Forskere slår fast: Hvis katte var mennesker, så var de psykopater
Foto: Unsplash
Denne artikel blev første gang udgivet hos Se og Hør.
De er søde og bløde, men det skal du bestemt ikke lade dig narre af.
Hvis katte var mennesker, ville de nemlig på ingen måde falde ind under en mennesketype, du ville være glad for at hænge ud med.
En række engelske forskere på University of Liverpool og Liverpool John Moores University har nemlig konkluderet, at katte har personlighedstræk, der tenderer til det psykopatiske.
549 katteejere er blevet bedt om at svare på undersøgelse bestående af 46 spørgsmål omhandlende deres kats personlighed, og svaret lader til at være helt tydeligt: Hvis katte var mennesker, så var de psykopater.
Undersøgelsens resultater er efterfølgende blevet offentliggjort i "Journal of Research in Personality", som konkluderer, at de fleste katte lander på et psykopatispektrum.
Helt specifikt den form for psykopati, der byder på ondskab, manglende evne til at forstå begrænsninger og dristighed.
De mange katteejere er blandt andet blevet bedt om at svare på, hvorvidt deres katte kunne finde på at lege med deres bytte i stedet for at dræbe det med det samme, om deres kat dominerer det område, de bor i, og om katten er upåvirket ved straf for dårlig opførsel.
Og idéen til den spøjse videnskabelige undersøgelse er ikke dukket op ud af ingenting.
Forskerne er nemlig selv kattejere, og det var deres egne katte, der fik dem til at spørge sig selv, om mon ikke katten i virkeligheden er en vaskeægte psykopat. Og jo jo, den er god nok.
– Vores katte og deres forskelligheder i deres personligheder inspirerede os til at starte den her undersøgelse, siger en af holdets forskere, Rebecca Evans, til Vice Motherboard.
– Personligt er jeg også interesseret i, hvordan katteejeren opfatter psykopattrækkende hos deres kat, og hvordan det kan have en effekt på kat-ejer-forholdet, siger hun.
Det viser sig dog, at der er en ganske god, naturvidenskabelig forklaring på kattenes opførsel, understreger forskerne.
For disse personlighedstræk har med stor sandsynlighed været en fordel for deres forædre i forholdtil at skaffe føde og parre sig.