn i medierne: ”Hvis nogen kan hjælpe os, så henvend jer”. Jeg kunne se, at hun ikke anede en pind om Peter og ikke vidste, om de kvinder, kønsdelene havde siddet på, var døde eller levende. Det vidste jeg jo dybest set heller ikke. Men jeg vidste, at Peter i løbet af de tre dage havde sagt til mig, at han skrev dagbog hver eneste dag og noterede, hvad han havde lavet, og det havde han gjort siden 1970’erne. Så jeg ringede til Lynda Steyn og sagde: ”Hvis I vil finde ud af det, så tag hans dagbøger”.

Lynda Steyn manglede en, der kunne oversætte dagbøgerne. Og så blev Helle Maj involveret i sagen. Hun fik Peter Frederiksens dagbøger fra 2004-2015 udleveret.

Hvornår bimlede dine alarmklokker første gang?

– Han havde fortalt mig, at han havde en steddatter, lille Nana, og pludselig skrev han i dagbogen: ”Nana lille rød op”. Jeg blev bare sådan: Nej, det har du ikke gjort, Peter! Så ringede jeg til Lynda Steyn og spurgte, om de havde fundet en rød vibrator. Det havde de. Og så kom der jo flere og flere notater i dagbøgerne om, hvad han havde gjort ved Nana.

Omskæringsnotaterne dukkede også op. Og pædofili, produktion af børneporno og ulovlig våbenhandel. Og så blev Peters kone Tshidi myrdet i Lesotho i oktober 2015.

– Hun var kronvidne imod ham, og han blev dømt for at have planlagt drabet på hende. Det fik han livstid for.

LÆS OGSÅ: Inger Weile har levet et liv i overhalingsbanen: "Jeg har bare haft et liv, det er ikke noget at prale af"

Sjæle-ar

Helle Maj har sammen med Jørn i løbet af de mange år i Afrika blandt andet overlevet en car-jacking og et meget voldsomt hjemmerøveri, mens de boede i Nairobi i Kenya. Begge dele inkluderede våben, og under hjemmerøveriet undgik Helle kun med nød og næppe at blive voldtaget. Begge oplevelser har givet hende sjæle-ar. Spørgsmålet er, hvordan i alverden hun så kan gå så dybt ind en sag som Peter Frederiksens, der ligefrem vækker ubehag.

– Ja, dét er også et godt spørgsmål. Men jeg blev NØDT til det. Der er ingen dansk tolk bosat i Sydafrika, så da politiet spurgte, følte jeg, det var min pligt at hjælpe, for uden kalenderne ville de ikke have en jordisk chance for at finde ud af, hvem de kvindelige kønsdele i fryseren tilhørte, og om kvinderne var i live endnu. Det har helt ærligt også været vildt spændende at blive involveret i politiets arbejde. Chefefterforskeren Lynda Steyn og jeg kom meget tæt på hinanden. Sikkert fordi vi begge var kvinder, men også fordi vi var så afhængige af hinandens informationer. Hvis hun opdagede noget under sin efterforskning, ringede hun straks til mig for at høre, om Peter havde skrevet om det i sine dagbøger. Jeg var lige så afhængig af hendes informationer, når jeg så noget mærkeligt i dagbogen. Som da jeg læste, at Nana havde fået lille rød op. Det kunne jo have betydet noget uskyldigt, men da Lynda Steyn fortalte, de fandt den røde vibrator, var ingen af os i tvivl.

Danske medier har problematiseret, at du som journalist blev involveret i politiarbejde?

– Ja. Umiddelbart er det heller ikke noget, man gør, jeg har heller aldrig gjort det før. Men Peter ville fra starten selv have sin historie ud, og jeg havde allerede skrevet mange artikler om ham og også lavet et radioprogram, så jeg tænkte: Det er lige meget, om politiet så også får de oplysninger, for de ville alligevel have fået dem, hvis de kunne læse dansk. På den måde havde jeg heller ikke dårlig samvittighed over at starte det samarbejde. Jeg vidste jo ikke, det ville blive så stort og langvarigt. Men især da jeg så i kalenderen, at han havde voldtaget lille Nana, havde jeg det bare supergodt med at have henvendt mig til politiet.

Hvad er det med Peter og sex?

– Jamen han er jo besat af sex. Han har sex fra morgenstunden, og hvis der ikke er en kvinde i nærheden, så har han sex med sig selv, eller også har han sex med sin søn eller lille Nana. Han har sex hele tiden, mange gange om dagen, og han skriver ind i sin kalender hver dag, hvordan han gør.

helle maj

Danske Peter Frederiksen blev i marts idømt to gange livstid i Sydafrika for i alt 36 anklagepunkter, blandt andet drab og pædofili.

Forført

Omskæringerne står også i nærmest punktform i hans kalendere.

Hvad var det, Peter gjorde ved kvinderne?

– Jamen altså … han har et sygeligt behov for at skære i kvinder. Og … se blod. Og det behov eskalerede hernede i Sydafrika. Han havde det også i Danmark, og han skar også i kvinder i Danmark. Det ved jeg, for jeg har talt med dem. Kvinder, han simpelthen har forført. Altså hvide danske, højtuddannede kvinder. Jeg oplevede ikke hans charme, men de kvinder, jeg har snakket med i Danmark, siger, at han kunne blive utrolig charmerende. Pludselig sådan kaste al sin charme ind på dem, så de følte, at de var den eneste i verden, han ville have.

Hvis han måtte skære lidt i dem?

– Jamen sådan starter han jo ikke. Efter noget tid siger han, at det ville være lækkert for dem at få piercinger i deres kønslæber. Så går de med til det. Så siger han, det også er godt at få en piercing i klitoris. Så går de med til det. Så siger han: ”Det ville nu være pænt, hvis dine skamlæber ikke var så lange” … og så skærer han.

Hvad handlede det om for de afrikanske kvinder?

– De fleste forførte han simpelthen. Han sagde til dem: Vi skal da have et forhold, du er så smuk, og dig vil jeg giftes med – og så troede de jo, de havde skudt papegøjen. Altså en hvid mand med en kæmpe våbenforretning, og sikke et liv! Han tog dem med ud at spise på dyre restauranter og forærede dem parfumer og tasker og betalte deres frisørbesøg. Så de tænkte jo: Wow! Når han så begyndte at kræve at ville skære i dem, så tænkte de: Nå det følger åbenbart med det her liv. Men så begyndte han jo at få behov for at skære i endnu flere. Jeg kunne se i kalenderne, at nogle gange betalte han. Den sidste omskæring, han laver, betalte han også for.

Peter fortalte de afrikanske kvinder, at omskæringen var en rituel ting?

– Ja. Peter skriver et sted i sin kalender, at han har set en omskæring af en fyr i Lesotho. Drengene i Lesotho bliver omskåret, så det er ikke mærkeligt. Men i sit hoved ændrer han det bare til, at han har oplevet omskæringer af piger oppe i bjergene i Lesotho. Og så overbeviser han de unge piger om, at de også bør blive omskåret, som man ”skal”. Selv om man ikke skal det i Lesotho … Men han siger, at ”grunden til, at du ikke ved det, er, at det er sådan et hemmeligt ritual. Men det er også godt, at du ikke går derop og får det gjort, for jeg kan gøre det bedre, og jeg kan gøre det uden smerte”.

Unormalt normalt

Man kan spørge sig selv, hvorfor kvinderne gik med til det. En del af svaret er manipulation. Og underkastelse.

– De fleste af kvinderne kom fra Lesotho. Peter inviterede dem hjem til sig i Bloemfontein. Når han gik på arbejde, låste han dem inde i sit hus. Han tog deres pas og gemte i sit våbenskab, så de ikke kunne flygte hjem. De blev magtesløse. Hvis det lykkedes for dem at flygte, truede han dem med at ville publicere nøgenbilleder af dem i aviserne, hvis de ikke kom tilbage. Eller med at få dem slået ihjel. Eller lægge sag an mod dem for at have stjålet penge eller våben. Han havde jo venner hos politiet.

– For kvinderne, som indledte et forhold til Peter, blev det unormale langsomt normalt. De ville i starten forsøge at slippe for hans mærkelige krav, som Tshidi, der fik besked om at sidde i en bluse med hul til brysterne, under middagen med deres små børn. Han bad også Tshidi sætte sig og tisse i haven, så han kunne se, hvordan piercinger fik strålen til at dele sig i to. Deres lille søn så på. Peter tog et billede af det.

Han skar også i sin egen kone Tshidi?

– Hun er blevet skåret i fire gange.

Hvad handler det her egentlig om?

– Jeg har snakket med en psykiater i Danmark, og han siger: ”Han skærer deres kvindelighed væk”. Det er mærkeligt. Peter kan godt lide at have sex med kvinder, men de skal ikke være kvinder, de skal være ”rene” – hvad det end betyder …

Flere kys

Helle Maj er bundærlig: Arbejdet med sagen har ikke været uden personlige omkostninger.

– Det har påvirket både Jørn og mig utrolig meget, for Peter har fyldt så meget i vores liv. Næsten alt for meget, ikke? Det første halve år, hvor efterforskningen kørte på sit højeste – dér snakkede vi om ham hver dag.

Peter Frederiksen kom på absurd vis nærmest med helt ind i ægtesengen:

– Da jeg så Peters fotos af blodige underliv, mistede jeg totalt lysten til sex i et par måneder. Jeg så afskårne klitorisser for mine øjne og stod helt af. Men Jørn var sådan set heller ikke vildt interesseret i sex i den periode. Vi sad oppe til langt ud på natten og talte om vores landsmands gale gerninger. Til gengæld holdt vi mere i hånd og gav flere kys, hvilket nok var en modreaktion på Peter Frederiksens totale mangel på empati.

Chefefterforsker Lynda Steyn blev under efterforskningen indlagt en uge med posttraumatisk stress.

– Og Jørn og jeg gik også helt ned indimellem med de samme symptomer. Altså jeg kunne stå op om morgenen efter en lang nats søvn og så pludselig blive så helt vildt træt, at jeg bare måtte lægge mig ned og sove igen. Det var min hjerne og krop, som forsøgte at beskytte mig mod det vanvid, jeg var rodet ind i. Det har påvirket mit og Jørns liv sammen rigtig meget, og det har påvirket os hver især på den måde, at jeg synes, man kan se på os, at vi er blevet ældre. Og det er gået op for os, at vi har set en ondskab på en helt anden måde, end vi har set ondskab før. Det er det, der er så uforståeligt. Krig kan man opleve og forstå. Sult og nød kan man opleve og forstå. Man kan finde en forklaring på det. Men Peter Frederiksen kan man ikke forklare.

LÆS OGSÅ: Udbryderen Halime Oguz: ”Jeg vil rigtig gerne ændre på den kvindeundertrykkelse, der foregår i vores egen baghave”

Champagne

Da dommeren havde læst straffen højt for Peter Frederiksen i marts i år, takkede han samtidig Helle, Jørn og Lynda Steyn for indsatsen.

– Jeg fik tårer i øjnene. Det var en meget smuk måde at få sat punktum i en ellers grim sag på.

Har du og Jørn kigget jer over skulderen under sagen?

– Det kan du tro, vi har! Der blev passet utrolig godt på os. Især når vi var i Bloemfontein, når vi skulle være sammen med Lynda Steyn, og når vi skulle i retten. Der blev holdt øje med os, og vi blev hentet og bragt til og fra vores hotel af politifolk. Det er også heldigt, at vi herhjemme i Hout Bay bor på en vej, som faktisk ikke engang står på noget kort, så man kan ikke finde os her. Og vores hjem har alarmer alle vegne – hvis nogen skulle komme i nærheden af det.

Nu har røgen lagt sig. Bogen er skrevet. Hverdagen er indtrådt. Peter Frederiksen sidder i fængsel og kan tidligst komme ud om 25 år. Livet går videre for Helle Maj og Jørn Stjerneklar. Hver gang de når til den 21. i måneden, deler de en flaske champagne, det har de gjort, siden de mødte hinanden – for at fejre, at de kan lægge endnu en måned til deres liv sammen. De er ikke bare livspartnere, de to er efterhånden også blevet en slags partners in anti-crime.

– Vi lever jo og arbejder med at lave historier ligesom andre journalister. Og har et godt og sjovt liv. Når vi altså ikke lige skal arbejde med sådan nogle bizarre ting ... Vi bliver her. For solen. Kontrasterne. Højden til himlen. Når man har boet væk fra Danmark siden 1989, er det ikke specielt tiltrækkende at vende hjem, for det er ikke længere hjem for os. Alt er forandret, så man går og føler sig som en turist i landet, man er født i. Hvilket er ganske fint og sjovt tre-fire uger om året. Men jeg føler mig rigtig hjemme i Afrika.

Det virker, som om jobbet for jer to sammen er mere betydningsfuldt for jer, end hvad I tjener på det?

– Ja, det er det også. Det er ret dumt, fordi det betyder, at vi nogle gange ikke har så meget at gøre godt med. Men vi kan bare ikke lade være. Hvis vi synes, noget er spændende, så gør vi det.

Ville du have turdet kaste dig over historierne om Peter og Preben alene?

– Ha! Altså, jeg ville godt have turdet, jeg ville da have gjort det – men det er ikke sikkert, jeg ville have været i live i dag, hvis jeg ikke havde haft Jørn ved min side.

Helle Maj, 55 år og journalist. Bor i Sydafrika med sin mand, fotograf Jørn Stjerneklar. Aktuel med bogen ”Tækkemanden – Afsløringen af Peter Frederiksen, Danmarks mest dæmoniske dræber”. Helle Maj blev sammen med sin mand involveret i optrevlingen af sagen, før den kom for retten.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også