Bye bye bye! Taylor Swift fik overrakt pris af et helt særligt band
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Hvis Taylor Swift er i godt humør i dag, så er det helt forståeligt.
Sangeren blev nemlig den helt store vinder til årets MTV Music Video Awards, der løb over stablen natten til onsdag dansk tid.
Den 33-årige sanger var nomineret til 11 priser og vandt ni. Det skriver NBC News.
Og så skrev hun historie. Med endnu en pris for en af sine musikvideoer - denne gang til sangen "Anti-Hero" - har hun nu samlet vundet prisen for bedste musikvideo fire gang, og det er rekord.
Hun har tidligere vundet for sine videoer til sangene “All Too Well: The Short Film,” “Bad Blood” og “You Need to Calm Down.”
Taylor Swift takkede sit hold og sin skrivepartner, Jack Antonoff, da hun modtog sine priser i år.
Overraskende overrækkelse
Udover at slå rekord, blev Taylor Swift særligt begejstret, da hun så, hvem der skulle overrække hende prisen.
For natten til onsdag dansk tid lavede NSYNC comeback, da alle bandets tidligere medlemmer troppede op sammen til MTV's Music Video Awards.
Da det ikoniske boyband bestående af JC Chasez, Lance Bass, Chris Kirkpatrick, Joey Fatone og ikke mindst Justin Timberlake indtog scenen for at overlevere prisen for bedste popmusikvideo, var der ikke en lukket mund blandt publikum.
Nærmest alle stod nemlig med åben mund og polypper, mens de hoppede op fra deres stole for at klappe af de fem stjerner.
En af dem, der var allermest oppe at køre, var Taylor Swift.
Da Marie sad overfor en tyk kvinde, der talte højt og åbent om sine behov og lyster, spurgte hun sig selv: “Må jeg også det?”
Sangeren, der selv var nomineret til prisen, lignede en, der slet ikke kunne være i sig selv, da boybandet pludselig dukkede op.
Det var Nicki Minaj, der introducerede NSYNCs genforening, og det var et ikonisk øjeblik, da de gik ind på scenen for at overlevere prisen.
Det gjorde de nemlig til en af deres mest berømte sange, nemlig "Bye Bye Bye". Det var selvsamme sang, som NSYNC selv vandt deres første VMA for 20 år tilbage i tiden.
Sangeren fik dermed lov til at gå op til bandet på scenen for at modtage sin pris. Her sørgede hun da også for at give alle fem NSYNC-medlemmer et stort kram, inden hun holdt sin takketale.
Op til MTV's Music Video Awards florerede der rygter om, at de ville optræde til showet, fordi flere af medlemmerne var blevet spottet i New York.
Det endte dog ikke med en optræden, mens altså blot en overlevering af en pris.
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør. Dette er en redigeret version.
Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: