Skønhed
11. august 2014

Sådan holder din sommerfarve længere

Har du endelig opnået en lækker sommerkulør, som du nødig vil miste igen lige så snart sommeren går på hæld? Så er det nu du skal tage action! Kosmetolog Mette Jørgensen guider dig med fem simple tips til, hvordan du får din teint til at holde længere.
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/august/summerkuloerprim.jpg

foto: Shutterstock

1. Skrub løs

Det øverste hudlag regenererer sig selv ca. hver 14. dag, så derfor kan det være en god ide at bruge en bodyscrub regelmæssigt, så du fjerner de døde celler og blodcirkulationen øges. Det giver en frisk, sund og ensartet glød. Skrubbecremen ødelægger ikke din farve, men brug den højst et par gange om ugen og undgå at skrubbe på øm og solforbrændt hud, fortæller kosmetolog Mette Jørgensen, der til daglig vejleder webshoppen NiceHair.dk´s kunder i at vælge de rigtige plejeprodukter. Hun anbefaler fx Urtekram Brown Sugar Body Scrub med gyldent sukker eller Rodial Brazilian Tan Tropical Body Exfoliator med abrikosekstrakt, jasminmælk og mentol.

2. Drik vand

Det er meget vigtigt at holde kroppen godt hydreret, både under solbadning og i perioden efter. Huden har en tendens til at skalle af, hvis den tørrer ud, så hvis du vil være sikker på, at cellerne ikke dehydrerer, skal du som tommelfingerregel sørge for at drikke mindst en tredjedel af din kropsvægt i deciliter om dagen. Vejer du fx 60 kg skal du drikke 20 deciliter, altså to liter, siger Mette Jørgensen.

3. Tag kolde bade

Meget varme bade udtørrer hurtigere huden og øger risikoen for at huden og dermed din farve skaller af. Tag kolde bade i stedet og hold igen med almindelige shower gels - brug hellere en shower oil, der holder bedre på fugten og efterlader huden blød og skinnende.

4. Smør, smør, smør

De fleste smører med aftersun, når de har taget sol, og det er også en rigtig god ide, fordi aftersun ofte indeholder ingredienser som aloe vera, der virker afkølende og beroligende på huden. Hvad mange ikke tænker over, er at det er ligeså vigtigt at blive ved med at give huden fugt - meget fugt. Jeg anbefaler, at man smører sig med aftersun eller en god bodylotion mindst to gange om dagen. På den måde sikrer man, at hudens øverste lag konstant ikke tørrer ud og sommerkuløren fremstår tydeligere, siger Mette fra NiceHair.dk.

5. Snyd lidt

Selvbruner eller en tonet creme kan være løsningen, hvis din farve skal holde ind i efteråret. Men start så småt mens du stadig er sommerbrun, for så bliver overgangen ikke så stor. Du vil jo nødigt gå fra at være bleg den ene dag til pludseligt at have fået farve den næste. En glidende overgang giver det bedste resultat. Husk peeling-cremen inden du smører selvbruner på, så du er sikker på et ensartet look. Prøv evt. James Read Gradual Tan Body Light eller Medium, som er en flydende selvbruner, der skal virke på huden 8-12 timer eller den parabenefri Easy Sun Self Tanning Spray, der skal sprayes på og virke i 6-8 timer.

Om NiceHair.dk
NiceHair.dk er Danmarks førende webshop med skønhedsprodukter til lave priser. De har over 10.000 forskellige varer fordelt over 230 brands. I 2013 blev NiceHair.dk kåret til Brugernes favorit ved Foreningen for Dansk Internet Handels årlige prisuddeling. NiceHair.dk er nu også i andre lande under navnet www.nicebeauty.com

Læs også