https://imgix.femina.dk/media/793628cfe16740118980682016ceca95.jpg
Stil

Triumph Inspiration Award

11. april 2011
af Majbritt Olsen
For fjerde år i træk afholdt Triumph den globale designkonkurrence ”Triumph Inspiration Award”, som er en hyldest til talent, kreativitet og innovation

I år valgte Triumph for første gang nogensinde at samle hhv. den svenske, norske og danske finale under ét tag. Designstuderende fra de tre skandinaviske lande kæmpede om de nationale førstepladser, der giver adgang til den store internationale finale, som afholdes under modeugen i Berlin til juli.

Statens Museum for Kunst i København dannede rammen om arrangementet, hvor mere end 400 gæster fra Norge, Sverige og Danmark fik mulighed for at komme helt tæt på de deltagende designstuderendes kreationer og de tanker, der lå bag.

Aftenen startede med en inspirerende fernisering, efterfulgt af en kort præsentation af skuespiller Mille Dinesen, som var aftenens værtinde. Med cool DJ-toner fulgte et flot modeshow og efterfølgende blev de tre nationale vindere kåret. De danske studerendes værker blev bedømt af et panel bestående af den danske dressmaker Jesper Høvring, Ingrid Søe, designchef hos TEKO samt Rikke Glad Kirstein, nordisk PR Manager for Triumph, som alle glædede sig til at se de studerendes personlige fortolkninger af årets tema - "125 Years of Celebrating Women", der henviste til lingeri-gigantens 125 års jubilæum, som fejres i 2011.

- Triumph Inspiration Award er en rigtig spændende og inspirerende konkurrence, der støtter op om unge, innovative designtalenter. Her har de fuldstændig frie hænder til at skabe noget helt nyt, vi aldrig har set før, og det er jeg stolt af at være en del af, siger Jesper Høvring om sit engagement i den danske finale.

RELEVANTE LINKS

https://imgix.femina.dk/legacy/media/c8c89ddc0bdb41298599747faa22fa56.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/a081e802ed0a4b19b6aec0cc8e99c22d.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/91d0a3853d2947fd83bfe5fdecd767c2.jpg

Læs også