Stil
13. januar 2016Vintergrønne planter i frost
Vil du have grønt i haven hele året, behøver du ikke at nøjes med stedsegrønne planter. Du kan også nyde de vintergrønne planter – og de findes både som stauder, græsser og bregner
Af: Dorthe Liljensøe
Smukke rimfrostede planter
Gran, fyr, buksbom, enebær, cypres, tuja osv. er populære vækster, når det gælder stedsegrønne planter i haven. Dem har vi for at kompensere for de træer og buske, der smider bladene om efteråret og får haverne til at stå mørke og triste hen om vinteren.
Men det behøver ikke kun at være stedsegrønne træer og buske, for der findes også klatreplanter, bregner, græsser og stauder, som holder bladene grønne vinteren igennem, og som kan være smukke med rimfrost eller sne under de nøgne træer og buske.