De formede beauty, som vi kender den – og nu får Sophias rejse sin dramatiske afslutning

Når du fugter læberne med den velkendte ‘Eight Hour Cream’ eller bruger en vandfast mascara, er det let at glemme de visionære kvinder, der banede vejen for disse produkter.

To af de mest markante figurer i kosmetikkens historie er Elizabeth Arden og Helena Rubinstein, begge kvindelige iværksættere, der i starten af 1900-tallet revolutionerede skønhedsrutiner og satte standarder, vi stadig følger den dag i dag.

De var ikke bare stærke forretningskvinder; de var pionerer, der forstod kraften i branding, innovation og kvindernes behov for skønhed, selv i en verden præget af økonomisk og social modstand.

Hun har stået midt mellem dem: Elizabeth Arden med de perfekte silkelæber og det urokkelige blik. Helena Rubinstein med sin sans for strategi og sin benhårde vilje. To af skønhedsindustriens mægtigste kvinder, der lærte Sophia alt om, hvad det vil sige at ville noget – og hvad det koster.

Men i Sophias triumf, tredje og sidste bind af Corina Bomanns internationale succes Skønhedens farver, er det ikke længere kun skønhed, der er på spil. Det er kærligheden, loyaliteten – og spørgsmålet om, hvem man egentlig er, når verden bryder sammen.

New York, 1942. Krigen presser sig på. Mændene sendes afsted, og kvinderne må finde nye måder at stå oprejst på. Sophia arbejder nu hos Elizabeth Arden, men drømmer om en anden fremtid – en, hun selv har valgt. Hun vil læse kemi. Hun vil forstå det, der ligger bag illusionen. Men da hendes mand melder sig frivilligt til krigen, og hendes barndomsveninde Henny vender hjem, syg og forandret, begynder grundlaget at skride.

Og netop som hun tror, hun har forladt det gamle liv bag sig, vender hun tilbage til Helena Rubinstein – og til den skønhedsindustri, hun både er formet af og længes væk fra.

Men hvad stiller man op, når kærligheden forsvinder på de franske slagmarker, og man selv står tilbage med et valg, der ikke føles som noget valg?

Sophias triumf er en fortælling om at insistere på sin plads i historien. Om at elske, tvivle og kæmpe videre – midt i krigens støv og kosmetikkens glans. En medrivende og dragende afslutning på en trilogi, der har vist os, hvordan skønhed kan være både våben og skjold.

Hvis du er fan af forfattere som Lucinda Riley, vil du uden tvivl finde dig selv opslugt af Corina Bomanns fabelagtige univers, hvor romantik og rivalisering forenes med spændende historiske begivenheder.

Helena Rubinstein: Fra fugtighedscreme til vandfast mascara
Helena Rubinstein, født Chaja Rubinstein i 1872 i Krakow, kom fra en fattig jødisk familie. Som ung rejste hun til Australien, hvor hun i 1902 udviklede verdens første fugtighedscreme, ‘Valaze’, og åbnede sin første skønhedsklinik.

Hendes innovative tilgang til skønhed, der kombinerede videnskab og kosmetik, førte hende til London og Paris, hvor hun udvidede sin virksomhed. I 1910 var hun den første til at klassificere hudtyper, en opdagelse, der stadig præger hudpleje i dag.

Under Første Verdenskrig emigrerede Rubinstein til USA, hvor hun åbnede flere saloner og stiftede sit eget firma i 1917.

I 1929 købte hun sit selskab tilbage fra Lehman Brothers, hvilket gjorde hende til en af de rigeste kvinder i USA. Rubinstein patenterede også den vandfaste mascara i 1939, som blev en af hendes mest kendte innovationer. Hun døde i 1965, og hendes firma blev købt af L'Oréal i 1988.

Elizabeth Arden: Kvinden bag den røde dør og solidariske læbestift
Elizabeth Arden, født Florence Nightingale Graham i 1878 i Canada, kom fra en familie med trange kår. Efter at have startet på sygeplejerskestudiet, udviklede hun en passion for skønhedspleje og flyttede i 1908 til New York.

I 1910 åbnede hun sin egen salon på Fifth Avenue, hvor hun introducerede den berømte røde dør, der blev et symbol på hendes brand og bruges i saloner verden over.

Arden var forud for sin tid og revolutionerede kosmetikverdenen med innovationer som øjenmakeup, beautybokse og produkter i rejsestørrelser. Hun var også en aktiv suffragette og deltog i 1912 i en march for kvinders rettigheder, hvor kvinderne bar rød læbestift som et symbol på solidaritet.

I 1930 lancerede hun den ikoniske ‘Eight Hour Cream’, et alsidigt produkt, der stadig bruges i dag. Elizabeth Arden døde i 1966, og ved sin død havde hun åbnet over 100 saloner og udviklet 300 kosmetiske produkter.

Mød de to kvindelige kosmetikikoner – og Sophia, der kæmper sig igennem deres verden – i trilogien Skønhedens farver

Find Sophias triumf her.