https://imgix.femina.dk/media/d6b262478ebc420e95a70b1dab045cd5.jpg
Skønhed

Skønhedspanelets makeup-tips til nytårsaften

31. december 2011
af Oestrogen.dks skønhedspanel
Oestrogen.dks skønhedspanel giver dig her deres bedste make-up-tips til nytårsaften.

Her får du de bedste makeup-tips af 3 anmeldere fra Oestrogen.dks skønhedspanel.


Nipuni Julie Jakobsen - 22 år, guide

Øjne
Ofte bruger jeg kun mascara på de øverste vipper og ikke et eneste lag på de nederste. Det får vipperne til at synes længere, som de fleste kvinder gerne vil have. Dog bruger jeg også kunstige øjenvipper når det virkelig skal syne af noget - ligesom nytårsaften.

Hår
Ofte synes jeg at mit hår kan se lidt livløst og kedeligt ud. Men efter min frisør viste mig hårolien fra Moroccan har den hjulpet meget og får håret til at se mere sundt og velplejet ud. Osmo har også lavet en hårolie, som jeg bruger i håndklædetørt hår. Det mindsker tørretiden og gør det lettere for mig at redde mit hår ud efterfølgende.

Nynne Nielsen - 26 år, model

Til vipperne
Til nytår må der gerne være ekstra knald på vipperne. For at få det, bruger jeg et helt fantastisk produkt som hedder "Lash extensions" fra divaderme. Produktet er en lille flaske der indeholder en masse små fibre og en mascara børste. Du bruger det ved at lægge, først et lag af din farvorit mascara, så et lag fibre og så mascara igen. For ekstra god effekt, gentages dette et par gange. Flottere vipper får man ikke og de holder hele natten.

Til håret
Nytårshår må i mine øjne gerne være rigtigt stort. Desværre er mit hår ret fint og gider ikke rigtigt fylde noget. Dertil har jeg fundet "Dust it", som er en hårpudder man fordeler i små mængder ved hårrødderne i tørt hår. Det giver en helt utrolig fylde og gør håret nemmere at arbejde med. Skal det være ekstra stort, kan man med fordel bruge en svinehårs børste og toupere håret i bunden. Det yderste lag lader man så være med at toupere og pludseligt ser det ud som man har ubeskriveligt meget hår.

Til huden
Personligt er jeg ikke vild med foundation og pudder, da jeg syntes man hurtigt kommer til at se for sminket ud. I stedet bruger jeg et produkt som hedder "vacation in a bottle" fra divaderme. Produktet er en helt tynd væske som man sprøjter på en lille "pude" og fordeler i ansigtet/hals. Det giver den smukkeste glød og da væsken er så tynd, bliver den absorberet i huden og ser helt utroligt naturlig ud.

Til kroppen
Huden må gerne ståle og se rigtig lækker ud. Her er kropsolier med glitter eller en simpel babyolie din bedste ven. Fordel en smule olie i hænderne og påfør på brystet, skuldre og på benene, så er du klar til at skinne "på den fede måde".

Til tøjet
De fleste af os hopper gerne i en kjole nytårs aften, men vi kender nok os alle det med at sidde og rette på skidtet hele natten fordi den glider ned det ene eller det andet sted. Til det problem er der heldigvis opfundet noget smart dobbeltklæbende tape, som du kan købe i de fleste undertøjsbutikker. Tæppetape kan bruges i nødstilfælde. Så placerer du ganske enkelt tapen mellem kjolen/toppen og din hud og trykker til et lille minuts tid og så skulle dén være på plads.


Michelle Madsen - 21 år, studerende

Mit bedste tip er at bruge 24-karat gold dust fra Jane Iredahl. Nytårsaften skal der knald på fest-looket og det bidrager glimmeret med på alle måder. Den kan både bruges som øjenskygge, men også på kindbenene, brystet eller håret. Der er masser af muligheder og den giver et super sofistikeret look.

Læs også