Skønhed
14. april 2023

Vandmelon-negle er det perfekte bud på sommerens hotteste negletrend

Glem Donut-neglene. Der er en ny (hot) negletrend i byen.
Af: Rose Maria Boelsmand
Negletrend

Foto: @that.nailplace

Denne artikel blev første gang bragt af ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

Sidste forår var der stort set kun én manicure, man kunne forestille sig at bede om i neglesalonen: Glazed Donut a la Hailey Bieber.

Og besættelsen var ganske berettiget. De diskrete, lyse glimmernegle med den spejlblanke lak var da også ualmindeligt pæne.

Men. Nu har vi ligesom været i doughnut-fasen længe nok, og er klar til at bevæge os videre til endnu en (næsten) spiselig besættelse, nemlig Watermelon Sugar-negle – eller på dansk, en manicure, der tager de æstetiske pasteller fra vandmelonens indre og omdanner dem til en fingerfin fortolkning af den klassiske franske manicure.

Manicuren er skabt med en changerende rosa-rød nuance, der er tydeligst midt på neglen og toner ud i en mere mælket-hvid farve mod rod og spids; præcis samme farvespil, som vi kender fra en vandmelon.

Den overbevisende genistreg kommer dog i form af en ultratynd fransk tip i mørkegrøn, som i alt skaber den perfekte illusion af vandmelon i negleform.

Findes der noget mere perfekt til sommer?

Læs mere om:

Læs også