Underholdning
10. september 2020

10 øjeblikke fra "Keeping Up With The Kardashians" vi aldrig glemmer

Det verdenskendte realityshow "Keeping Up With The Kardashians" slutter efter mere end 14 års optagelser. Få et tilbageblik på nogle af de mest spektakulære, sjove og skøre øjeblikke hos den populære familie.
Af: af Emilie Christiansen
Keeping Up With The Kardashians

Foto: MEGA

Vi har fulgt dem gennem tykt og tyndt. Vi har været vidne til alt lige fra familiedramaer og knuste forhold til et kønsskifte, utroskab, fødsler og bryllupper.

I løbet af 20 sæsoner er vi kommet helt tæt på Kardashian-familien i realityshowet "Keeping Up With The Kardashians", også kaldet KUWTK.

Men nu er det slut.

Efter 14 års udsendelse har den populære familie valgt at sige stop. Det skriver Kim Kardashian i et opslag på Instagram, hvori hun også takker seriens mange fans for den store støtte gennem årene.

- Til vores fantastiske fans. Det er med tung hjerte, at vi som familie har taget den svære beslutning at sige farvel til "Keeping Up with The Kardashians", indleder hun opslaget og tilføjer:

- Uden "Keeping Up With The Kardashians" ville jeg ikke være der, hvor jeg er i dag. Jeg er så utrolig taknemmelig for alle, der har set og støttet mig og min familie de sidste 14 år. Denne serie har gjort os til dem, vi er, og jeg vil for altid stå i gæld til alle, som har spillet en rolle i at skabe vores karrierer og forandre vores liv for altid.

Siden realityshowet blev sendt for første gang tilbage i 2007, er der sket en hel del med familien.

Fra at være en (næsten) almindelig familie, der især var kendt for Robert Kardashian og hans rolle som forsvarer for O.J. Simpson, er de i dag gået hen og blevet internationale superstjerner med et helt imperium af tøjkollektioner, makeup-brands, apps og meget mere bag sig.

Hvordan blev "Keeping Up With The Kardashians" egentlig til?

Det hele startede i 2007, hvor den amerikanske producer og tv-vært Ryan Seacrest ledte efter en familie, der var sjov nok til at kunne agere hovedrollerne i deres helt eget realityshow.

Han var stærkt inspireret af MTV-successen "The Osbournes", og han ønskede at gøre dette show kunsten efter. Det syntes Kardashian/Jenner-familien lød som et fremragende projekt, og familiens overhoved, Kris Jenner, syntes netop, at lige præcis hendes familie havde det, der skulle til for at få sit eget show.

Derfor blev et kamerahold, en ganske almindelig søndag eftermiddag, sendt ud til familiens hus. Og derfra gik det. I et interview med Haute Living Magazine tilbage i 2017 fortalte Ryan Seacrest, hvordan kameraholdet var solgt fra start.

- Jeg husker tydeligt, at kameramanden ringede til mig fra deres hus søndag aften og sagde: Det er gyldent det her, du kommer til at dø, når du ser det her. De er så sjove, sagde han til magasinet.

Siden da er det blevet til flere hundrede afsnit om en af USA's vildeste og mest populære familier, og indtil nu har vi fået et unikt indblik i deres til tider crazy liv. Men nu er det forbi, og vi må fremover nøjes med at gense de tidligere sæsoner af realityshowet og følge med i familiens liv på de sociale medier.

Vi kan dog glæde os over, at den allersidste sæson af "Keeping Up With The Kardashians" har premiere i starten af 2021 – så helt slut er det ikke endnu.

For at hylde realityprogrammet har vi nedenfor samlet nogle af de mest mindeværdige (og crazy) øjeblikke fra de 20 sæsoner:

10 øjeblikke fra "Keeping Up With The Kardashians" vi aldrig glemmer

1. “Kim, der er folk, der dør"

Da hele familien i 2011 tog til Bora Bora, besluttede Kims eksmand, Kris Humphries, for sjov at kaste hende i vandet dog med det resultat, at Kim mistede sin ene diamantørering.

Da det gik op for hende, indtrådte panikken, og med et skrig fik hun udbrudt: ”Oh my god, I’m going to cry, my diamond earring!” Da den hysteriske Kim forsøgte at få trøst fra sin mor og storesøster Kourtney, blev hun dog i stedet mødt med den iskolde kommentar fra Kourtney: ”Kim, there are people that are dying.”

2. Kald mig Caitlyn

Caitlyn Jenner, Kris Jenners tidligere ægtefælle, sprang ud som transkvinde tilbage i 2015. I et interview med Diane Sawyer udtalte hun dengang: "For all intens and purpuses, I am a woman."

3. Kim, stop med at tage billeder af dig selv. Din søster er på vej i fængsel.

Under tredje sæson af KUWTK, skulle Khloe afsone en fængselsstraf efter at være blevet taget i spirituskørsel. På vej til fængslet panikkede Kris Jenner over, at hendes datter skulle i fængsel, alt imens Kim sad bag i bilen og tog selfies. Det fik Kris Jenner til at udbryde:” Kim, stop taking pictures of yourself. Your sister is going to jail.”

4. Et eventyrligt frieri

I 2014 gik Kanye West på knæ og friede til Kim Kardashian i et setup, der var som taget ud af en film. Kanye havde lejet AT&T Park i San Fransisco, hvor han havde arrangeret, at et 50 personers stort orkester spillede Lana Del Rey’s nummer ”Young & Beautiful”. Til stede var også hele Kardashian-familien, og de blev lige så overraskede som Kim, da Kanye under optrædenen gik på knæ og spurgte Kim, om hun ville gifte sig med ham.

5. Kim og Kourtneys slåskamp

I den seneste sæson af KUWTK endte Kim og søsteren Kourtney i en dramatisk slåskamp, da Kim hævdede, at Kourtney ikke var nær så dedikeret til at arbejde som hende selv og lillesøsteren Khloe. Det resulterede i et fysisk møde mellem de to søstre, som efterladte Kim med hudafskrabninger på armen og ryggen. Kort efter meldte Kourtney ud, at hun ikke længere ville være en del af programmet.

6. Khloes ægteskab med Lamar Odom

I sæson tre annoncerede Khloe, at hun om 9 dage skulle giftes med Lamar Odom, som hun havde kendt i en måned. Brylluppet blev stablet på benene, og ægteskabet var på plads. Fire år senere endte deres forhold dog efter en masse drama med både utroskab, alkohol og stoffer (fra Lamars side).

https://imgix.femina.dk/lamar_khloe.png

7. “Tante Kris! Det er mig, Todd Kraines"

Igennem en længere periode kørte Scott Disick, Kourtney Kardashians tidligere partner, en prank på Kris Jenner, hans svigermor. Med forvrænget stemme ringede han Kris op og udgav sig for at være familievennen Todd Kraines.

8. Da Kris fik en allergisk reaktion

Da familien rejste til Den Dominikanske Republik vågnede Kris op en morgen med en overlæbe, der var fuldstændig svulmet op. Hurtigt konstaterede en læge, at der var tale om en allergisk reaktion, da Kris i løbet af natten var blevet stukket af et insekt.

9. Kims 72 dage korte ægteskab med Kris Humphries

Før Kanye kom ind i billedet, var Kim gift med NBA-stjernen Kris Humphries. Det ægteskab varede dog ikke længe, og efter 72 dage søgte Kim om skilsmisse fra sin mand.

https://imgix.femina.dk/kris_humphries_kim_kardashian.png

10. Surprise, jeg er blevet mor!

I 2018 blev Kylie Jenner mor for første gang. Det kom dog som en overraskelse for hele verden, da Kylie havde holdt graviditeten skjult helt frem til fødslen. 4. februar 2018 afslørede hun dog i et opslag på Instagram, at hende og Travis Scott d. 1. februar 2018 var blevet forældre til en lille pige, der fik navnet Stormi Webster.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs mere om:

Læs også