Underholdning
15. maj 2014

Direkte fra Cannes: Nicole Kidman - brænder igennem uanset hvad

Hvis noget vigtigt står tilbage efter den kulørte film "Grace of Monaco", må det være Nicole Kidmans præstation i hovedrollen
Af: Jacob Wendt Jensen, Cannes
https://imgix.femina.dk/media/article/1420-nicole-kidman-cannes_0.jpg

Foto: All Over m.fl.

Uanset en films kvalitet i øvrigt har den 46-årige australske skuespiller Nicole Kidman det med at brænde igennem, så det er hende, man husker, hvis man risikerer at glemme filmen. Nicole Kidman er villig til at lukke øjnene og læne sig tilbage og lade sig modellere til noget helt nyt af instruktøren hver gang. Den slags kræver mod som skuespiller.

LÆS OGSÅ: Verdens smukkeste kvinder UDEN makeup - kan du kende dem?

Hvem husker ikke Kidmans hovedrolle som Grace i den lille skumle by "Dogville", hvor Lars von Trier var Gud? Hun skulle også oprindeligt være med i en lille rolle i den danske instruktørs seneste film "Nymphomaniac", men så kom hovedrollen i "Grace of Monaco" desværre i vejen. Det førte i stedet for til Uma Thurmans debut hos von Trier.

https://imgix.femina.dk/1420_nicole_kidman_bill.jpg

For at spille skuespillerinden Grace Kelly, der blev prinsesse i Monaco, studerede Kidman alle Grace Kellys film for Alfred Hitchcock og gamle nyhedsoptagelser af hertuginden. En vis fysisk lighed med legenden og den grundige forberedelse gjorde Kidman i stand til at give os en god idé om de trængsler, den åbenmundede amerikanske skuespillerinde mødte i det rigide hof hos fyrst Rainier, der spilles af Tim Roth. Illusionen er fin, selv om det rundt om Kidman føles som om, der er digtet lidt vel rigeligt til virkeligheden i Olivier "Spurven" Dahans nye film.

Alt i alt er Nicole Kidmans karriere flot, og hun virker stadig sulten, men hun har også valgt forkert en gang imellem, og de stærkeste år i karrieren ligger i 00'erne med nogle af de film, der nævnes herunder, når man skuer tilbage. Det bliver spændende at se, om Kidman med det ekstraordinære talent kan gå den vej, som Meryl Streep er gået, hvor hun stadig får gode roller, selv om hun er blevet mere end 50 år, eller om Kidman falder får den særdeles håndgribelige, men på overfladen usynlige aldersgrænse, kvindelige skuespillerstjerner ofte risikerer at støde imod i filmens verden.

Nicole Kidmans vigtigste roller:

Ud af de 65 roller Nicole Kidman har spillet gennem godt og vel tre årtier er her en god håndfuld af de bedste indgange til karrieren:

Den kontroversielle:

Som Charlotte i "Paperboy" (2012) tisser hun på Zac Effron for at redde hans liv efter han bliver brændt af en brandmand.

Den romantiske:

Som Ada i "Tilbage til Cold Mountain" (2003) må hun længes efter Jude Law i en film, der nedstammer fra "Borte med blæsten".

Den udnyttede:

Som Grace i Lars von Triers "Dogville" (2003) bliver hun voldtaget af Stellan Skarsgård.

Den maskerede:

Som Virginia Wolf har Kidman falsk næse på i "The Hours" (2002) af Stephen Daldry.

Den musikalske:

Kidman synger som Satine i musicalfilmen "Moulin Rouge" (2001), der ikke i genren er overgået siden.

Den med Tom Cruise:

Tom Cruise og Nicole Kidman dannede par både i virkeligheden og i Stanley Kubricks "Eyes Wide Shut" (1999).

Læs også