’And Just Like That…’: Miranda er tilbage, men vi mangler stadig Charlotte (og Samantha)

’And Just Like That…’ har været et smertensbarn for ’Sex and the City’-fans siden første sæson, for uanset hvor mange New York City-brunches, designersko og kærlighedsforbindelser, man giver Carrie (Sarah Jessica Parker), Miranda (Cynthia Nixon) og Charlotte (Kristin Davis), vil det aldrig blive det samme uden Kim Catrall og Samantha.

Men der er sket et eller andet her i seriens tredje sæson. Måske har jeg bare lært at nøjes, eller også er genoplivningen af en af 90'ernes mest ikoniske serier ved at finde sin form.

En britisk mr. Big?

Carrie skal finde sin plads i Aidans (John Corbett) liv, efter at forrige sæson sluttede med, at han udbad sig fem år til at få styr på sin yngste søn. Men de to er ikke helt enige om, hvad det vil sige ikke at være sammen, hvilket fører til meget godt drama og to af de mest akavede telefonsexscener, man har set i ’Sex and the City’-universet.

Desuden kommer der her en slags 2’er til det ikoniske afsnit ’A Womans Right To Shoes’, hvor Carrie i SATC’s sæson 6 på vegne af alle singlekvinder pressede en mor til tre til at betale hende næsten 4.000 kr. for et par mistede stiletter.

Nu er det Carries underbo, en temmelig flot, men også pænt sur, britisk forfatter, som finder hendes vandren rundt i høje hæle irriterende. Carrie må da tage stilling til, om godt naboskab eller Manolo Blahnik er vigtigst for hende, og vi andre kan spekulere på, om Aidan endnu engang skal til at konkurrere med en høj og mystisk, mørkhåret mand.

Tiltrængt oprydning i karaktergalleriet

Med tilføjelsen af Seema Patel (Sarita Choudhury), Nya Wallace (Karen Pittman) og Lisa Todd Wexley (Nicole Ari Parker) samt en mere fremtrædende rolle til Anthony Marentino (Mario Cantone) var der ved at blive lidt trængt på skærmen, og man har heldigvis ryddet lidt op i den nye sæson.

Professor Wallace er således ude, men hun var vel egentlig også blevet godt parkeret i slutningen af sidste sæson med stor faglig anerkendelse og en flot Michelin-kok på armen.

Sæsonens store scoop er dog – undskyld – at vi er kommet af med seriens nærmest universelt hadede karakter, Che Diaz. Man kunne bruge lang tid på at udfolde, hvad der gik galt der, men helt grundlæggende var Che Diaz en gigantisk narcissist med main character-energi, og den rolle har vi allerede Carrie til at udfylde i vennegruppen.

Det største problem med Che Diaz var, at de sad på tværs i hele Mirandas historie, og uden Che er det igen blevet til at genkende manges favoritkarakter. Miranda er nemlig tilbage i universets defaultmode: single and ready to mingle.

Datingen tager hende forbi en fjollet, men også lidt cute gæstestjernepræstation af Rosie O'Donnell og måske endda en romance med den britiske journalist, Joy, som man også kunne møde i forrige sæson.

Seema har masser af mandeproblemer i den nye sæson, dog især professionelt, og der lægges op til, at hun i en alder af 55 år skal tage et ret vigtigt valg mellem tryghed og frihed.

Man kan måske forestille sig, hvilken vej det går, men uanset hvad er det glimrende, at hun får en frisk historie uden en kæreste i centrum.

Lisa mister klipperen til sin dokumentarserie, men hyrer snart en så tiltrækkende erstatning, at hun skal passe på, hun ikke også mister sit ægteskab.

Alt i alt kommer vi godt rundt, men der er lige en enkelt karakter, som AJLT stadig mangler at få styr på.

Pas nu på Charlotte

Charlotte har været i fare for at blive en parodi i både sidste og denne sæson, for det virker, som om det er svært for forfatterne at finde ud af, hvad de egentlig skal stille op med hende. Man kan ikke bare lave en Miranda og skrive hendes mand ud, for vi ved nok alle sammen godt, at Evan Handlers Harry er en helt essentiel del af the Charlotteness.

I den oprindelige serie bestod mange af Charlottes problemer i, at hun havde langt flere principper, end hvad godt var. Men når man nu har besluttet, at Charlotte skal være overmenneskeligt rummelig overfor alt, er det svært at finde andet end ultimative luksusproblemer til hende.

Pointen med Charlotte var jo lige netop, at hun var snerpet og konservativ på overfladen, men ofte viste sig at være den mest rummelige af de fire veninder, når det kom til stykket.

At leve op til sin titel

Tempoet føles dog højere, musikken lidt mere munter og historierne mere passende til vores karakterer. Udover en sygt irriterende forklaring af polyamori virker det heldigvis også, som om serien er begyndt at slappe af med sin trang til at påpege egen wokeness.

Vi behøver ikke længere lave afsnit om, at familien Todd Wexley er sorte, nu er de det bare. Vi behøver heller ikke at lave afsnit om, at Rock er nonbinær, nu er de det bare.

’And Just Like That…’ får aldrig det nostalgiske skær og den frie, ubesværede form, der gør manges kærlighed til ’Sex and the City’ nærmest betingelsesløs. Det må man nok acceptere, hvis man skal kunne nyde den.

Serien begynder dog her i sin tredje sæson faktisk at ligne noget, der kan leve op til vores yndlingsserie om sko, dating og New York City.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.