
‘Den sorte svane’ blæser britisk avis bagover

TV 2-dokumentaren om revisoren fra underverdenen blæser britiske kritikere bagover. The Guardian kalder den “nervepirrende” og “utroligt spændende”.
Foto: TV 2
– Det er let at se, hvorfor den rystede Danmark fuldstændig.
Sådan lyder de indledende ord i The Guardians anmeldelse af TV2-dokumentaren ‘Den Sorte Svane’.
Dokumentaren, der blev set af godt og vel halvdelen af Danmarks befolkning og nu kan ses på BBC, får leveret fem stjerner i den britiske avis, hvor adjektiver som “neglebidende”, “nervepirrende” og “utroligt” bruges flittigt om den nu berømte dokumentar om revisoren fra den kriminelle underverden, der blev TV 2’s informant.
Anmelderen, Hannah J. Davies, påpeger hurtigt, at det ikke er så mærkeligt, at dokumentaren har “væltet Danmarks selvopfattelse” med afsløringer om, hvordan den kriminelle underverden og den – på overfladen – glatbarberede og velfriserede oververden ofte arbejder sammen for at tjene penge, uagtet om det sker gennem ulovlige praksisser.
Seriens hovedkarakter, Amira Smajic, kaldes for seriens “anti-heltinde” og får ros for sit mod og villighed til at sætte sig selv i farlige situationer, mens hun interagerer og dokumenterer de lurvede forretningsaftaler mellem mere eller mindre forbryderiske personligheder fra Danmarks over- og underverden.
Det tidligere Bandidos bandemedlem, Fasar Abrar Raja, der utvivlsomt er en af dokumentarens mest farverige karakterer, fangede også anmelderens opmærksomed, der kalder ham “Rasputin-agtig”, hvis “praleri og frækhed langsomt udvikler sig til noget mørkere”.
Serien får også ros for at formå at være nervepirrende, når Amira Smajic er i mindre truende situationer. Anmelderen giver dog serien en smule ris for at føles “en anelse langtrukken”, og at man i slutningen af andet afsnit kun er en lille del inde i den egentlige historie.
Der er til gengæld et betydeligt pay-off ved seriens slutning, og det efterhånden velkendte plot twist med Amira Smajic, der måske-måske ikke har kompromitteret TV-produktionen er næsten “hjerte-stoppende” af spænding, skriver anmelderen.
Alt i alt leverer serien en “masterclass” i at afslutte en serie, der nær slutningen virker ude af kontrol og tilbyder et indblik i presseetik på et kritisk tidspunkt.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Udvalgt indhold

Ibbi blev afvist ved lægen, selvom hun led af en kronisk sygdom: “Jeg blev overhovedet ikke hverken set, hørt eller forstået”

Krissys mor var narcissist: “Jeg følte mig enten usynlig – eller forkert”

