Annonce
Underholdning
18. september 2025

5 grunde til at starte en filmklub med veninderne

Messenger-tråden er muligvis fuld af gode intentioner, men uden en eneste fast dato. Dagene tager hinanden og pludselig er der gået måneder og stadigvæk ikke så meget som en aftale i bogen ... Genkender du den følelse, kan en filmklub måske være vejen frem. Én fast aftale med noget at se frem til, der ikke skal genforhandles hver gang. Her er fem gode grunde til, at det er værd at gøre:
Af: Annonce for Biografklub Danmark
Annonce for Biografklub Danmark

Foto: Biografklub Danmark

Der er noget særligt ved at opleve en film sammen. Ikke kun det at sidde i mørket og bliver underholdt, uden telefoner og distraktioner, men også i alt det, der sker bagefter. Snakken på vej ud af salen. Diskussionsglimtet i øjnene. De små, uventede fællesskaber, der opstår mellem jer, når I ser den samme historie på lærredet, men måske alligevel oplever den helt forskelligt.

Med Biografklub Danmark kan I gøre det til et fast punkt i kalenderen og noget at se frem imod. Her er fem grunde til, at du og dine venner og veninder skal starte en filmklub:

1.

Livet har det med at løbe stærkt. Arbejde, børn, logistik ... og pludselig er der gået måneder, uden I har set hinanden. En filmklub kan blive jeres faste mødepunkt. En dato i kalenderen, der ikke bliver flyttet.

2.

I har sikkert talt om alt fra barndomsminder til parforhold og politik. Men en god film åbner ofte døre, I ikke selv havde fundet. Pludselig diskuterer I moderskab, sorg, valg og fravalg, eller sidder side om side og fniser over den samme skæve romantiske komedie. Film giver jer et fælles sprog for følelser og tanker, som ellers kan være svære at sætte ord på.

3.

Med Biografklub Danmark får I adgang til nøje udvalgte film, store danske premierer og internationale perler, som I måske ikke selv ville have fundet frem til. Det kan være alt fra rørende dramaer til overraskende komedier. Det bliver jeres fælles chance for at opdage nye instruktører, skuespillere og historier, der ligger uden for streaming-algoritmernes trygge rammer.

4.

Selv den bedste hjemmebiograf kan ikke matche følelsen af at sidde i en mørklagt sal. Duften af popcorn, summen af forventning, lyden, der omslutter dig. Når lyset slukker, er I der sammen og alt andet forsvinder et øjeblik. Det er en oplevelse, der ikke kan downloades eller streames, og den bliver endnu bedre, når den deles.

5.

Det lyder måske banalt, men nogle gange har man brug for en ramme, før man får prioriteret venskabet. En filmklub er netop dét: en lille struktur, der gør det lettere at ses regelmæssigt. Og når I bagefter tager et glas vin eller en kop kaffe og vender filmen, føles det som et afbræk fra hverdagen, et lille åndehul, som I skaber sammen.

Biografklub Danmark byder på oplevelser, der samler jer

Med Biografklub Danmark får I 10 nøje udvalgte film i biografen til halv pris. Det kan være alt fra store danske film som Bastarden til prisvindere fra Cannes og Berlin. Perfekt til en filmklub og perfekt til veninder, der gerne vil gøre fælles oplevelser til en vane.

Se programmet her

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.