https://imgix.femina.dk/media/96d739c7c71e470e92ecb16f0c0311d0.jpg
Stil

Vis dine kurver

16. marts 2009
af Silke Grane og Birgit Axelsen
Foto: Sus Bojesen Rosenqvist
Lena skal bruge tøj, både bukser og bluser, der sidder lidt mere tæt

Lena efter

Lenas problem:
At finde bukser pg i det hele taget finde tøj, der passer i størrelsen

Sådan løste vi det:
Gå efter bukser med stretch, og pas på med for meget vidde i benene, det kan nemt blive stolpeagtigt. Hvis du kunne gå én størrelse ned, vil du få meget, meget mere tøj at vælge imellem, for det meste "unge" tøj stopper ved str. 42.

Fakta om Lena

  • NAVN & ALDER: Lena Behrens, 37 år
  • BOR: Svingelsvej i Nakskov
  • BØRN: Oliver på fem år og Viktor to år
  • JOB & UDDANNELSE: Uddannet grafiker
  • FRITIDSINTERESSER: Laver øreringe, læser krimier og leger emd børnene
  • MIN STIL: Kedelig,blandet og for meget af det samme
  • HØJDE & VÆGT: 164 cm, 78 kilo
  • TØJSTR.: 44
  • MINE FORTRIN: Mit smil (og skønne udtsråling, red.)

PIFT AF KORAL
Jakken i fake-skind og med hætte fås til 398 kr., den lange T-shirt med print til 80 kr., og jeansene i stretch med sømandslukning koster 349 kr. Tørklædet koster 50 kr. og tasken 398 kr. Armbåndet fås til 50 kr., og brillestellet koster 2.850 kr. fra Poul Stig.

BOMULD MED SNØRE
Bomuldstunikaen med løbegang og snøre koster 198 kr., de grå leggings fås til 80 kr., og patchworktasken koster 149 kr. Brug et par høje sandaler til 298 kr. til - eller måske et par ballerinaer.

MAKEUP
Lena bruger briller og bør fremhæve sine smukke lyse øjne endnu mere med kolde lilla nuancer. En lys base lægges på hele øjenlåget op til brynet med Crushed Mineral Eyeshadow i farven Alabaster, 165 kr. Eyeliner Pencil i farven Slate lægges langs den øverste vippekant, 105 kr. Christina fra Youngblood bruger paletten Pressed Mineral Eyeshadow Quad (YB58) og lægger den lyse Merlot på selve øjenlåget, mens den mørkere farve, Bordeaux, lægges i globelinjen og langs vippekanten under øjet. Masser af Mascara i farven Black, 150 kr., som afslutning. Det mørkere hår kræver mørkere bryn, så Christina markerer dem med Brow Artist i farven Brunette, 375 kr.
Tip: Brug en pensel, og kør den over spidsen på øjenblyanten, det giver et blødere resultat!
Huden fugtes med behandlende Murad Professional Daily Moisture Charge SPF, 50 ml, 1.195 kr. Fast mineralpudder Natural Mineral Foundation, farve Tawnee, 315 kr., lægges på med børste for at gøre looket naturligt. Den er velegnet, hvis huden har tendens til at fedte. Kindbenene fremhæves med Pressed Mineral Blush i farven Zin, 195 kr.

HÅR
Lena har et typisk fint skandinavisk hår i tre forskellige nuancer. Hun får det vasket i Kérastase Bain Mirror til farvet hår, hvilket giver glans og pleje - 250 ml koster 200 kr. En mokkafarvet toningsfarve dæmper det lyse, afblegede hår og giver dybde og optisk fylde til det fine hår. Det klippes i en sporty page med etager. Et uundværligt produkt til frisuren er mop c-system texture spray, som bruges i fugtigt hår inden føntørring for at give håret mere struktur og volumen - 200 ml koster 170 kr. Til sidst styles håret i pjusket stil med Sebastians Crude Clay, som giver struktur og hold. 125 gram koster 269 kr.

Adresseliste

Murad, tlf. 7022 4575.
Mop, tlf. 7022 2298.
Sebastian, tlf. 7027 0702.
Zisar Hairdresser, tlf. 3393 0315.
Youngblood,tlf. 7022 4575. www.spasupply.dk
Poul Stig, tlf. 3315 5252.
H & M, tlf. 7010 2331.

Læs også