Stil
28. marts 2013

Terrasse-forvandling: Byg din egen ude loungesofa

En af sommeren hotteste ude tendenser er at flytte stuen udenfor, så byg din egen loungesofa og skab det hyggeligste uderum til de kølige danske sommer aftener
Af: af Katrine Kaul
loungesofa

Sådan bygger du en loungesofa

Du skal bruge det der hedder støbekrydsfinerplader, når du bygger din udendørs loungesofa, fordi pladerne er vandfaste og til udendørs brug. Pladerne vi har købt i Silvan måler 125x250 cm. og det er derfor en god ide, at regulere størrelsen på din loungesofa, så det passer med at de kan ligge indenfor pladernes størrelse. Pladerne koster 599 kr. per stk. En god ide kan være at bygge din loungesofa i to bokse så man kan sætte dem sammen til én sofa eller have muligheden for at skille dem ad til to sofaer eller også kan man bygge én lang loungesofasofa. Vi viser dig her hvordan du laver én lang loungesofa. Du skal i alt bruge ca. 3 plader støbekrydsfiner til projektet hvis du holder dig indenfor disse mål. Pladerne skal måle 1,8 mm i tykkelsen.

Her er de plader du skal bruge til en loungesofa:
1 stk. plader af 100 x 250 cm. (denne plade skal du bruge til bunden af sofaen)

1 stk. plader af 90 x 250 cm. (denne plade skal du bruge til toppen af kassen, den sættes fast med hængsler sammen med nedenstående plade der måler 10 cm.)

1 stk. plader af 10 x 250 cm. (dette stykke plade skal sættes på toppen af kassen længst ind på ryggen, det er her du sætter dine hængsler fast)

2 stk. plader af 25 x 250 cm. (disse to stk. plader er sofaens endestykker, der skal monteres med bunden, toppen og de to andre sidestykker)

2 stk. plader 25 x 96,40 cm. (dette er de to lange sidestykker der skal være for og bag på sofaen)

2 stk. plader af 50 x 200 cm.(Dette er til ryggen af din loungesofa, og er lavet lidt kortere end længden på sofaen, for at få det til at se lidt lettere ud). Hvis du vil have sofaryggen helt ud til sofaens længde, vælger du at få skåret stykket i 250 cm. Hvis du vil have ryggen på din loungesofa højere er det muligt du skal ud i en plade til medmindre du kan finde en rest et sted)

Du skal bruge 8 hjul hvis du laver én stor loungesofa. Køb gerne dem der kan låses fast, i al fald i de hjul der er monteret for enderne.

En velekviperet krydderurtehave er ren forkælelse. Lær mere om de forskellige krydderurter og se, hvordan du dyrker dem på dekorative måder

TIPS

- når du selv syr puder:
Lækre tekstiler er ligesom dyre sko, de kan løfte en sofa, en have stol og meget andet, så køb nogle gode kvaliteter, når du skal i gang med at sy dine egne puder. I stedet kan du spare på de dyre metervarer ved kun at bruge det dyre stof på forsiden af puden og så lave bagsiden i en ensfarvet kvalitet, der minder om den dyre forside. Så er der til dobbelt så mange puder, for de samme penge.

- når du indretter dit spisemiljø:
Hvis du gerne vil have et dejligt langt bord med plads til mange mennesker på din terrasse og ikke synes du vil spendere 12 nye stole, så fortvivl ikke. Det er nemlig ofte meget mere cool at mikse 2 eller 3 forskellige slags stole rundt om ét bord. Det vigtigste er at du har bestemt dig for stil og farver inden, så mal gerne de gamle stole i nogle af de samme toner som de nye stole og sæt evt. et par stole til der lyser helt op, som vi har gjort det på terrassen her.

Se også: 20 skønne terrasser - hent inspiration og stjæl ideerne

Læs også