Stor sofaguide: Find den rigtige sofa til dig
Kilde: Idémøbler
Hvad bruger du sofaen til?
At sidde oprejst: Gå efter en høj ryg og en lille sædedybde. Hårde hynder gør det let at sidde oprejst uden at synke sammen.
At flyde hen: En sofa med dybe sæder får dig til at glide ned i sofaen. Det er en god ting, hvis du primært bruger din sofa til afslapning. Med en siddedybde på 40-60 cm er det muligt at sidde oprejst, hvorimod en siddedybde på +60 cm er til dig, der kan lide at ligge tilbagelænet.
Hvor skal sofaen stå?
I et lille rum: En sofa på høje ben synes let, og passer godt ind i et lille rum. Vælg sofaen i en lys nuance så den ikke tager for meget opmærksomhed i rummet.
I et stort rum: Her har du frihed til at vælge en sofa i en anderledes farve og form. Tag udgangspunkt i eksisterende farver i stuen, så indretningen ikke bliver alt for rodet.
Skal du vælge stof eller læder?
Vælg stof: Hvis du ønsker en blød og behagelig sofa, der er varm at sætte sig i. Sørg for at vælge et stof der tåler en våd klud.
Vælg læder: Hvis du ønsker et luksuriøst look, der holder længe. Læderet bliver nemlig kun pænere af at få lidt patina. Det kan dog være lidt koldt at sætte sig i en lædersofa.
Find din nye sofa i galleriet her:
Operations